Menneskelignende robotter er på vej. Hvordan bruges de med størst mulig omtanke?
Det lyder måske en anelse sci-fi agtigt, men de sociale og menneskelignende robotter er med hastige skridt på vej til at få en større og vigtigere rolle i vores samfund.
En menneskelignende robot får svært demente til at live op, tale mere og fortælle om oplevelser fra fortiden, og en robot i børnestørrelse kan underholde børn på hospitaler, mens en voksenrobot viser deres forældre rundt på afdelingen. Det er sandsynlige scenarier i den nærmeste fremtid.
Vi kan meget med teknologi, men vi skal også overveje, hvilke konsekvenser teknologien har, og hvor grænserne går for, hvordan vi vil bruge robotterne. De overvejelser skal et nyt forskningsprojekt bidrage til.
- Med udgangspunkt i vores metodologi, Integrative Social Robotics, starter vi med de værdibaserede overvejelser. Så i stedet for blot at spørge, hvad kan en social robot, spørger vi, hvad kan OG bør sociale robotter gøre, forklarer professor fra Aarhus Universitet Johanna Seibt.
Hun skal stå i spidsen for forskningsprojektet: Robot-Mediated Learning and Socratic Robotics: New Forms of Experienced Sociality for Tutoring, Self-Edification, and Coaching, som har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Kan unge lære lige så godt fra en robot?
I forskningsprojektet vil forskerne særligt fokusere på de interaktioner, en social robot skal varetage og stille spørgsmålet: Hvilke interaktioner og hvilke typer af oplevelser kan og bør vi forsøge at realisere gennem sociale robotter ?.
I forskergruppen indgår både forskere med særlig forstand på udvikling af sociale robotter, men også forskere fra filosofi, antropologi, psykologi og neurovidenskab.
- På den måde sikrer vi, at vi fra starten udvikler applikationer, som er ansvarlige og kulturelt bæredygtige, fortæller Johanna Seibt.
I projektet vil forskerne helt specifikt undersøge, hvordan unge i en læringssituation bliver påvirket af at møde en social robot sammenlignet med det at møde en lærer.
Tidligere forskning har vist, at det at møde en robot kan have positiv effekt på unge. I det nye forskningsprojekt vil Johanna Seibt og hendes forskerkollegaer undersøge, om unge får mest læringsmæssigt ud af at møde en social robot, et online computerprogram, eller et menneske af kød og blod.
Forskningen skal gøre os klogere på, hvordan vi som mennesker påvirkes af at interagere med robotter.
Nøgleord
Kontakter
Pressekonsulent Mette Lynge Hansen, tlf. 7231 8465, e-mail: met@ufm.dk
Billeder
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
13 unge talentfulde forskere får unik mulighed for ophold i internationale forskningsmiljøer7.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
13 spirende forskere er nu klar til at rejse ud i verden og fordybe sig i deres forskning og kickstarte deres forskerkarrierer. Med sig har de internationale postdoc-bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond for 26,6 millioner kroner.
Syv klinikere får mulighed for at fordybe sig i forskning med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond17.1.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt bevillinger til syv excellente klinikere, der får mulighed for at fordybe sig i nyskabende idéer og styrke forskningen på det danske sundhedsområde. De syv klinikere vil, ved siden af deres forskning, fastholde deres funktion og ansættelse på hospitaler rundt om i landet.
Danmarks Frie Forskningsfond støtter nyskabende forskning og videnskabelig udvikling med 10,4 millioner kroner20.12.2023 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt bevillinger til 30 forskningsprojekter, tidsskrifter, netværk og udenlandske forskningsophold. Midlerne er fordelt på fire forskellige virkemidler og skal fremme videnskabelig nytænkning, styrke samarbejdet mellem danske og internationale forskningsmiljøer, styrke udbredelsen af humanistisk forskning, samt støtte talentfulde studerende.
Støtte til forskning: 28 forskere modtager knap 80 mio. kr. under Inge Lehmann-programmet13.12.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
28 unge, talentfulde forskere får nu støtte til deres forskningsprojekter, der spænder over diverse videnskabelige områder. Forskerne har netop sikret sig bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond under Inge Lehmann-programmet, der har til formål at fremme ligestilling i landets forskningsmiljøer.
Fri forskning i Danmark styrket med 39 talentfulde forskere30.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevillinger til 39 særdeles talentfulde forskere. De 39 lovende forskere skal nu prøve kræfter som ledere for deres egne forskningsgrupper.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum