Aarhus Universitet: Arts

Mentorordninger kan udvikle sig fra lektiehjælp til voksenven

Del
Både skolefagligt og socialt kan mentorordninger spille en vigtig rolle i forhold til at støtte udsatte børns udvikling. Men det skal være længerevarende forløb, hvor der er tid til at skabe en bæredygtig relation, ligesom der skal være mulighed for løbende at tilpasse ordningen til børnenes skiftende behov. Det påpeges i ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.

Læringsprogrammet ’Lær for livet’ blev initieret af Egmont Fonden i 2013. Gennem intensive læringsforløb og mentorordninger er målet at styrke anbragte børns skolefaglige og trivselsmæssige udvikling, så flere kan starte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen.

”En af de unikke ting ved ’Lær for livet’ er, at programmets mentorordning fra starten var designet som et længerevarende tilbud til børnene af helt op til seks års varighed. De længerevarende forløb giver tid til at få skabt en bæredygtig relation mentor og mentorbarn sideløbende med de skolefaglige aktiviteter. Samtidig giver den langvarige mentorordning en mulighed for over en længerevarende periode at følge barnet og tilpasse ordningen barnets udvikling og skiftende behov, både fagligt og socialt” siger Anna Kathrine Frørup fra DPU, Aarhus Universitet, der er en af forfatterne bag den seneste forskningsrapport om ’Lær for livet’.

Rapporten er den femte i rækken af følgeforskningsrapporter om ’Lær for Livet’. Den er metodisk kvalitativt anlagt og belyser programmets tre kerneindsatser, der ud over den frivillige mentorordning, også omfatter ’learning camps’ og forskellige brobygningsindsatser.

Relationen bliver familiær

De anbragte børn har forskellig historik, forudsætninger og behov, men selv om der kan iagttages variationer på tværs af i de individuelle mentorforløb i undersøgelsen, så tegner der sig nogle overordnede mønstre.

”Det langvarige aspekt giver mulighed for at opbygge et stærkt personligt engagement og fælles interesseflader, som er afgørende for et succesfuldt mentorforløb. Man kan sige, at der sker en bevægelse fra at være mentor et par timer om ugen til også at være en ’voksenven’, ” siger Anna Kathrine Frørup.

Hun peger på, at de fleste forløb har et lektiefagligt udgangspunkt, men over tid tager en drejning i retning mod en mere målrettet træning af sociale kompetencer bl.a. med henblik på at styrke barnets livsduelighed i almindelighed såvel som evner til at kunne indgå i forskellige læringssituationer i særdeleshed.

”Relationen mentor og mentorbarn imellem udvikler sig med tiden ofte til at blive af mere familiær karakter, og flere af mentorerne og mentorbørnene vælger at opretholde samværet ud over den tidsramme, ’Lær for Livet’ satte i udgangspunktet,” siger Anna Kathrine Frørup.

”Men mentorrollen rummer dilemmaer,” fortsætter Anna Kathrine Frørup. ”På den ene side er deres rolle tænkt som den engagerede voksenven, hvis resurse i forhold til mentorbarnet er ikke at være en del af de professionelle aktøres domæner, hvad enten det er plejeforældre og pædagoger, skolelærere eller sagsbehandlere. På den anden side er de en del af Lær for Livets mentorkorps med fokuserede opgaver og retningslinjer for deres indsats. Opgaver, der kan forudsætte viden om og mulighed for at have indflydelse på, hvad der sker blandt de mange professionelle aktører rundt om barnet.”

Fakta

’Lær for Livet’ er et seksårigt læringsprogram målrettet anbragte børn. Mange af de børn, der deltager i programmet, står med alvorlige problemer både socialt, skolefagligt og trivselsmæssigt. De er typisk i alderen 9 til 13 år ved starten på ’Lær for Livet’, og er enten i familiepleje eller på døgninstitution/opholdssted.  I tilknytning til projektet bliver er der gennemført følgeforskning af indsatserne, som varetages af DPU, Aarhus Universitet. Følgeforskningen er finansieret af Egmont Fonden.

Rapporten Lær for Livet – learning camp modellen, mentorordningen og brobygningsindsatserne er udgivet af DPU, Aarhus Universitet og er skrevet af Anna Kathrine Frørup, Charlotte Lange Hald og Søren Langager.

Nøgleord

Kontakter

Anna Kathrine Frørup
DPU, Aarhus Universitet
E-mail: anka@edu.au.dk
Tlf. 3066 0094.

Links

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. 

DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Trivselsfremme i skolen kræver helhedsorienteret indsats19.4.2024 10:08:16 CEST | Pressemeddelelse

Trivsel og mistrivsel blandt skoleelever er et af tidens helt store spørgsmål, men hvad siger forskningen om trivsel og trivselsfremme i skolen? En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ giver en indføring i både dansk og international trivselsforskning. Den anbefaler, at vi løfter blikket fra enkeltelever og anlægger et helhedssyn på trivsel, og at skolerne i deres arbejde med at fremme trivsel altid tager udgangspunkt i de konkrete elever i den konkrete skole.

Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet22.3.2024 09:20:36 CET | Pressemeddelelse

Covid-19 påvirkede familier meget forskelligt og synliggjorde strukturelle uligheder i Danmark. For de fleste børnefamilier blev nedlukningsperioderne dog en parentes. Men for unge, der var teenagere og midt i deres formative år, har nedlukningerne fået mere langvarige konsekvenser. Ikke mindst for deres evne til at indgå i fællesskaber med jævnaldrende. Sådan lyder det fra forskere på DPU, der har undersøgt familielivet under pandemien.

Debatarrangement med Glenn Bech: Er kunsten blevet en legeplads for den hvide middelklasse i byerne?4.3.2024 12:06:00 CET | Pressemeddelelse

I årevis har teatre, museer og andre kunstinstitutioner forsøgt at udvide deres publikum – men med begrænset succes. Er kunsten mangfoldig nok, når den hovedsageligt samler en urban, hvid middelklasse – og hvad kan man gøre ved det? Det er spørgsmålet, som forfatter Glenn Bech og et stærkt panel vil diskutere tirsdag den 19. marts på Teatret Svalegangen til debatserien ”Art of Assembly”.

Ny europæisk undersøgelse: Danske unges følelse af europæisk identitet bliver større – men langt færre forventer at stemme til EU-Parlamentsvalg22.2.2024 10:10:45 CET | Pressemeddelelse

Danske skoleelever i 8. klasse har store forventninger til Europas fremtid, ligesom de i høj grad ser sig selv som europæere. Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og færre danske elever end tidligere forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye