Mercell

Mercell indgår kontrakt med Økonomistyrelsen om fællesstatslig løsning til kontraktstyring, indkøb og fakturahåndtering

Del
Mercell, der er en af de førende leverandører af løsninger til digitale udbuds-, indkøbs- og fakturahåndteringsløsninger i Norden, har indgået en aftale med Økonomistyrelsen på op til 8 år om anskaffelse, udvikling, drift og vedligehold af et fællesstatsligt Kontraktstyrings-, Indkøbs-, og Faktureringssystem.
Mercells CEO, Terje Wibe, ser frem til samarbejdet med Økonomistyrelsen.
Mercells CEO, Terje Wibe, ser frem til samarbejdet med Økonomistyrelsen.

Løsningen erstatter det nuværende Indfak2-system, der delvist leveres af Mercell, og vil i styringen af centrale processer omkring kontrakter, indkøb og fakturahåndtering være en naturlig del af dagligdagen for mange tusinde ansatte i den offentlige sektor i Danmark. Løsningen leveres som en dansk cloud-baseret Software-as-a-Service-løsning, der fuldt integreres til statens ERP-systemer og dataware-house.

I udvælgelsen af leverandøren har Økonomistyrelsen bl.a. lagt vægt på brugervenlighed, øget automatisering af arbejdsprocesser, øget anvendelse af AI og leverancesikkerhed. Områder, der via Mercells solide erfaring fra kunder i både privat og offentlig sektor, er naturlige fokusområder. Mercells løsninger er allerede driftsimplementeret hos mange ministerier og styrelser, regioner og kommuner, og det er det fundament, vi bygger videre på til levering af den nye løsning til den danske stat.

En styrket digitalisering af arbejdsprocesser

Den valgte løsning gør det nemt at styre og følge op på kontrakter på tværs af leverandører, samtidig med at produkter, services og tjenesteydelser effektivt kan bestilles og håndteres ift. levering og fakturering - alt sammen i én og samme løsning og på tværs af computer og mobiltelefon.

Løsningen har øget fokus på en forbedret brugeroplevelse via en intuitiv brugergrænseflade og underliggende automatisering af arbejdsgange ved bla. at anvende maskinlæring og AI til at understøtte arbejdsprocesserne. Det er et område, hvor der sker, og i de kommende år vil ske, en rivende udvikling, og det giver helt nye muligheder for den enkelte medarbejder ift. at kunne arbejde smidigt og effektivt.

Med den nye løsning, leveres ny og værdiskabende funktionalitet på tværs af arbejdsområderne. Det vil, sammen med større muligheder for international samhandel via det fælleseuropæiske PEPPOL-netværk til udveksling af elektroniske forretningsdokumenter, være med til at styrke fokus på digitalisering og effektivisering i den offentlige sektor.

Endnu 8 års tæt samarbejde

At genvinde den danske stat er en milepæl for Mercell, der med den leverede løsning understreger sin position som førende leverandør til den offentlige sektor. Den leverede løsning er den samme, som Mercell bruger til offentlige kunder i andre lande og er fundamentet for Mercells ambitioner om yderligere europæisk vækst.

Der er officiel tildeling af kontrakten i dag, mandag den 8. august 2022, hvorefter afklarings- og etableringsfasen påbegyndes. Den løber frem til sommeren 2023, hvor pilotfasen og den egentlige udrulning af den nye løsning vil ske. Udrulningen vil bygge videre på Økonomistyrelsens og Mercells erfaringer fra Indfak2, og give mulighed for at sikre en nem og smidig overgang med sikring af historik og genbrug af data i videst muligt omfang.

Vi er i Mercell stolte over at vinde det nye udbud på Kontraktstyrings-, Indkøbs-, og Faktureringssystem til den danske stat og ser frem til mange års godt samarbejde.

Det er et stort ansvar og privilegium at levere en løsning, der er en væsentlig del af økonomistyringen i den danske stat. Vi er stolte af at blive valgt som leverandør og glade for at kunne fortsætte samarbejdet de næste mange år. Efter otte års tæt samarbejde med Økonomistyrelsen på bl.a. IndFak2-projektet, tager vi nu udviklingen nye højder med fokus på en forbedret brugeroplevelse. Vi arbejder dedikeret med brugervenlighed, IT-sikkerhed, leverancesikkerhed og sammenhængende funktionalitet på kontraktstyring, indkøb, fakturahåndtering. Vi glæder os til at præsentere løsningen for statens ministerier, styrelser og øvrige institutioner.”

Terje Wibe, CEO - Mercell

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Mercells CEO, Terje Wibe, ser frem til samarbejdet med Økonomistyrelsen.
Mercells CEO, Terje Wibe, ser frem til samarbejdet med Økonomistyrelsen.
Download

Links

Information om Mercell

Mercell
Vesterbrogade 149
1620 København V

https://www.mercell.com/

Mercell er en førende leverandør af digitale løsninger til håndtering af udbud, kontraktstyring, indkøb, fakturahåndtering og indkøbsanalyse.

Mercell har mere end 29.000 kunder og er repræsenteret i 15 europæiske lande i Europa – med specielt fokus på Danmark, Norge, Sverige, Finland og Holland – og vi har et mål om at blive den førende leverandør af digitale udbuds- og indkøbsplatforme i Europa.

Følg pressemeddelelser fra Mercell

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye