Dagrofa ApS

MENY investerer tocifret millionbeløb i fremtidens take-away: De første ’smart kitchens’ er åbnet i to MENY-supermarkeder

Del
I samarbejde med foodtech-firmaet Noahs, har supermarkedskæden MENY åbnet såkaldte ’smart kitchens’ i to supermarkeder i Herning og Bagsværd, og forventer at åbne i alt 15 over de kommende år. Det er første gang i Danmark, at en supermarkedskæde tester konceptet ’smart kitchens’, som spås succes i et voksende take-away marked. Konceptet er blot ét element i supermarkedskædens overordnede ambition om at udforske og udbrede en bedre madkultur.
Richo Boss (i midten), kædedirektør for supermarkedskæden MENY, sammen med global direktør for Noahs, Daniel Baven (t.h.) og Executive Chef i Noahs, Carl Simonsson (t.v.).
Richo Boss (i midten), kædedirektør for supermarkedskæden MENY, sammen med global direktør for Noahs, Daniel Baven (t.h.) og Executive Chef i Noahs, Carl Simonsson (t.v.).

Som en del af MENYs ambition om at give de bedste madoplevelser, investerer supermarkedskæden et to-cifret millionbeløb i testen af et nyt take-away koncept i samarbejde med Noahs. Konceptet går ud på, at kunder kan vælge mellem op til 100 forskellige hoved- og sideretter af højkvalitets take-away fra mere end 14 forskellige maduniverser, og få deres bestillinger udleveret samlet indenfor 15 min. Opskrifterne er udviklet af kokke med Michelin-baggrund, maden er fremstillet af gode råvarer, og det hele tilberedes i et højfunktionelt professionelt køkken bygget i forlængelse af MENY-supermarkedet. Hvert ’smart kitchen’ har kapacitet til at producere op mod 1000 måltider pr. dag.

De første to ’smart kitchens’ åbnede d.26. januar i MENY Herning og d.28. januar i MENY Bagsværd.

”MENY skal tilbyde mere end dagligvarer. Vi skal tilbyde kunderne madoplevelser, inspiration og innovation af bedste skuffe. Sammen med Noahs har vi udviklet et koncept, der kombinerer ny avanceret teknologi med måltider af høj kvalitet. Samlet giver det en komplet pakkeløsning, som tilbyder kunderne hurtige og fleksible madløsninger, som ikke går på kompromis med kvaliteten – hverken når det gælder dagligvarer eller take-away. Vi går efter at ændre vilkårene for take-away og revolutionere markedet i samarbejde med Noahs,” fortæller kædedirektør for MENY, Richo Boss.

Indførelsen af det nye take-away koncept understøtter MENYs ambition om at være ’Danmarks MADmarked’, som handler om at udforske og udbrede en bedre madkultur, hvilket blandt andet skal ske med lanceringen af nye initiativer indenfor convenience og take-away. Et andet element lægger vægt på mere digitalisering, som skal være med til at skabe bedre kundeoplevelser ved at kombinere den fysiske og digitale kundeoplevelse. De nye ’smart kitchens’ i MENY kombinerer alle elementerne for tilsammen at tilbyde kunderne en unik madoplevelse af høj kvalitet.

Stort potentiale for ’smart kitchens’ i Danmark

Fra d.26. og 28. januar, startede testen af de to første ’smart kitchens’ i MENY Herning og MENY Bagsværd, som de følgende måneder skal tilpasses, vurderes og optimeres, alt imens MENY og Noahs arbejder på planerne for fremtidig ekspansion af ’smart kitchens’. Parterne forventer at åbne de første 15 ’smart kitchens’ i MENYer over hele landet hen over de næste år.

I udlandet er ’smart kitchens’ de seneste år steget i popularitet, men i Danmark er det stadig et relativt ukendt fænomen, som dog har stort potentiale, hvis man ser på udviklingen på markedet.

Ifølge en undersøge foretaget af Madkulturen i 2022 laver færre og færre danskere hjemmelavede aftensmåltider. I 2016 var 55 % af Danmarks aftensmåltider helt og aldeles hjemmelavede, mens tallet i 2022 var faldet til 47%. Samme undersøgelse afslører, at hvert tredje aftensmåltid bliver lavet på under 15 minutter. Data fra Statista understreger samme tendens i markedet. Analyseinstituttet forventer, at markedet for restauranter og take-away vil vokse i Danmark med mellem 5-15% pr. år i perioden fra 2023-2026.

Derfor forventer MENY og Noahs også at ramme et hul i markedet med udbredelsen af ’smart kitchens’ i supermarkedskæden. Kædedirektør for MENY, Richo Boss, uddyber:

”Vi kan også se på kundernes handlemønstre, at de i højere og højere grad efterspørger hurtige og nemme måltidsløsninger, og det skal selvfølgelig også smage godt. Der er brug for gode og hurtigere løsninger for at imødekomme den stigende efterspørgsel, og vores koncept rammer hovedet på sømmet. Især fordi vi slår to fluer med ét smæk og kombinerer take-away med muligheden for at klare dagens dagligvareindkøb. Vi tilbyder en helt ny form for take-away løsning, der ikke alene ligger i top smagsmæssigt, men også har langt flere valgmuligheder, er hurtigere, mere fleksibelt og effektivt. Vi tror på, at det her kommer til at udvide danskernes idé om, hvad take-away kan.”

