Mere afstand mellem passagererne i den kollektive transport
5.1.2021 19:47:56 CET | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
For at mindske smittespredningen anbefaler sundhedsmyndighederne nu, at vi igen holder 2 meters afstand, når vi færdes i det offentlige rum. Derudover skal vi fortsat bruge mundbind eller visir, hvilket har været et krav i den kollektive transport siden den 22. august.
Med henblik på at understøtte passagerernes mulighed for at holde afstand vil Transport- og Boligministeriet bede transportvirksomhederne om at begrænse belægningen i den kollektive trafik. Det betyder, at transportvirksomhederne skal medtage så få passagerer, at passagererne ikke behøver at sidde direkte ved siden af hinanden eller direkte over for andre passagerer.
- Der er fortsat mange ansatte i kritiske funktioner, der er afhængige af den kollektive transport. Men det er vigtigt, at vi holder så god afstand som muligt – også i toget eller bussen. Rejseaktiviteten er heldigvis allerede meget lav, og nu beder vi transportvirksomhederne om at forhindre, at busser og tog fyldes mere end cirka halvt op, siger transportminister Benny Engelbrecht og tilføjer:
- Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, hvor vigtigt det er, at vi alle hjælper hinanden med at holde afstand ved at følge de gode råd om at rejse uden for myldretiden, tage cyklen eller gå på korte ture. Og hvis du kan se, at der allerede er mange bussen eller metroen, du står og venter på, så tag dig tiden til at vente på den næste.
Det er op til transportvirksomhederne at finde de konkrete løsninger alt efter, hvilken transportform det drejer sig om. Der vil som udgangspunkt gælde de samme anbefalinger om afstand som i starten af forårets nedlukning.
Ministeriet vil i denne særlige situation også bede DSB om at genindføre pladsbilletkravet i regionaltog hurtigst muligt. DSB vil kommunikere til de rejsende om, hvordan de skal forholde sig i den forbindelse.
Nøgleord
Information om By-, Land- og Transportministeriet
By-, Land- og TransportministerietFrederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
41 71 27 00http://www.trm.dk
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Puljemidler skal gøre stationer mere trygge og attraktive21.9.2026 07:12:38 CEST | Pressemeddelelse
Der udmøntes 51,5 millioner kroner fra puljen til mere trygge og attraktive stationer, som går til seks stationer.
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
Flere direkte tog mellem Struer og København21.8.2026 09:11:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.
5,7 millioner kroner er på vej til udviklingsprojekter på Sjælland og øerne21.8.2026 07:11:52 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter på blandt andet Fejø og Stevns, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
4,8 millioner kroner styrker udviklingen i Region Syddanmark og de omkringliggende øer21.8.2026 07:10:20 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 13 projekter i blandt andet Esbjerg og Assens Kommune samt på Avernakø, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum