SB Engineering

Mentorforløb sikrer fordobling af væksten hos ingeniørvirksomhed

Del

SB Engineering i Esbjerg har oplevet en vækst på næsten 100 procent i det indeværende år. Det seneste år har virksomheden skiftet adresse og udvidet ejerskabet

SB Engineering løser konstruktions-, produktudviklingsopgaver og projektledelse indenfor maskin- og stålkonstruktion samt offshore og vind. På billedet er der tale om et projekt med en pilotrørsmaskine. Foto: PR

Tilbage i 2016 gik det godt for den rådgivende ingeniørvirksomhed SB Engineering i Skovlund mellem Ølgod og Varde. Eneejer Søren Brorsbøl havde ordrer i bogen og fire medarbejdere. Men der manglede noget, hvis virksomheden fortsat skulle vækste. Derfor etablerede han et mentorsamarbejde med Esbjerg Erhvervsudvikling.

Det skulle vise sig at være en god idé. Når Søren Brorsbøl godt et år efter kigger på regnskabstallene, er effekten tydelig. Omsætningen er steget til det dobbelte fra 4,6 millioner kroner for hele 2016 til otte millioner kroner for årets otte måneder i 2017, og inden året er omme, tæller medarbejderstaben ti ansatte.

Siden marts har vi ansat fire nye medarbejdere, og vi skal ansætte to mere inden årsskiftet. Vi har helt klart planer om at fortsætte væksten, og det kræver dygtige folk. Bare i januar måned 2018 skal vi omsætte for en million kroner, og ved udgangen af næste år skal vi gerne være oppe på 20 ansatte, siger Søren Brorsbøl.

Vækst gennem selverkendelse

Oprindeligt var planen, at virksomheden, der havde til huse i Skovlund mellem Ølgod og Varde, skulle åbne en ny afdeling i Esbjerg. Men gennem samtaler med en erfaren mentor blev det klart for Søren Brorsbøl, at det var tid til at dele ejerskabet og ledelsesstrategien med en medejer.

Jeg grundlagde ikke virksomheden, fordi jeg er en dygtig organisator, men fordi jeg er en dygtig ingeniør og projektleder. Det handler om at have selverkendelse til at se, hvad du er god til, og hvad du ikke er god til. Fokuser på dine egne kvaliteter, og få hjælp til det, du måske ikke har styr på det, fortæller Søren Brorsbøl.

Erhvervskonsulent hos Esbjerg Erhvervsudvikling Gert Laustsen fortæller, at de fleste virksomheder kan have glæde af en mentor, som ser tingene i helikopterperspektiv og kommer med en anden tilgang.  

– Hvis du går og drifter, og gør dit ypperste hver dag, kan det godt være, at mentoren med små justeringer kan gøre det mere effektivt og rentabelt. Det, at der kommer én udefra, kan resultere i øjenåbnere for alle. Det er ikke rygklappere, man har brug for, men nogen der tør gøre opmærksom på fejl og mangler, siger han.

Ved årsskiftet tiltrådte Klaus Demandt Winther, der kom fra en stilling som produktmanager hos Andritz, som medejer i SB Engineering. I fællesskab besluttede han og Søren Brorsbøl, at en ny afdeling i Esbjerg ikke var vejen frem. I stedet flyttede de hele virksomheden til Esbjerg.

Det kan klart mærkes, at vi er flyttet til Esbjerg. Vi er blevet mere synlige blandt vores kunder, og når det kommer til rekruttering, oplever vi en helt anden interesse fra teknikere og ingeniører end tidligere, siger Søren Brorsbøl. 

Kontakter

Søren Brorsbøl
Medejer, SB Engineering
(+45) 40 35 22 08
sb@sb-e.dk

Billeder

SB Engineering løser konstruktions-, produktudviklingsopgaver og projektledelse indenfor maskin- og stålkonstruktion samt offshore og vind. På billedet er der tale om et projekt med en pilotrørsmaskine. Foto: PR
SB Engineering løser konstruktions-, produktudviklingsopgaver og projektledelse indenfor maskin- og stålkonstruktion samt offshore og vind. På billedet er der tale om et projekt med en pilotrørsmaskine. Foto: PR
Download
Efter at have været eneejer af ingeniørvirksomheden i 14 år valgte Søren Brorsbøl (tv) sidste år at lade Klaus Demandt Winther træde ind som medejer. Foto: PR
Efter at have været eneejer af ingeniørvirksomheden i 14 år valgte Søren Brorsbøl (tv) sidste år at lade Klaus Demandt Winther træde ind som medejer. Foto: PR
Download

Information om SB Engineering

SB Engineering
SB Engineering
Sallingsundvej 2
6715 Esbjerg N

76 98 15 55http://sb-engineering.dk/

SB Engineering er en rådgivende ingeniørvirksomhed, der løser konstruktions- og produktudviklingsopgaver samt projektledelse inden for maskin- og stålkonstruktion, offshore og vind. Søren Brorsbøl grundlagde virksomheden i 2003. I januar 2017 tiltrådte Klaus Demandt Winther som medejer.

Følg pressemeddelelser fra SB Engineering

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.