Aabenraa Kommune

Mere end 500 børn og voksne besøgte Åben Hal

Del
Mellem uge 42 sidste år og uge 13 i år har mere end 500 børn og voksne deltaget i Åben Hal-konceptet. I weekender og ferier har der været afviklet i alt 32 aktiviteter på kryds og tværs af de kommunale idrætsfaciliteter. I løbet af sommeren bliver konceptet erstattet af Åben Himmel.
Der bliver prøvet forskellige aktiviteter af, når Åben Hal løber af stablen. Nu venter Åben Himmel. Foto: Aabenraa Kommune
Der bliver prøvet forskellige aktiviteter af, når Åben Hal løber af stablen. Nu venter Åben Himmel. Foto: Aabenraa Kommune

De kommunale haller og svømmehaller har siden efterårsferien sidste år dannet rammen for 32 arrangementer med masser af sjov, hygge og aktivitet for både store og små. I samarbejde med lokale idrætsforeninger har Aktiv Aabenraa stablet Åben Hal på benene.

I Agora, Fladhøj Hallen, Rødekro Hallen, Hjordkær Hallen og Tinglev Hallen samt svømmehallerne i Bov, Rødekro og Tinglev har der i de sidste måneder været fuld gang i aktiviteterne.

- Det har været en rigtig god start på vores Åben Hal-koncept, og det er vi meget stolte af. Vores mål er at skabe så meget aktivitet i de kommunale idrætsfaciliteter som muligt, så når det lykkes på denne måde i samarbejde med de frivillige, kan det kun betegnes som en succes, som vi gerne vil lære af og udvikle videre på, siger Pia Paustian, der er leder for Aktiv Aabenraa.

Det er de lokale idrætsforeninger, der er med til at holde konceptet i live. Og det er også dem, der bliver brug for, når der fra maj til september bliver afviklet Åben Himmel. Konceptet er det samme, men i stedet for at bruge idræts- og svømmehaller rykker aktiviteterne udenfor og bruger de kommunale idrætsfaciliteter som udgangspunkt for aktiviteterne.

- Vi har haft gang i mange forskellige idrætsaktiviteter indenfor, og jeg er sikker på, at flere af brugerne har fået prøvet nogle nye idrætsgrene af, som de ikke kendte i forvejen. Tæller vi alle deltagerne sammen, så kommer vi over 500 børn og voksne, og det er vi vildt glade for, siger Maja Lykke Schmidt, der har været Aktiv Aabenraas idrætsmedarbejder på Åben Hal-konceptet og fortsætter:

- Det er et stort udstillingsvindue for foreningerne, hvis de er med til Åben Himmel-aktiviteterne. Derfor håber vi, at der er flere foreninger, der har lyst til at sparke aktiviteterne i gang. Vi er meget åbne for flere samarbejdspartnere, og når vi har nok foreninger på banen, så går vi i gang med at strikke programmet for Åben Himmel sammen.

Der er mulighed for at bruge de kommunale haller og svømmehaller i kombination med udearealerne til spændende aktiviteter udenfor. Det kan også være, at flere foreninger har lyst til at slå sig sammen om et eller flere arrangementer.

Interesserede foreninger kan kontakte idrætsmedarbejder Maja Lykke Schmidt på malsc@aabenraa.dk.

Kontakter

Leder Aktiv Aabenraa, Pia Paustian, tlf.: 61 13 94 79; e-mail: pbpa@aabenraa.dk


Idrætsmedarbejder Aktiv Aabenraa, Maja Lykke Schmidt, tlf.: 21 13 46 66; e-mail: malsc@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk

Billeder

Der bliver prøvet forskellige aktiviteter af, når Åben Hal løber af stablen. Nu venter Åben Himmel. Foto: Aabenraa Kommune
Der bliver prøvet forskellige aktiviteter af, når Åben Hal løber af stablen. Nu venter Åben Himmel. Foto: Aabenraa Kommune
Download

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:

  • Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
  • Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye