Mere end 10 mio. kr. til grøn omstilling og bæredygtig udvikling i landdistrikterne og på de små øer
25.6.2020 11:25:34 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Simon Kollerup
”Regeringen har både ambitiøse målsætninger for klimaet og ønsket om at skabe liv og udvikling i de danske landdistrikter. Derfor er jeg særligt glad for, at Landdistriktspuljen i denne runde har været målrettet grøn omstilling og bæredygtig udvikling i landdistrikterne.
Det gavner nemlig både klimaet, virksomheder, arbejdspladser og livet i landdistrikterne og på de danske småøer. De mindre lokalsamfund har før bevist, at de med blandt andet stærkt sammenhold og deres unikke kendskab til deres område kan trække Danmark i en mere grøn og bæredygtig retning – og samtidig skabe gode arbejdspladser og sunde virksomheder.
Det glæder mig meget at se, at virkelysten fortsat blomstrer ude i landet – på trods af den svære tid vi er i.”
Landdistriktspuljen havde den 3. april 2020 frist for ansøgninger om støtte til forsøgsprojekter, projekter på de små øer samt forsknings- og informationsprojekter. Erhvervsstyrelsen modtog i alt 104 ansøgninger for i alt ca. 33 mio. kr.
Ud af disse har Erhvervsstyrelsen udvalgt 41 projekter efter indstilling fra Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen. De 41 projekter tæller 22 forsøgsprojekter med samlet tilsagn på 6,6 mio. kr., 3 forsknings- og informationsprojekter med samlet tilsagn på 1,4 mio. kr. og 16 projekter på de små øer med et samlet tilsagn på 2,1 mio. kr.
De støttede projekter er alle med til at fremme den grønne omstilling og udvikling af bæredygtige løsninger.
Formand for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, Finn Jorsal:
”Rigtig mange projekter har handlet om bæredygtig turisme, og jeg er overbevist om, at det også er til gavn for fremtidig bosætning på landet. Fokus på lokal turisme er nemlig fokus på lokal kvalitet, og det er også dét, nye beboere kigger efter. Vi har i udvalget samtidig haft fokus på, at det kan være farligt, hvis landdistrikterne og øerne satser for ensidigt på turisme som levevej. Det har vi bl.a. lært af situationen med COVID-19 i dette forår. Derfor har vi udvalgt mange andre projekter, der mere generelt har fokus på en grøn omstilling og udvikling af landdistrikter og småøer.
Ansøgningsfrist og tema for Landdistriktspuljens næste ansøgningsrunde vil blive meldt ud i løbet af sommeren 2020.
Se oversigt over de 41 projekter her:
Forsøgsprojekter:
Her kan du se en oversigt over flere forsøgsprojekter
Ø-projekter:
Her kan du se en oversigt over øvrige Ø-projekter
Forsknings- og Informationsprojekter:
Her kan du se en oversigt over Forsknings- og Informationsprojekter
Kontaktperson: Erhvervsministeriet, pressekonsulent Kristoffer Raun Thomsen, krrath@em.dk, 9133 7060
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
