Meget stram økonomiaftale betyder svære prioriteringer
26.5.2023 22:11:04 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Danske Regioner og regeringen har lavet en aftale om regionernes økonomi for 2024. For Region Midtjylland betyder aftalen svære prioriteringer og store besparelser på administrationen.

Region Midtjylland får knap 300 mio. kr. mere at drive sundhedsområdet for i 2024. Det skal blandt andet dække betaling for, at stadig flere borgere har brug for hjælp fra sundhedsvæsenet. Dertil kommer ca. 65 mio. kr. til kræftområdet, som staten gav lige inden forhandlingerne.
Samtidig har Region Midtjylland fået lov at tage forskud på de penge, der er bevilget i 2024 til at behandle de mange borgere, der står på venteliste hos os. Det er ca. 75 mio. kr.
- Aftalen er fornuftig, men giver regionsrådet en stor opgave med at prioritere i budgettet for 2024. Der er meget, som presser sig på. Det gælder både behandling af stadig flere patienter, men også nødvendige investeringer i fx medicoteknik og vedligeholdelse af slidte hospitaler, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.
Han fremhæver også de stærkt stigende udgifter til medicin. Region Midtjylland forventer således et merforbrug i 2023 på 132,6 mio. kr. i 2023.
Staten fastholder den administrative besparelse fra regeringsgrundlaget. Det giver ca. 65 mio. kr. i administrative besparelser alene i Region Midtjylland.
- Den besparelse bekymrer mig, for administration er ikke lig unødigt bureaukrati. Administration letter arbejdet for det personale, der har borgerkontakt, så det er vigtigt nu at finde besparelser, der i videst muligt omfang undgår at vælte administrative opgaver over på en i forvejen meget travl gruppe, siger Anders Kühnau.
Regionsrådet skal 1. behandle Region Midtjyllands 2024-budget 23. august.
Regionsrådet vedtager efter planen budgettet 27. september.
Kontakter
Anders Kühnau (A)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/Links
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Budgetaftale 2027: Flere tilbud tæt på borgeren, stærke hospitaler og løft til børn og unge3.9.2026 02:04:53 CEST | Pressemeddelelse
Flere patienter med diabetes får adgang til automatiske insulinpumper, kapaciteten hos fodterapeuter øges, og der kommer gratis parkering for patienter. Det er nogle af de konkrete initiativer i aftalen om Region Midtjyllands budget for 2027.
Regionen Midtjyllands indsats mod jordforurening på Harboøre Tange fortsætter1.9.2026 13:13:49 CEST | Pressemeddelelse
FMC Rønland, tidligere Cheminova, lukker produktionen på Harboøre Tange inden udgangen af 2026. Derfor har Region Midtjylland nu særligt fokus på den fremtidige håndtering af den omfattende forurening i området.
Presseinvitation: Følg budgetforliget i Region Midtjylland1.9.2026 11:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland indleder onsdag 2. september forhandlingerne om næste års budget.
Region Midtjylland klar til nye sundheds- og omsorgspladser28.8.2026 11:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 har Region Midtjylland ansvaret for akutsygepleje og sundheds- og omsorgspladser. Nu har regionsrådet vedtaget rammer for opgaven.
DDT-forurenet jord bliver nu fjernet fra boligkvarter i Roslev27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland er i gang med at fjerne DDT-forurenet jord fra fællesarealer og 23 haver i Roslev nord for Skive. Indsatsen er en del af regionens strategi for jordforurening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum