Mentorordning viser vejen for de tungeste kriminelle

“Det er pissesvært at blive løsladt, og det er en hård kamp - nogle gange sværere end da jeg sad inde. Men med ugentlig støtte og gode snakke lykkedes det mig at blive ved med at kæmpe”
Sådan siger Mikkel Vestergaard, der har været en del af Røde Kors´ mentorordning, Primus Motor, for løsladte. Mikkel blev løsladt for snart to år siden efter flere år i fængsel og har efter sin løsladelse ikke haft tilbagefald til kriminalitet – og han er ikke den eneste.
Professor emeritus, Flemming Balvig, har undersøgt Primus Motors effekt for løsladte i mentorordningen med et randomiseret kontrolleret forsøg, og resultaterne viser, at mentorordningen virker over al forventning.
For de løsladte, som har været en del af Primus Motor, og som har størst risiko for tilbagefald, var der 29%, der havde begået ny kriminalitet indenfor to år efter løsladelse. Blandt de løsladte i samme risikogruppe, der ikke var en del af mentorordningen, havde 67% begået ny kriminalitet indenfor to år.
En frivillighed til forskel
Primus Motor er et tilbud om frivillig mentorstøtte fra ca. 2 måneder før løsladelse indtil et år efter. Indsatte tilbydes to mentorer, som støtter op om forhold, som ifølge forskning, har betydning for et liv uden kriminalitet fx bolig, økonomi/gæld, beskæftigelse, netværk og uddannelse.
Mentorerne i Røde Kors er frivillige. Og netop frivilligheden mener Flemming Balvig, er en vigtig faktor i mentorordningen:
”Det spiller helt klart en rolle for motivationen til at tilmelde sig. Vi har med en gruppe at gøre, hvor der er mange, der simpelthen ikke gider systemet og derfor er uimodtagelige for, hvad Kriminalforsorgen eller det øvrige sociale system måtte tilbyde,” siger han.
Også for Mikkel Vestergaard har det betydet meget, at de mentorer han har mødt, har været frivillige:
”De brændte for det, fordi de gjorde det af egen fri vilje. Det gjorde, at jeg ”oppede” mig,” siger han.
Et stort potentiale for samfundsøkonomiske gevinster
At det netop er de særligt tunge kriminelle, der får gavn af mentorordningen, har stor værdi for både den indsatte, men i høj grad også samfundet. I rapporten konkluderes det, at en krone investeret i Primus Motor, er otte kroner sparet for samfundet.
”Det er utroligt vigtigt, at vi gør en forskel for denne målgruppe, og det viser, hvor vigtig en rolle civilsamfundet har i de danske fængsler og arrester, men vi vil gerne have endnu bedre mulighed for at være til stede for de indsatte og udbrede vores tilbud til hele landet. Derfor håber jeg, at de fine konklusioner i rapporten kan være en øjenåbner for politikerne, og at de vil tage en beslutning om at tænke civilsamfundet systematisk ind i Kriminalforsorgens arbejde med resocialisering,” siger Generalsekretær, Anders Ladekarl.
Flemming Balvig kender heller ikke til andre mentorordninger, hvor der har været så positiv en effekt
”I denne her gruppe har vi de rigtig tunge kriminelle. De kan f.eks. have fået domme for grov vold eller røverier, og har ”klippekort” til kriminalforsorgen og ryger ind og ud af fængslerne. Derfor er det en meget vigtig gruppe, mentorordningen når, som kan spare samfundet for mange penge, hvis de stopper med at begå kriminalitet. Derudover er der jo også den gevinst, at de simpelthen stopper med at foretage den her grove kriminalitet, hvilket jo i sig selv er meget positivt – også for dem selv”
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Flemming Balvig:
mail: Flemming.Balvig@jur.ku.dk
tlf. 2169 3950
Billeder

Information om Røde Kors
- 97 indsatte indgik i Flemming Balvigs undersøgelse i perioden 2016-18
- Primus Motor og Flemming Balvigs undersøgelse er støttet af TrygFonden
- Undersøgelsen var bygget op som et randomiseret kontrolleret forsøg og er den første undersøgelse i Danmark, der måler effekten af mentorering af kriminelt tilbagefald
- Blandt de løsladte i undersøgelsen, som var i størst risiko for tilbagefald og som ikke havde fået tildelt et mentorforløb, begik 67% ny kriminalitet indenfor to år efter løsladelse, hvorimod det kun var 29% blandt dem, der fik mentorstøtte fra Røde Kors · Primus Motor er i alle landet fængsler med tilbud om mentorstøtte til indsatte, som løslades til Aalborg, Aarhus, København og alle kommuner i Region Syddanmark. Den har potentiale til at blive landsdækkende
- I 2019 blev i alt 7.030 dømte med tidsbestemte straffe løsladt
- Udover mentorordningen Primus Motor har Røde Kors en fængselsbesøgstjeneste, fællesskabsaktiviteter som for eksempel undervisning i førstehjælp og en indsats for unge varetægtsfængslede, som har brug for støtte i overgange og motivation til at uddanne sig. Ungdommens Røde Kors tilbyder desuden studiestøtter i nogle fængsler og pensioner og for løsladte i København.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Vigtigere end nogensinde: Røde Kors samler 14 millioner kroner ind til nødhjælp5.10.2025 17:33:11 CEST | Pressemeddelelse
I en tid hvor mange lande skærer ned på den humanitære støtte, har danskerne i dag vist stor opbakning til mennesker i nød. Ved årets landsindsamling har Røde Kors indsamlet 14 millioner kroner. Det er en million kroner mere end sidste år
Røde Kors åbner hjælpelinje efter FE-advarsel om hybridkrig3.10.2025 13:58:20 CEST | Pressemeddelelse
Utrygge borgere kan få en samtale om deres bekymringer efter dagens pressemøde
Vigtigere end nogensinde: Røde Kors samler ind for de mest udsatte søndag 5. oktober3.10.2025 12:29:58 CEST | Pressemeddelelse
8 ud af 15 af verdens største bidragsydere til humanitær nødhjælp har annonceret nedgang i støtten, og konsekvenserne af de store nedskæringer har allerede meldt sin ankomst hos verdens mest udsatte. Med et stigende antal klimakatastrofer og mere end 120 konflikter i verden har der aldrig været et større behov for at samle ind, siger generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl
"Piger græder ikke" vinder Røde Kors Prisen på BUSTER Filmfestival1.10.2025 18:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisvinderen "Piger græder ikke" giver indblik i en helt anden virkelighed end den, vi kender.
F.C. København, Unibet og Røde Kors til kamp for danskernes mentale sundhed16.9.2025 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan har din sidemakker det egentlig? Selv i flok, i fællesskabet eller i venners lag kan man føle sig ensom. F.C. København sætter sammen med Røde Kors og Unibet fokus på den mentale trivsel
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum