Mere end 400 opladningsmuligheder for elbiler på vej i Næstved Kommune

Godt nyt til alle nuværende og kommende ejere af elbiler. Senest 1. april næste år kan 408 flere elbiler blive ladt op i Næstved Kommune på samme tid.
Rundt omkring i hele kommunen bliver der etableret 204 nye ladestandere til elbiler, som hver har to udtag og dermed kan levere strøm til to elbiler på samme tid.
Både by og land får flere ladestandere
Ladestanderne bliver placeret på 100 af kommunens offentlige parkeringspladser, for eksempel ved skoler, daginstitutioner, biblioteker, plejehjem, ældreboliger, sociale boliger, lejeboliger og ved kulturinstitutioner som Rønnebæksholm, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Arena Næstved og Næstved Svømmehal.
Det er både Næstved by og de forskellige lokalområder, der vil få glæde af de kommende ladestandere på offentlige parkeringspladser. Dermed kan de bruges bredt af beboere, handlende, brugere af fritidstilbud og gæster i kommunen.
Grøn omstilling til glæde for alle
Formand for Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget Rune Kristensen glæder sig over, at den grønne nyhed kommer borgere og turister direkte til gode. Han håber, de nye ladestandere kan sætte yderligere skub i den grønne bølge:
- I Næstved Kommune har vi den grønne omstilling øverst på dagsordenen. Jeg glæder mig over, at man lynhurtigt kan finde en ladestander ligegyldig hvor i Næstved Kommune, man befinder sig. Det bliver kort sagt lettere at køre elbil i Næstved Kommune, så vi håber, at flere kan se fidusen i at køre grønt hos os.
Antallet af ladestandere varierer fra lokation til lokation, men vil typisk dække hver tiende parkeringsplads.
Glæder sig
Det er de to ladestanderoperatører Clever og PowerGo, der har vundet udbuddet af offentligt tilgængelige ladestandere i Næstved Kommune.
Chief Technology Officer hos PowerGo Ivo van Dam udtaler:
- Vi er glade for at skulle samarbejde og skabe et partnerskab med Næstved Kommune om at udvide kommunens netværk af ladestandere.
Relationship Manager hos Clever Mathias Langkilde Sukstorf udtaler:
- Vi ved, at mange elbilister har efterspurgt bedre lademuligheder i Næstved og omegn, og derfor er vi rigtig glade for, at vi sammen med Næstved Kommune kan etablere en masse ladepunkter.
FAKTA
Senest 1. april 2024 får Næstved 204 nye ladestandere, som indeholder 408 ladepunkter og dermed kan lade 408 biler op på samme tid.
Clever og PowerGo har vundet udbuddet i Næstved Kommune.
En ladestander er selve boksen, som indeholder to ladepunkter.
I Næstved Kommune kommer der to slags ladestandere:
- Normalladere på 11 kW, ligesom dem man kan have i carporten.
- Hurtigladere på 75 kW, som hurtigt kan levere rigtig meget strøm.
På følgende adresser kommer som minimum én ladestander med 75 kW:
Karrebækvej 70, Kasernevej 17, Parkvej 190, Rådmandshaven 20 og i begge parkeringshuse i Næstved bymidte.
Her kan du finde alle adresser, som får ladestandere.
Bemærk, når linket åbnes: Hvis man klikker på i-knappen og derefter på en af firkanterne, så kommer der oplysninger om den enkelte lokation frem.
Nøgleord
Kontakter
Morten Reuber NielsenCenterchefCenter for Ejendomme
Tlf:30584362morrni@naestved.dkRune KristensenFormand for Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget
Tlf:21 78 28 42rukris@naestved.dkBilleder



Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Børn og unge i Næstved indsamlede mere end 420.000 kroner til børn i glemte kriser14.1.2026 10:09:13 CET | Pressemeddelelse
Mandag og tirsdag trodsede over 5.311 børn og unge fra dagtilbud og skoler i Næstved Kommune vinterkulden for at gå ture i fem forskellige byer. Det blev til 21.178 kilometer i alt, som takket være Novo Nordisk Fonden nu kan veksles til støttekroner til Danmarks Indsamling.
Mere end 5.000 børn og voksne vil gå til fordel for børn i verdens glemte kriser8.1.2026 08:15:22 CET | Pressemeddelelse
5.256 børn og medarbejdere fra dagtilbud og skoler i Næstved Kommune er klar til at gå ture til fordel for børn i verdens glemte kriser. Gåturene foregår fem steder i kommunen i næste uge i forbindelse med, at Næstved er værtsby for Danmarks Indsamling 2026.
Næstved byråd indgår aftale om fratrædelse med kommunaldirektør Camilla Nowak19.12.2025 17:30:15 CET | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært byrådsmøde 19. december 2025 har byrådet besluttet at indgå en aftale om fratrædelse med kommunaldirektør Camilla Nowak.
Kommunaldirektøren i Næstved Kommune fritaget fra tjeneste17.12.2025 19:16:31 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Næstved Kommune har på et ekstraordinært udvalgsmøde besluttet at fritage kommunaldirektør Camilla Nowak fra tjeneste.
Midlertidig parkering skal løse parkeringsbehov i Næstved centrum10.12.2025 13:47:58 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Næstved Kommune har på sit ordinære møde 9. december truffet beslutning om 300 midlertidige parkeringspladser ved Rådmandshaven i Næstved. Baggrunden er det store byudviklingsprojekt om boliger, hotel og urban park på primært den nuværende offentlige parkeringsplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
