Klimabevægelsen i Danmark

Mere end 5.000 deltager i Folkets Biodiversitetsmarch

Del

Tusindvis af borgere går med i Folkets Biodiversietsmarch for at kræve 30% beskyttet natur i 2030

I dag er mere end 5.000 borgere samlet på Christiansborg Slotsplads, hvor kampråbene runger ud over en solfyldt slotsplads, hvorfra de marcherer gennem København.

- Det store fremmøde i dag sender et tydeligt billede til vores politikere om, at der er stor tilslutning i befolkningen til en dansk biodiversitetslov, der skal sikre målet om 30% beskyttet natur i 2030, udtaler medarrangør Vibe Ravnsbæk.

Folkets Biodiversitetsmarch tydeliggør et ønske fra befolkninen om, at regeringen opfylder målsætningen fra FN's biodiversitetskonference sidste år, og fremlægger en plan for, hvordan Danmark får beskyttet 30% natur i Danmark inden 2030.

- Det at vi har samlet så mange i dag til Folkets Biodiversitetsmarch, er for os et helt tydeligt signal til politikerne om at de er nødt til at handle nu for at sikre naturbevarelsen i Danmark, udtaler medarrangør Frederikke Kragh Thøsing.

Folkets Biodiversitetsmarch går på gaden med de politiske krav:

  • at regeringen inden 2025 fremlægger en plan for, hvordan det erklærede mål om 30% beskyttet natur skal blive indfriet inden 2030
  • et øjeblikkeligt stop af planlagte fossile infrastrukturprojekter som udbygningen af Aarhus Havn og Kastrup Lufthavn, og at biodiversiteten indtænkes i alle fremtidige projekter
  • indførelsen af et borgerting for klima og biodiversitet med reel magt, der kan sikre artslig retfærdighed, og et stop for investering i kul, olie og gas

Om Folkets Biodiversitetsmarch

Folkets Biodiversitetsmarch er en partipolitisk neutral begivenhed, som arrangeres af forskellige grupper af borgere, der er drevet af en følelse af ansvar for at bevæge verden i en mere socialt retfærdig og bæredygtig retning. Folkets Biodiversitetsmarch er en del af den landsdækkende paraplyorganisation Klimabevægelsen i Danmark.

Folkets Biodiversitetsmach finder sted d. 3. juni kl. 13-16 på Christiansborg Slotsplads.

Medarrangører: 

Den Grønne Ungdomsbevægelse, Klimabevægelsen Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Ungdommens Klimaoprør, GreenPeace, Extinction Rebellion, Nyt Europa, Global Aktion, Platic Change, De Unge Biodiversitetsambassadører og Arternes Ambassade 

For yderligere information kontakt:

Rasmus Rauch Jensen 

Email: rasmus-rauch@live.dk

Telefon: 2989 4801

Billeder

Om Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.

Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.

Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab. 

Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye