Landdistrikternes Fællesråd

Medlemmerne får ordet: »Måske er vores organisering af landdistrikterne Danmarks største demokratiske eksperiment«

Del

I Sønderborg Kommune forenes landsbybeboere, politikere og embedsmænd i en samlet struktur, der under navnet ”Sønderborg-Modellen” skal sikre landsbyernes stemme i landdistriktspolitikken uagtet politiske strømninger.

I Sønderborg Kommune har man lavet en model for samarbejde med lokalsamfundene.
I Sønderborg Kommune har man lavet en model for samarbejde med lokalsamfundene.

Der er en borgerdrevet udvikling på spil i Sønderborg Kommune godt hjulpet på vej af kommunens særlige struktur for landdistriktsudvikling skabt i strukturreformens efterspil. I ”Sønderborg-Modellen” samles landsbybeboere, byrådspolitikere og embedsmænd i en hellig sløjfeformet treenighed om at skabe levende landsbyer med høj livskvalitet og stærkt sammenhold.

Siden 2007 har landsbyerne i Sønderborg Kommune været organiseret i landsbylaug, der fungerer som landsbyens stemme udadtil, ligesom de udarbejder udviklingsplaner for hver enkelt landsby. I dag er der 34 landsbylaug i Sønderborg kommune.

Fire gange om året mødes repræsentanter fra alle landsbylaug i det frivillige organ Landsbyforum. Fra dette organ sidder syv repræsentanter i kommunens Landdistriktsudvalg, hvis resterende medlemmer er fire byrådspolitikere, en person fra forvaltningen samt en sekretær. I udvalget kan ildsjælene nedstemme politikerne. Med afsæt i 12 indsatsområder fordeler Landdistriktsudvalget således penge til udviklingsprojekter i dialog med landsbyernes repræsentanter og det kommunale embedsværk. Parallelt sørger kommunens sekretariat for landdistrikter for at sparre med landsbyerne om bl.a. fundraising og projektudvikling.

Strukturen kaldes for ”Sønderborg-Modellen”. Landdistrikternes Fællesråd har talt formanden for Landdistriktsudvalget, Anders Brandt (EL), for at høre om vores medlemskommunes landdistriktspolitiske innovation.

I begyndte at udvikle ”Sønderborg-Modellen” i kølvandet på strukturreformen tilbage i 2007. Hvad var det for en erkendelse, der betød, at I satte jer for at skabe en ny struktur for landdistriktsudvikling?

- Set fra landsbyernes perspektiv stod vi med den udfordring, at vi fik en meget stor kommune med 75.000 indbyggere og én meget tydeligt defineret centerby. Der var fra begyndelsen en stærk politisk vilje til at give landsbyerne en væsentlig placering i udviklingen af den nye kommune. De første byrådsmedlemmer og borgmestre var nemlig klar over, at en vigtig del af at få en ny kommune til at hænge sammen bestod i at få landdistrikterne med. Udfordringen var at udforme en struktur, der virkede, og som alle kunne se selv i.

Hvordan er ”Sønderborg-Modellen” konkret organiseret?

- Hvert år har vi fire eller fem møder i Landdistriktsudvalget, og i forbindelse med dem er der også møde i vores Landsbyforum. Mødefrekvensen er passet ind efter møder i stående udvalg, byrådsmøder og andre ting, så det er en integreret del af Sønderborg Kommune. Vores landdistriktssekretariat hjælper til ved møderne. Lige nu er der tre medarbejdere i sekretariatet, men nogle gange bliver der hyret flere ind til indkommende projekter. Derfor har vi et af Danmarks stærkest bemandede landdistriktssekretariater, som alene arbejder med udvikling af landdistrikterne.

Hvad er ideen med strukturen?

- Ideen er at samle kræfterne fra alle landsbyerne og styrke borgerne på landet, så landsbyerne har en modvægt til centraliseringen i Sønderborg. I en stor kommune med 75.000 indbyggere og én stor by som centrum er det vigtigt, at landsbyerne har en stemme. Måske er vores organisering af landdistrikterne Danmarks største demokratiske eksperiment siden kommunalreformen. Et eksperiment, som bygger på medborgerskab, der er integreret i det politiske, det administrative og det folkelige samarbejde.

Hvordan kommer det til udtryk i det daglige arbejde med landdistriktsudvikling?

- Landdistriktsudvalget har fået stillet en pose penge til rådighed, så vi kan bevillige penge til projekter, landsbyerne gerne vil etablere. På den måde bliver der kanaliseret nogle millioner ud til landsbyerne, der kan udvikle deres steder. Det kan være mødesteder, legepladser eller vinterbadere, som gerne vil have et omklædningsskur. Byrådets bevilling giver mulighed for, at landsbyerne med landdistriktssekretariatets hjælp kan søge fonde. Sammen med frivilligt arbejde skabes værdier, der er 4 gange større end bevillingen. Grundlæggende handler det meget om at skabe det gode liv i landsbyerne og en sammenhængskraft på tværs af generationer. I fremtiden skal vi også kigge på at skabe erhvervsudvikling og jobskabelse, så det ikke alt sammen centraliseres i Sønderborg.

Hvad har strukturen betydet for kommunen?

- Den har i den grad sat gang i en borgerdrevet udvikling i Sønderborg Kommune. Vi har etableret en genkendelig struktur, alle er en del af. Strukturen er en del af betingelsen for, at mange projekter bliver til virkelighed og vedbliver med at fungere, og den er så stærk i dag, at den kan bære bus- og færgedrift og drive en mølle. Samtidig har den skabt en tro i landsbyerne på, at man har mulighed for at udvikle sig, hvis man selv tager initiativ til at gøre noget. Desuden er vores uddeling af penge til landdistriktsudviklingen, måske et af de stærkeste eksempler på borgerbudgetter i landet. Vi er inspireret af Porto Alegre i Brasilien, som er verdens førende i borgerbudgetter, og har haft besøg af lederen Oscar Pellicioli to gange, ligesom vi har besøgt ham to gange.

Hvad er den vigtigste erkendelse i jeres arbejde med landdistriktsudvikling?

- Hvor vigtigt det er at have en basisstruktur, der er genkendelig for kommunens medarbejdere, borgerne i området og politikerne. Samtidig er det vigtigt at sikre, at strukturen ikke bliver lavet om hvert andet, tredje eller fjerde år ved kommunalvalget. I Sønderborg Kommune er der ikke ét eneste parti, der overhovedet kunne finde på at spare på dette område. Alle bakker om den del af kommunens dna, der indebærer, at landsbyerne skal have gode vilkår.

Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer?

- Udover at etablere en stabil struktur og en politisk konsensus omkring modellen, er det meget vigtigt, at der er en administrativ kapacitet, som kan støtte op om det frivillige engagement. Ellers render de bare panden mod en mur. Kapaciteten i vores landdistriktssekretariat er vokset fra en halv stilling til nuværende tre medarbejdere. På den måde kan vi tage ud og hjælpe landsbyerne, når de kommer med ønsker og vejlede dem i at søge fonde eller lignende.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, politisk chef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

I Sønderborg Kommune har man lavet en model for samarbejde med lokalsamfundene.
I Sønderborg Kommune har man lavet en model for samarbejde med lokalsamfundene.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 48 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum