Medlemmerne får ordet: Kalundborg-modellen handler om at spille hinanden gode - og løse problemerne i fællesskab

Kalundborg huser nogle af Danmarks største virksomheder, så de sætter også alt ind på at huse fremtidens allerdygtigste medarbejdere. Kommunen har i samarbejde med lokale virksomheder, som blandt andre Novo Nordisk, skabt Kalundborg-modellen, der tænker fremtidens efterspørgsel på arbejdskraft helt ind i klasseværelserne - om de så selv må sørge for at få undervisningen til Kalundborg.
I denne udgave af medlemmerne får ordet giver vi taletiden til borgmester i Kalundborg kommune, Martin Damm (V).
- Som kommune skiller vi os ud, fordi vi har nogle store, internationale virksomheder. Alene Novo, Novozymes og Novo Nordisk Engineering har omkring 5000 ansatte og investerer årligt på den gode side af en milliard kroner i Kalundborg. Vi gør alt for, at Kalundborg forbliver verdens bedste sted at drive den her slags. Vi er ikke i konkurrence med noget i resten af Danmark, vi er i konkurrence med noget ude i verden. I det hele taget fylder offentlige virksomheder meget lidt og private virksomheder inden for højværdibrancher fylder rigtig meget. Samtidig er det også her, vi kommer til kort. En af vores største udfordringer har været at skaffe nok arbejdskraft til virksomhederne. Det er her det brede samarbejde mellem kommune, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og a-kasser på nationalt plan kommer ind i billedet - det vi i dag betegner Kalundborg-modellen.
Kan du forklare helt præcist, hvad Kalundborg-modellen går ud på?
- Vi satte det hele i system for godt fire år siden, hvor vi gik i tæt dialog med virksomheder, a-kasser på nationalt plan og jobcentre i de fire største byer. Der manglede akademikere til erhvervslivet i Kalundborg – mere end 300 af slagsen, og den udfordring tog vi op i fællesskab. Det er Kalundborgmodellen i al sin enkelthed: Vi smider udfordringerne op på bordet og hjælper hinanden med at løse dem. Som kommune deltog vi dengang i uddannelsesmesser og repræsenterede kommunens virksomheder for at rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, og samtidigt forsøgte vi at dobbeltrekruttere, så samleverens cv også blev sendt rundt mellem virksomhederne. Dernæst tog vi hånd om de nytilkomne gennem forlommer til ventelister på lejeboliger og ansatte bosætningskonsulenter, der også i dag sørger for at integrere de nytilkomne i foreningslivet. Så vi prøver virkelig at nå hele vejen rundt.
I samarbejde med blandt andet Novo Nordisk har I oprettet uddannelsesinstitutioner lokalt, såsom diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi, for at modsvare efterspørgslen på arbejdskraft fra virksomhederne. Hvad har det betydet, at I har fået flere lokale uddannelsesinstitutioner?
- Det betyder alverden, at vi ikke hvert år d. 1/9 vinker farvel til de 200 unge, vi har overbevist om at få en uddannelse. Nu har vi fået uddannelserne her - både diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi og elektrikeruddannelsen, som vi fik sidste år. Sosu-, tømrer-, og maskiningeniøruddannelsen venter lige om hjørnet, samt den store ingeniørskole, vi planlægger at påbegynde. Fra at være en by, man flytter fra for at få en uddannelse, er vi blevet et sted, man tager til for at uddanne sig. Vi har virksomheder der flytter hertil, fordi der findes det her særlige miljø, som for den enkelte betyder unikke muligheder for at specialisere sig.
Hvad er det for nogle ”unikke” muligheder, Kalundborg kan tilbyde?
På landsplan er man i højere grad begyndt at tænke uddannelse på en ny måde, og det har vi taget til os. Fremfor at arbejde på at få alle unge i uddannelse er man begyndt at sigte efter, at alle unge skal have en uddannelse – som de vel at mærke kan bruge til noget. For at leve op til den målsætning, tilbyder vi studerende tag over hovedet-garanti, et relevant studiejob hos virksomhederne, relevante praktiksteder samt, hvis de har opført sig nogenlunde ordentligt, et spændende job bagefter. Så det er en hel pakke. Og det er jo med al tydelighed et eksempel på, at vi som kommune ikke kan drive noget alene – vi skal have alle med ind i loopet.
Hvad kan andre kommuner lære af jeres arbejdsmetode?
- Lige præcis den type industri vi har, er svær at kopiere, men os der ikke lige bor på Rådhuspladsen, hvor det hele kommer af sig selv, skal udnytte enhver mulighed, vi har. Det kan vi kun, hvis vi lader være med at se os selv som kommune, virksomhed og uddannelsesinstitution for sig. I stedet skal vi erkende, at vi ikke får noget til at køre, hvis vi ikke hjælper hinanden. Vi skal spille hinanden gode. Det er den måde, vi udvikler os på. For landdistrikterne er det ikke et spørgsmål om at få særbehandling fra systemet, vi vil bare gerne have ens muligheder. Derfra skal vi nok give dem baghjul.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 24, mail cdh@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: 78 pct. søger fortsat mod de største byer5.7.2025 23:12:03 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk søger 78 pct. af ansøgerne ind på en videregående uddannelse i én af landets fire største byer. Tallene viser, at de politiske tiltag, der skal styrke uddannelsesmulighederne uden for storbyerne, endnu ikke har rykket væsentligt ved den geografiske skævhed, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikter: Nye anbefalinger bør følges op med massive investeringer i den kollektive trafik og mobilitetsløsninger26.6.2025 12:16:02 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser ekspertudvalgets fokus på fleksible transportløsninger og et styrket hovednet, som er vigtige for at binde landet bedre sammen gennem den kollektive trafik. Men det kræver politisk opbakning og massive investeringer i et stærkt rutenet og fleksible transportløsninger.
Landdistrikter: 99% er ikke nok – alle danskere skal have adgang til lynhurtigt internet26.6.2025 10:42:07 CEST | Pressemeddelelse
Der er netop indgået en bred politisk teleforligsaftale, der sætter retningen for Danmarks digitale infrastruktur frem mod 2030. Men i Landdistrikternes Fællesråd er skuffelsen stor, for ambitionen om kun at dække 99 % af danskerne med lynhurtigt internet er både utilstrækkelig og uretfærdig.
Landdistrikter: Alle danskere skal have adgang til lynhurtigt internet – alt andet er uambitiøst25.6.2025 13:24:35 CEST | Pressemeddelelse
Over 30.000 adresser kæmper fortsat med dårlig internetforbindelse, og størstedelen ligger i landdistrikterne. En ny teleaftale er på trapperne, men Landdistrikternes Fællesråd forudser, at aftalen ikke sikrer, at alle boliger, sommerhuse og virksomheder får adgang til en lynhurtig 1 Gbit/s-forbindelse.
Årets Landsby 2025: Finalisterne er… Agerskov, Sennels og Holbøl!24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slutspurten er sat i gang for at finde Årets Landsby 2025, der kåres af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit. De tre landsbyer Agerskov, Sennels og Holbøl er videre i finalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum