Mere end hver fjerde kofanger bliver repareret i stedet for udskiftet hos LB Forsikring
17.5.2021 10:55:51 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse

Der er gang i reparationerne på de danske bilejeres kofangere. I mange år har en skade på kofangeren betydet, at man smed den gamle kofanger ud og skiftede til en ny. Den tankegang er der dog ved at blive gjort godt og grundigt op med hos mange forsikringsselskaber i Danmark, der hellere vil reparere end at smide ud. Derved spares miljøet for det ekstra forbrug af plastik.
Hos LB Forsikring har man siden 2017 repareret minimum 25% af skaderne på kofangere i stedet for at udskifte dem, og i 2020 var tallet af reparationer helt oppe på 28,2%.
- Det vigtigste for os er naturligvis, at vores medlemmer får en bil tilbage fra værkstedet, hvor skaden er udbedret og sikkerheden er i orden, men hvis det kan klares med en reparation, er der ingen grund til at vi smider kofangere ud i stedet for at reparerer dem. På den måde kan vi både spare miljøet for overforbrug og medlemmerne for penge, siger Steen Holse Andersen, CCO i LB Forsikring og formand for Taksatorringen, hvis medlemmer tilsammen forsikrer en tredjedel af bilmarkedet i Danmark.
Han roser Taksatorringen for længe at have haft fokus på reparationer i stedet for bare at bruge og smide væk. Noget Taksatorringens direktør kan bekræfte.
- I Taksatorringen har vi i flere år haft fokus på at tale med værkstederne om at reparere i stedet for at udskifte, når det kommer til plastikkofangere og glasruder. Vi er rigtig glade for at se, at det vinder genklang og at mange af vores medlemmer har en høj procent af reparationer, når det kommer til skader på kofangere. I 2020 reparerede Taksatorringen 24,7% plastikkofangere i alt for alle vores medlemsselskaber, siger Marianne Wier, direktør i Taksatoringen.
50 tons plastik sparet
Hos LB Forsikring er man glad for, at det lykkes at få repareret så mange kofangere, at man siden 2017 har undladt at købe 50 tons nye plastikkofangere.
- Der er meget mening i at reparere eller genbruge materialer, hvis det er muligt – også i forsikringsbranchen. Vi har alle sammen et ansvar for at tænke bæredygtighed ind, hvor vi kan. Det er også en dagsorden, vi oplever optager vores medlemmer mere og mere, siger Steen Holse Andersen.
I december 2020 lavede LB Forsikring en spørgeundersøgelse blandt 1416 af deres medlemmer, og her var deres forhold til genbrug en del af spørgsmålene.
- Vores medlemsundersøgelse viste, at hele 45% af de adspurgte medlemmer ville vælge, at deres bil blev repareret med genbrugte dele, hvis de kunne. Det viser for mig, at vi kun er ved begyndelsen på at tænke reparationer og genbrug ind i vores skadesdækning. Det vil blive meget større og vigtigere de kommende år, siger Steen Holse Andersen.
LB Forsikrings reparationstal
|
År |
Antal ødelagte kofangere i alt |
Reparationer i % |
Sparret plastik i tons |
|
2017 |
15.555 |
25,3% |
13,7 tons |
|
2018 |
15.085 |
25,6% |
13,5 tons |
|
2019 |
14.810 |
26,6% |
13,8 tons |
|
2020 |
13.902 |
28,2 % |
13,7 tons |
Nøgleord
Billeder
Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Mange forældre er i tvivl om forsikringsforholdene, når børnene flytter hjemmefra. Er du en af dem?25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
46 procent af forældrene svarer i en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, at de er i tvivl om, hvilke forsikringer deres voksne børn har brug for, når de flytter hjemmefra. Hvis du er en af dem, der er i tvivl, kan du læse med her og få en række gode råd fra landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

