Political Festival of Europe

MEP Niels Fuglsang arrangerer en talk om ulighed i Europa på Political Festival of Europe

Del
Medlem af Europa-Parlamentet MEP Niels Fuglsang fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D) arrangerer en talk om ulighed i Europa på Political Festival of Europe

Political Festival of Europe – ”Det Europæiske Folkemøde” – løber af stablen for første gang den 25.-28. august 2022 i Mariager. Folkemødet er det sted, hvor de mange besøgende fra hele Europa får lejlighed til at dele deres ønsker for fremtidens Europa sammen med med politikere og beslutningstagere fra hele kontinentet. Selvom Folkemødets mål er at skabe en mere folkelig samtale om Europas mest presserende emner, er det også et sted for fejring af Europas diverse og rige kulturer.

Flere politikere, organisationer og virksomheder har taget initiativ til at arrangere deres eget arrangement på Political Festival of Europe – blandt dem er MEP Niels Fuglsang fra Danmark. Niels Fuglsang er en af ​​flere MEPer fra S&D, der arrangerer deres eget event.

"En vigtig diskussion der gælder for os alle i EU nu er, hvordan vi skal håndtere den grønne omstilling og ulighed, især post-covid og i lyset af Ukraine-krigen. Tidligere sparepolitikker, der blev indført for at genopbygge Europa efter gældskrisen har vist sig at være mislykket, og nu er tiden inde til, at socialdemokraterne kommer med et ansvarligt, symmetrisk og grønt svar,” fremhæver Niels Fuglsang.

Jan Bertelsen, CEO for Political Festival of Europe, mener, at det er vigtigt for både politikere, beslutningstagere og borgere at være en del af diskussioner om presserende emner som netop uligheder i Europa. Det er afgørende at så mange som mulig er en del af samtalen.

”Det er ved at samle alle dele af samfundet og af Europa, at vi virkelig kan finde konstruktive veje frem i Europa. Dialog er nøglen til, at alle bliver hørt, og for at så mange som muligt kan få deres stemme repræsenteret i de her samtaler – det er derfor, vi har skabt Political Festival of Europe, og det er det, der driver vores mission,” lyder det fra Jan Bertelsen.

Political Festival of Europe hilser den proaktive indsats af de mange MEPer fra S&D velkommen til at hjælpe med at forme festivalens dagsorden.

Se programmet her, og følg med i Folkemødets udvikling og nyheder på sociale medier og i det månedlige nyhedsbrev.

 

Nøgleord

Kontakter

Emilie Bruun SandbyePresserådgiver for MEP Niels Fuglsang, S&D

Tlf:+45 22 12 13 46

Links

Information om Political Festival of Europe

Political Festival of Europe
Political Festival of Europe
Torvet 1A
9550 Mariager

+4570605072http://www.pfoe.org

Political Festival of Europe/Det Europæiske Folkemøde er en årlig festival, der fejrer demokratiet og er platform for den demokratiske samtale. På Festivalen vil vi diskutere de mest presserende emner på den europæiske dagsorden. Udover de mange politiske events, vil Festivalen være et sted hvor deltagerne kan opleve musik, kultur, mad og drikke fra hele Europa.

Følg pressemeddelelser fra Political Festival of Europe

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Political Festival of Europe

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye