Meget stram økonomiaftale betyder svære prioriteringer
Danske Regioner og regeringen har lavet en aftale om regionernes økonomi for 2024. For Region Midtjylland betyder aftalen svære prioriteringer og store besparelser på administrationen.

Region Midtjylland får knap 300 mio. kr. mere at drive sundhedsområdet for i 2024. Det skal blandt andet dække betaling for, at stadig flere borgere har brug for hjælp fra sundhedsvæsenet. Dertil kommer ca. 65 mio. kr. til kræftområdet, som staten gav lige inden forhandlingerne.
Samtidig har Region Midtjylland fået lov at tage forskud på de penge, der er bevilget i 2024 til at behandle de mange borgere, der står på venteliste hos os. Det er ca. 75 mio. kr.
- Aftalen er fornuftig, men giver regionsrådet en stor opgave med at prioritere i budgettet for 2024. Der er meget, som presser sig på. Det gælder både behandling af stadig flere patienter, men også nødvendige investeringer i fx medicoteknik og vedligeholdelse af slidte hospitaler, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.
Han fremhæver også de stærkt stigende udgifter til medicin. Region Midtjylland forventer således et merforbrug i 2023 på 132,6 mio. kr. i 2023.
Staten fastholder den administrative besparelse fra regeringsgrundlaget. Det giver ca. 65 mio. kr. i administrative besparelser alene i Region Midtjylland.
- Den besparelse bekymrer mig, for administration er ikke lig unødigt bureaukrati. Administration letter arbejdet for det personale, der har borgerkontakt, så det er vigtigt nu at finde besparelser, der i videst muligt omfang undgår at vælte administrative opgaver over på en i forvejen meget travl gruppe, siger Anders Kühnau.
Regionsrådet skal 1. behandle Region Midtjyllands 2024-budget 23. august.
Regionsrådet vedtager efter planen budgettet 27. september.
Kontakter
Anders Kühnau (A)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/Links
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt samarbejde løfter erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland30.6.2025 12:56:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny fælles satsning vil erhvervsskolerne i Region Midtjylland løfte medarbejdernes kompetencer, fremme samarbejde og fællesskaber og sikre flere faglærte til fremtidens arbejdsmarked.
Regionsråd afsætter 130 mio. kr. til at bygge ny sterilcentral til Regionshospitalet Horsens25.6.2025 15:59:48 CEST | Pressemeddelelse
Den nye sterilcentral skal bygges bæredygtigt og indrettes med automatiske løsninger, der bl.a. skåner medarbejderne for tunge løft
Mere sammenhæng i behandling af fysisk og psykisk sygdom på vej25.6.2025 15:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager vigtigt skridt i arbejdet for at skabe mere sammenhængende behandlingsforløb – uanset om det gør ondt i kroppen, psyken eller begge dele.
Stor international interesse for velfærdsteknologi og relationel velfærd17.6.2025 15:13:13 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 22. juni og fire dage frem er Aarhus og Region Midtjylland værter ved den internationale konference The European Social Services Conference ’Where care meets Tech’. Konferencen afholdes i samarbejde med Visit Aarhus, Ældreministeriet og Social- og Boligministeriet og leder op til Danmarks formandskab i EU.
Region og universitet styrker samarbejde17.6.2025 09:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet sætter fokus på sundhed, kunstig intelligens og kompetenceudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum