Mere end 1.5 mio pantfri dåser det seneste år: Lidl Danmark ønsker politisk løsning på pantfri emballage
18.8.2020 04:00:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er ni ud ti dåser, der ender i naturen i Danmark uden pant, og altså dåser, der kommer fra handlen ved den dansk-tyske grænse.[1] Og dem er danskerne tilsyneladende vilde med. En ny opgørelse fra dagligvarekæden Lidl Danmark viser, at der det seneste år er blevet indleveret mere end halvanden million flasker og dåser uden pant.
”De mange stykker pantfri emballage, der ender i vores pantautomater, vidner desværre om, at der er ekstremt mange pantfri dåser i omløb, og de risikerer meget vel at ende i naturen,” siger Anders Frydendahl, salgsdirektør i Lidl Danmark.
Netop derfor ønsker salgsdirektøren en politisk løsning, hvor der kommer pant på de dåser som sælges massivt i detailhandlen syd for den dansk-tyske grænse:
”Under lukningen af grænsen i foråret blev det tydeligt, at salget af dåser med pant steg. Det salg er nu aftaget efter genåbningen. Det tyder på, at grænsedåserne atter er tilbage i de danske husholdninger. Dåser, der kan ende i naturen. Det er på tide, at der kommer en politisk løsning, hvor vi får sat en stopper for de mange pantfri dåser, der er i omløb.”
Hos Lidl Danmark har man de senere år oplevet en generel stigning i antallet af indleverede dåser og flasker.
Fortsætter med at tage imod alle typer flasker og dåser
Siden opstarten i Danmark for 15 år siden har Lidl Danmark valgt at modtage alle typer af flasker og dåser – også fra konkurrerende dagligvarekæder. Sidste år modtog kæden mere end 60 millioner flasker og dåser i sine butikker.
”Folk skal ikke gå forgæves, når de vil aflevere pant hos os. Det er klart, at de mange typer emballage giver ekstra logistisk arbejde. Men det påtager vi os gerne, så dåser og flasker ikke ender i naturen eller skraldespanden og dermed ikke bliver genanvendt”, siger Anders Frydendahl og fortsætter:
”Derudover kan vi også se, at dem der afleverer pant hos os, også handler hos os. Mere genanvendelse og flere kunder er to sider af godt købmandskab.”
Udover at tilslutte sig de politiske forslag for at få indført pant på grænsedåserne, er Lidl Danmark engageret i dagsordenen med mindre skrald i naturen som hovedsponsor til World Cleanup Day d. 19. september. Engagementet er en del af dagligvarekædens CSR-strategi:
”Det er andet år i træk, vi bakker op om initiativet. Dåser og flasker skal genanvendes, ikke ende i naturen. Det er der desværre stadig et stort behov for, at der bliver sat fokus på”, slutter Anders Frydendahl.
///
For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl Danmark, Morten.Vestberg@Lidl.dk eller tlf. +45 76 35 01 68
Fakta
- I 2015 indgik Lidl Danmark en partnerskabsaftale med Danske Hospitalsklovne, hvor kæden løbende bakker op om og støtter foreningens vigtige arbejde.
- Lidl Danmark støtter hospitalsklovnene løbende gennem året, bl.a. ved salg af Klovneis, Favorina produkter og klovnenæser under Spred Glæde-kampagnen samt som hovedsponsor af det landsdækkende Klovneløb.
- Lidl Danmark har monteret donationsknapper på samtlige flaskeautomater i kædens butikker. Flaskepanten bliver doneret lokalt, og kunderne kan ved flaskeautomaten se, hvilket sygehus de støtter.
Vil du vide mere om World Cleanup Day og måske deltage på selve dagen?
Læs mere og følg med på:
Om Plastic Change
Plastic Change er en dansk miljøorganisation, der arbejder internationalt. Vi skaber opmærksomhed om konsekvenserne af den voksende forurening med plastik i havene og miljøet i det hele taget. Vi arbejder med dokumentation, formidling og løsninger, der skal sætte fokus på plastikforurening over for befolkningen, industrien og politikerne.