En drøm bliver til virkelighed

Åbningen af de to første ’smart kitchens’ i MENY Herning og MENY Bagsværd markerer en milepæl for Noahs, der fra dag ét har haft et stort ønske om at samarbejde med MENY. Det var vigtigt for Noahs at finde de rette samarbejdspartnere, der deler visionen om at levere det bedste af det bedste. At samarbejdet med MENY nu munder ud i åbningen af de første ’smart kitchens’, er en drøm, der bliver til virkelighed, fortæller direktør for Noahs, Daniel Baven.

”’Smart kitchens’ er en vigtig satsning for os, og vi har sammen med MENY lagt en kæmpe indsats i at få alt til at spille. Det er en helt særlig følelse af spænding, man står med, når man endelig kan vise, hvad man har arbejdet så fokuseret på. Vi synes, vi har et rigtig godt koncept, som vi tror vil tage markedet med storm.”

 

Fakta:

  • I juni præsenterede MENY og Noahs nyheden om et nyt koncept med ’smart kitchens’, som er helt nyt på take-away markedet i Danmark
  • Nu testes de første ’smart kitchens’ i to MENY supermarkeder. D.26. januar åbnede ’smart kitchen’ i MENY Herning. D.28. januar åbnede ’smart kitchen’ i MENY Bagsværd
  • Testen har en samlet investering på et to-cifret millionbeløb, som blandt andet går til etablering af professionelle køkkenener i helt nye rammer fra øverste hylde
  • MENY og Noahs forventer at udvide samarbejdet til mere end 15 MENY-supermarkeder indenfor de kommende år
  • MENY og Noahs ser også et potentiale i at kunne udrulle delelementer af konceptet i et endnu højere tempo i mange af kædens 112 butikker
  • Med ’smart kitchens’ er det muligt at bestille mad fra mere end 14 forskellige maduniverser og vælge imellem op til 100 forskellige hoved- og sideretter fra et og samme køkken.
  • Køkkenerne har kapacitet til at kunne producere op mod 1000 måltider pr. dag pr. køkken
  • En del af køkkenteamet bag retterne er udlært fra og har arbejdet på anerkendte restauranter herunder Michelin restauranterne Søllerød Kro og Alberto K
  • Retternes tilberedningstid er max et kvarter.
  • Kunder kan bestille høj kvalitets take-away via interaktive skærme, som stilles til rådighed i MENY-supermarkedet. Maden kan også bestilles til afhentning hos MENY og via leveringstjenesterne Just-Eat og Wolt, både i og udenfor butikkens åbningstider, idet Noahs både kan tilgås fra MENY-butikken og via pick-up bokse udenfor MENY. Boksene åbnes ved at scanne en QR-kode.
  • Med køkkenerne har MENY skabt 2x 15 nye arbejdspladser i henholdsvis Herning og Bagsværd
  • Læs Madkulturens undersøgelse af danskernes madtendenser 2022 her: Tendenser i danskernes madkultur 2022 - Madkulturen
  • Statista analyse: Revenue growth of food serving outlets in Denmark | Statista

Om Noahs

Foodtech teamet, som i 2020 etablerede Noahs, har ligeledes skabt den succesfulde franchisekæde Lucky 13 i Thailand, som nu har eksisteret i mere end 10 år. Ejerkredsen består af de to kokke Daniel Baven og Carl Simonsen samt de to tech specialister Danny Cavender og Robert Engström og Peter Strøm, som aktiv investor. Det er dem, der på baggrund af deres faglige indsigt og erfaringerne fra Thailand har udviklet Noahs franchise koncept.

I foråret 2021 kom Susan Nørgaard og Torben Frigaard Rasmussen fra iværksætter-huset Tanken 16 ombord som investorer. Særligt Susan Nørgaard spiller en aktiv rolle i Noahs, hvor hun primært arbejder med forretningsudvikling og finansiering.

Alle 7 nøglepersoner er medejere af Noahs.

Om MENY 

MENY er en supermarkedskæde, som har fokus på høj kvalitet, faglighed, et bredt sortiment og masser af madinspiration. MENY-kæden råder over 112 supermarkeder fordelt over hele Danmark, og er en del af Dagrofa-koncernen som med over 500 dagligvarebutikker er en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked.  

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Richo Boss (i midten), kædedirektør for supermarkedskæden MENY, sammen med global direktør for Noahs, Daniel Baven (t.h.) og Executive Chef i Noahs, Carl Simonsson (t.v.).
Richo Boss (i midten), kædedirektør for supermarkedskæden MENY, sammen med global direktør for Noahs, Daniel Baven (t.h.) og Executive Chef i Noahs, Carl Simonsson (t.v.).
Download
Download
Download
Download
Download
Download
Download
Download
Download
Download
Download

Information om Dagrofa ApS

Dagrofa ApS
Dagrofa ApS
Kærup Industrivej 12
4100 Ringsted

Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner. 

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice leverer for andet år i træk et positivt regnskab3.4.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse

En landets største totalleverandører til professionelle køkkener – Dagrofa Foodservice - kan for andet år i træk præsentere et positivt årsregnskab med et årsresultat på 40,6 mio. kroner. I løbet af 2023 har Dagrofa Foodservice bl.a. haft fokus på at optimere virksomhedens drifts- og logistikløsninger, tiltrække nye kunder gennem faglig inspiration og at mindske mængden af madspild. 2024 kommer til at handle om at styrke kundeoplevelsen og derigennem øge omsætningen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye