Landdistrikternes Fællesråd

Medlemmerne får ordet: »Landsbyfællesskabets gener og dna ligger i os, og det skal vi få det bedste ud af igen«

Del

Landsbypedeller, besøgsvenner i psykiatrien og borgerværter ved byrådsmøder. I Assens Kommune har det aktive medborgerskab mange former og er blevet en integreret del af kommunens landdistriktsudvikling.

I Assens Kommune arbejder man målrettet for at sikre udvikling i hele kommunen.
I Assens Kommune arbejder man målrettet for at sikre udvikling i hele kommunen.

I Assens Kommune myldrer det med mennesker, der ikke vil nøjes med at sætte deres kompetencer i spil på jobbet, og pensionister, som ikke vil lægge fagligheden på hylden, men kanalisere den ud i hjælp til deres lokalområde. Med en udviklingsstrategi om det aktive medborgerskab tager kommunen de mange mennesker alvorligt og satser på at skabe vækst og udvikling gennem nærdemokrati. Landdistrikternes Fællesråd giver ordet til vores medlemskommunes borgmester Søren Steen Andersen (V).

Hvorfor har I valgt at lave en strategi for aktivt medborgerskab?

- På mange måder er vi en kommune, der har det aktive medborgerskab i vores dna. Vi har været vant til at involvere os i foreningslivet, og mange er generelt nogle entreprenante typer. Samtidig har vi som mange andre landkommuner haft opfattelsen af, at hvis vi ville være med i samfundsudviklingen, måtte vi gøre noget selv. Det skal parres med at være i en kommune, hvor opgavebyrden bare bliver større og større, mens en stor del af befolkningen har god tid og mange kompetencer. Mange vil utrolig gerne hjælpe medborgere i øjenhøjde. Alt sammen har vi sat på formel med det aktive medborgerskab.

Hvordan kan man forstå det aktive medborgerskab?

- I bund og grund handler det om ejerskab til lokalområdet. Folk ønsker faktisk at være med til at udvikle det område, de bor i. Derfor har vi en god dialog med fagbevægelsen om, hvornår det faglige begynder, og det frivillige slutter. Vi ved godt, hvor skillelinjen er, men vi vil stadig rigtig gerne tage godt imod alt det, borgerne kommer med. Man skal huske på, at de mennesker, der bor i kommunen, hver dag arbejder med ting på et højt fagligt niveau i en nabokommune, virksomhed, organisation eller forening. Eller også har de lige gjort det, men er gået på pension og ved usandsynligt meget om det, de interesserer sig for. Den viden transformerer de ud i hjælp til deres lokalsamfund på mange forskellige måder; inden for flygtninge, psykiatri eller ældre – det kan være så mange ting. Bare vi respekterer de faglige grænser.

Hvordan udmønter det sig?

- Aktivt medborgerskab er mange ting. Det er, når en pensioneret skolelærer tager en eritreaner i hånden og siger: Jeg vil gerne hjælpe dig med ekstra danskundervisning, så du kan komme videre ud i uddannelseslivet eller på arbejdsmarkedet. Nogle er mentorer for arbejdssøgende, andre er besøgsvenner i psykiatrien. Og så er der landsbypedellerne, som holder deres landsby pæn og ordentlig ved fx at slå græsset. Det kan stort set være alt.

Hvordan arbejder I konkret med det aktive medborgerskab?

- Nogle gange om året flytter vi vores byrådsmøder ud i en mindre by. Det er borgerne, som er værterne i deres skoleaula eller forsamlingshus, så de får lov til at sætte deres egen dagsorden for et borgermøde, hvor alle byrådsmedlemmerne er til stede. Efterfølgende afholdes byrådsmødet samme sted. Vi har haft stor succes med samarbejder mellem kommunens folk og borgere i lokalsamfundene. Det sammenhold, der skabes, når man finder løsninger sammen og fx får bredbånd til et lokalområde, kan man bygge på til de næste landvindinger, man gerne vil have til området.

Hvad er værdien af det for jer som kommune?

- Gennem det aktive medborgerskab får folk øjnene op for, hvad de og deres lokalsamfund faktisk kan. Og vi kan så meget. Det har vi været gode til at gå og putte lidt med, fordi alt i Danmark centrerer sig om storbyerne. Men på landet kan vi faktisk en hel masse, og det skal vi blive bedre til at fortælle. For hvis du har et landsbyområde, hvor folk er stolte af deres sted og det, de laver, er det langt nemmere at tiltrække tilflyttere.

Hvad er jeres erfaringer med at arbejde med det aktive medborgerskab?

- Det er i sin spæde start, og der er lang vej endnu, men potentialerne er kæmpe store. Det bliver man bekræftet i hver gang, man deltager i et borgermøde. Mange af os kommer fra miljøer i landdistrikterne, hvor traditionen er, at mennesker hjælper hinanden i fællesskab. På min vej går man bare ind til naboen og låner en stige, hvis man skal bruge den. Landsbyfællesskabets gener og dna ligger i os, og det skal vi få det bedste ud af igen.

Hvordan arbejder I ellers med landdistriktsudvikling?

- Ved kommunens grundlæggelse lavede vi landsbyplaner. Vi bad simpelthen et firma om at hjælpe os med at få sat de forskellige landsbysamfunds drømme og ambitioner lidt på formel. Og bad borgerne om at være med til at prioritere. Det gør det lettere for borgerne at nå politikere, når de lokalt set er enige og entydige omkring det, de gerne vil.

Hvad er jeres udfordringer som landkommune?

- Udfordringen er den samme som i resten af landet. Kommunalreformen skabte nye, større kommuner, hvor det var rigtig nemt at sætte sig ned som borger og sige: Puha, der er blevet rigtig langt til politikerne, vil de os overhovedet? Samtidig er der ofte en opfattelse af, at alle pengene bliver brugt i en anden by end ens egen. Men vi gør meget ud af at udvikle i hele kommunen. Nogle synes, det er en forkert strategi. For os er det den rigtige strategi. Vi vil ikke bare udvikle ét sted og lave et babelstårn. Vi har seks gamle centerbyer. Fem af dem har ikke længere et rådhus. De er der, hvor landsbyerne var for 30 år siden, hvor flere begyndte at føle sig en lille smule tilovers. Så vi har nogle gamle centerbyer, der skal til at finde deres identitet, og de er godt i gang. Jeg lægger mærke til, at man gør tingene på én måde i Haarby, noget andet i Årup og noget tredje i Glamsbjerg.

Hvordan har I forsøgt at løse dem?

- Blandt andet gennem det aktive medborgerskab. Vi har slået dørene op og sagt: Kære borgere kom og hjælp os, hvordan synes I det skal se ud? På den måde har vi inddraget lokalråd i alt fra at navngivne veje eller kvarterer til at udforme løsninger på opsamling af regnvand og rekreative områder. Fra valgperiodens start har vi haft et Innovations- og medborgerskabsudvalg, som har arbejdet med at skubbe det hele i gang.

Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med landdistriktsudvikling hos jer?

- At afsættet for at skabe udvikling kommer ved at få folk til at tage ejerskab til beslutningerne. Når man lægger beslutningerne ud lokalt, tager folk ejerskab. Når folk tager ejerskab til beslutningerne, kommer de op i gear, og det kan folk udefra mærke. Det gør landsbyen til sted, man gerne vil slå sig ned.

Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jeres arbejde med aktivt medborgerskab?

- Man skal passe på med at tro, at kommunen skal have én samlet identitet. I stedet skal man finde identiteten hos de forskellige egne af kommunen og markedsføre forskelligheden: Sådan gør vi det i X-købing, sådan gør vi i Y-købing og sådan gør vi i Z-købing. Der er en søgning mod det nære og overskuelige, og det skal vi huske at bruge rigtigt. Vi politikere skal tænke det ind i alt, hvad vi gør, og sørge for at lægge nogle af beslutningerne ud til Hansen, Nielsen og Jensen i lokalrådene.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, politisk chef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

I Assens Kommune arbejder man målrettet for at sikre udvikling i hele kommunen.
I Assens Kommune arbejder man målrettet for at sikre udvikling i hele kommunen.
Download
Søren Steen Andersen borgmester i Assens Kommune.
Søren Steen Andersen borgmester i Assens Kommune.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 48 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum