Meget tilfredsstillende resultat på 151,2 mio. kr. før skat i 1.-3. kvartal 2021 er grundlaget for udbetaling af udbytte for 2020

”Det er meget positivt, at vi fortsætter udviklingen med højt aktivitetsniveau i mange af bankens forretninger og vi ser en resultatudvikling, der er helt i tråd med bankens strategi for 2021-2025. Vi har et par investeringsår i 2021-2022, hvor vi skal sikre et endnu bedre ståsted for bankens udvikling, men allerede nu leverer vi meget gode resultater. Det er vi godt tilfredse med”, udtaler administrerende direktør Jan Pedersen.
På baggrund af dette resultat og bankens udvikling har Danske Andelskassers Banks bestyrelse besluttet at udlodde ekstraordinært udbytte på 26 mio. kr., hvilket svarer til 30 % af resultatet i 2020 efter skat og renter til hybrid kernekapital. Udbyttet svarer til 0,14 kr. pr. aktie.
Forventninger til 2021
På baggrund af den positive udvikling opjusterede banken primo november for femte gang forventningerne til årets resultat før skat til intervallet 165-195 mio. kr. mod tidligere 130-170 mio. kr. Forventninger til basisindtjeningen i 2021 ændredes fra intervallet 70-110 mio. kr. til 95-115 mio. kr.
Fremgang i kunde- og imageanalyser
”Vi har det seneste halvandet år arbejdet intensivt med fokus på at levere gode kundeoplevelser i banken. Derfor er vi også meget glade for, at banken viser markant fremgang i eksterne kunde- og imageanalyser”, slutter Jan Pedersen.
Hovedpunkter i regnskabet for 1.-3. kvartal 2021:
- Basisindtjeningen er i 1.-3. kvartal 2021 steget med 5,6 % til 85,1 mio. kr. mod 80,7 mio. kr. året før. Udvikling er især drevet af gebyrindtægter, som er påvirket af høj aktivitet i 2021.
- Resultat før skat i 1.-3. kvartal 2021 på 151,2 mio. kr. mod 65,8 mio. kr. i samme periode 2020. Delårsresultatet i 2021 er påvirket af positive kursreguleringer på 55,9 mio. kr. samt tilbageførsler af nedskrivninger på 10,2 mio. kr.
- Det samlede forretningsomfang er i 1.-3. kvartal 2021 steget med 12,5 % i forhold til 1.-3. kvartal 2020. Det øgede aktivitetsniveau har medført en stigning i udlånet på 7 % i forhold til 30. september 2020, så det samlede udlån udgør 6.823 mio. kr. pr. 30. september 2021.
- Omkostningerne er i 1.-3. kvartal 2021 steget med 5,1 % som følge af investeringer i forbindelse med bankens strategiske tiltag og udarbejdelse af redegørelse mm. i forbindelse med Spar Nords købstilbud. I forhold til stigningen i forretningsomfanget er der imidlertid tale om et fald i de relative omkostninger, hvilket er helt i tråd med bankens strategiplan.
- Høj kapitaldækning med en kapitalprocent på 22,9 % og en kapitalmæssig overdækning på 8,6 procentpoint svarende til 771 mio. kr. pr. 30. september 2021.
- Egenkapitalen udgør 2.191 mio. kr. pr. 30. september 2021 mod 2.002 mio. kr. året før. Egenkapitalen forrentes i 1.-3. kvartal 2021 med 9,8 % p.a. før skat mod 3,6 % i samme periode sidste år.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikationschef Søren Rimmen på telefon 87 99 30 33 eller pr. mail sri@andelskassen.dk.
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Om Danske Andelskassers Bank
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen - er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 19 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Daniel Perlt Grunnet vender hjem til Varde og Andelskassen14.1.2026 07:51:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Varde har ansat Daniel Perlt Grunnet som kunderådgiver. For Daniel er god rådgivning ikke kun et spørgsmål om tal, men om at skabe tryghed og stærke relationer.
Nærvær og gode relationer er i fokus hos Andelskassens nye privatkundechef12.1.2026 07:56:00 CET | Pressemeddelelse
Med mange års erfaring inden for rådgivning om privatøkonomi og en passion for at få folks drømme til at gå i opfyldelse er Helle Vindahl Frederiksen startet som privatkundechef i Andelskassen i Lyngby.
Bjarne Eg er ny centerdirektør i Andelskassen i Varde2.1.2026 08:31:00 CET | Pressemeddelelse
Bjarne Eg tiltræder som centerdirektør i Andelskassen i Varde, og han har en klar ambition om at være tæt på kunderne og aktiv i lokalsamfundet.
God rådgivning handler om tryghed og tillid – ikke kun tal17.12.2025 08:41:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Svendborg har fået ny kunderådgiver. 28-årige Maria Sørensen ser frem til at skabe stærke relationer med kunderne og hjælpe dem med løsninger, der passer til der, hvor de er i livet.
Rune Kjeldsen skal opbygge privatkundeafdelingen i Andelskassen Risskov5.12.2025 10:59:00 CET | Pressemeddelelse
Med 18 års erfaring i finanssektoren og et stærkt fokus på relationer tiltræder Rune Kjeldsen som privatkundechef i Andelskassen Risskov. Her kommer han sammen med centerdirektør Gorm Schmidt til at stå i spidsen for opbygningen af privatkundeafdelingen i rådgivningscentret, der åbnede i august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
