MEGA Aktiv sommer for børn og unge i Guldborgsund Kommune
2.7.2020 16:06:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
”Jeg er meget begejstret for, at vi har mulighed for at skabe et væld af liv for kommunens børn og unge. Der er både tilbud til dem, der nyder det aktive fritidsliv, såvel som til de børn og unge, der finder glæde ved kreative og dannende kulturtilbud i børnehøjde. Vores stærke aktører har grebet bolden, og der er kommet mange spændende aktiviteter ud af det.” udtaler Martin Lohse, Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget.
Tilbuddene er udviklet af kultur- og fritidsaktører i samarbejde med kommunen, og Guldborgsund Kommune har delt pengene ud, således at kommunens SFOer får en masse tilbud med fysisk aktivitet, kreative og lærerige workshops. Samtidig bliver der en vifte af tilbud til de børn og unge, der ikke går i SFO, så de får tilbudt en lige så aktiv sommer.
Formanden for Børn, Familie og Uddannelsesudvalg, Simon Hansen er også taknemmelig for de ekstra midler: ”Det er dejligt, at vi har mulighed for at skabe ekstra tilbud til børnene i SFOer henover sommeren. Jeg er ikke i tvivl om, at de sidste måneder har været hårde for kommunens børn, og disse tilbud vil styrke rammerne for børnenes fællesskab og trivsel.”
En del af pengene er afsat til særligt udsatte børn og unge, og det kan BROEN Guldborgsund, som er en frivillig forening, der hjælper socialt udsatte børn til et aktivt fritidsliv, godt mærke:
”Broen har med denne ekstra donation fra Guldborgsund kommune fået en enestående mulighed for at yde en helt særlig støtte til børnene og deres familier, så rigtig mange kan blive aktive og få nogle gode og spændende sommeroplevelser. Det er fantastisk ovenpå COVID-19-nedlukningen, der har været en stor udfordring for de udsatte familier, at være med til at give positive sommeroplevelser til denne udsatte gruppe”, lyder det fra Broen Guldborgsunds formand Lau Jensen.
Aktiviteterne foregår i ugerne 27-35. Følg med i, hvad der sker, på aktivsommer.dk, der løbende bliver opdateret.
Baggrund
Et flertal i Folketinget er enige om en sommerpakke målrettet børn og unge mellem 6 og 17 år. Den nye sommerpakke skal sikre, at børn og unge får en god sommerferie trods coronakrisen.
Der er afsat 200 mio. kr., som er fordelt til landets kommuner i forhold til antal børn i aldersgruppen, hvoraf de 1,8 mio. kr. er tildelt Guldborgsund Kommune.
Kontakter
Kontakt:
Martin Lohse, Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, mobil: 2518181
Simon Hansen, Formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalg, mobil: 25181816
Lau Jensen, Formand for Broen Guldborgsund, mobil: 20 76 41 45
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
Guldborgsund Kommune flytter to valgsteder12.3.2026 13:24:57 CET | Pressemeddelelse
To valgsteder i Nykøbing Falster flytter til nye adresser ved det forestående folketingsvalg. Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.
Foredrag: Kan Europa tage ansvar for Europas forsvar v/ Steen Rynning10.3.2026 13:18:35 CET | Pressemeddelelse
Europe Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til oplysende foredrag med Steen Rynning, Danmarks førende analytiker af NATO og europæisk sikkerhed
Guldborgsund Kommune inviterer til et brag af en seniorfest9.3.2026 11:57:32 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Guldborgsund og er du 67 år eller derover, er du inviteret med, når kommunen den 27. maj slår teltdugen op til en gratis sommerfest.
GULDBORGSUND:DOX viser de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland5.3.2026 14:21:56 CET | Pressemeddelelse
Nu er der dokumentarfilm i verdensklasse - lige her i Guldborgsund Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