Lidl: På vej mod i morgenHos Lidl indgår plaststrategien som en fast del af den samlede CSR-strategi og bestræbelserne på at træffe ansvarlige miljøbevidste valg. Lidl har forpligtet sig til at mindske det overordnede forbrug af plastikemballage med 20 procent, at udskifte 100 procent af plastikemballagen med mere miljørigtige og genanvendelige materialer, samt at erstatte alle nuværende frugt og grønt-poser med mere miljørigtige alternativer inden 2025.
Læs mere om Lidl Danmarks plastikstrategi her: om.lidl.dk/ansvarlighed
Om REset Plastic
Schwarz-gruppen er med sine to detailkoncernselskaber, Lidl og Kaufland, en af de største internationale detailhandlere. Den er opmærksom på sit ansvar over for miljøet og tager det videre. Med REset Plastic har koncernen udviklet en holistisk internationalt anvendt strategi, indeholdende fem handlingsområder: fra undgåelse og design, til genanvendelse og fjernelse, til innovation og uddannelse. Dermed bliver visionen om "mindre plastik - lukkede kredsløb" en realitet.
De fem vejledende principper for indsatsområderne i ”REset Plastic - plaststrategien i Schwarz-gruppen”:
REduce: Vi reducerer - hvor det er bæredygtigt muligt - plast. Ikke kun i emballage!
REdesign: Vi designer genanvendelig emballage og lukker kredsløb.
REcycle: Vi samler, sorterer og genanvender plast for at lukke kredsløbet.
REmove: Vi støtter fjernelse af plastaffald fra naturen.
REsearch: Vi investerer i forskning og udvikling af innovative løsninger og uddanner indenfor genbrug.
Lær mere: www.reset-plastic.com
[1] https://www.dn.dk/nyheder/graensebajere-giver-naturen-tommermaend/
Nøgleord
Billeder
Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 130 dagligvarebutikker og mere end 3.000 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 32 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 160 distributionscentre i 31 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl og WWF når milepæl inden for certificeret indkøb af te26.10.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl Danmark har nået sit certificeringsmål for te og markerer dermed en vigtig milepæl i det strategiske partnerskab med WWF Verdensnaturfonden. I dag er 95 % af den te, der anvendes i Lidl Danmarks egne mærkevarer, certificeret efter Rainforest Alliance-, Fairtrade- eller EU’s økologimærke.
Lidl og WWF når milepæl inden for råvareindkøb af kaffe26.10.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl Danmark har nået sit certificeringsmål for kaffe og markerer dermed en vigtig milepæl i det strategiske partnerskab med WWF Verdensnaturfonden. I dag er 95 % af den kaffe, der anvendes i Lidl Danmarks egne mærkevarer, certificeret efter Rainforest Alliance-, Fairtrade- eller Ø-mærket eller EU’s økologimærke.
Mere end et halvt år i front: Lidl sikrer lave fødevarepriser23.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For sjette måned i træk vinder Lidl Madprisluppens pristest af de billigste hyldevarer i Danmark. I en tid hvor en række priser kun går op, går Lidl forrest i bestræbelserne på at sikre, at prisen på fødevarer går ned, hvilket giver danskerne lidt mere råderum i økonomien.
Vigtig kundeinformation19.10.2026 16:31:17 CEST | Pressemeddelelse
Røget ørred 125 g i varianterne Classic og Black Pepper af mærket Nautica med udløbsdato d. 15.10.2026 og 16.10.2026 tilbagekaldes grundet risiko for listeria.
Lidl vinder pristjek på økologi: Næsten 100 kroners forskel mellem billigste og dyreste kurv16.10.2026 11:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på regningen, når danskerne køber økologi. Det viser en ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen, hvor Lidl har den billigste kurv med 22 økologiske varer blandt syv dagligvarekæder. Hos testens dyreste kæde koster kurven over 94 kroner mere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

