Medlemmerne får ordet: »Frivillige ildsjæle og opbakning fra lokalråd er en forudsætning for udvikling i landdistrikterne«
17.8.2018 11:51:48 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Gennem samarbejde med landdistriktsrådet og frivilligt engagement er det lykkedes at rulle lynhurtigt internet ud til borgerne i landdistrikterne i Nordfyns Kommune. Succesen skal først og fremmest tilskrives lokalrådene og de frivilliges engagement. Kommunen satser nu på et endnu tættere samarbejde med landdistrikterne for at skabe landvindinger på andre områder.
Landdistrikternes Fællesråd giver i dette afsnit ordet til vores medlemskommunes borgmester Morten Andersen (V).
Hvordan arbejder I med landdistriktsudvikling?
- Vi har et godt samarbejde med vores landdistriktsråd, der er paraplyorganisation for de 14 lokalråd i Nordfyn. Vi inddrager dem i vores beslutninger og har givet dem et selvstændigt budget, som de kan arbejde med i forhold til at fremme lokale initiativer i landdistrikterne. Det er særligt aktuelt med et godt samarbejde i en kommune som vores, hvor over halvdelen af vores borgere bor uden for vores fire største byer; Otterup, Søndersø, Bogense og Morud. For selv om vi samlet set har vundet indbyggere de senere år, så er det ikke landdistrikterne, der har vundet. Vi forsøger derfor at sætte nye initiativer i gang for at gøre landsbyerne mere attraktive, og det kan vi kun gøre i fællesskab.
Hvordan kommer det konkret til udtryk?
- Vi forsøger at gå et spadestik dybere og se, om der er noget vi kan gøre for at fastholde borgerne i landdistrikterne og gøre det mere attraktivt for nye tilflyttere. Og her er det klart, at den dårlige mobil- og bredbåndsdækning er en hæmsko for bosætning. Landdistriktsrådet kom derfor på banen og startede projektet ”Bredbånd til hele Nordfyn”. De fik hurtigt mobiliseret 90 frivillige ambassadører, der skulle forsøge at få nok tilmeldinger til, at landdistrikterne kunne komme i betragtning til støtte fra Energistyrelsens bredbåndspulje. Det lykkedes så godt, at omkring 2000 husstande nu får fibernet på almindelige kommercielle vilkår helt uden støtte fra bredbåndspuljen.
Hvordan har I understøttet de frivillige og landdistriktsrådet i arbejdet med ”Bredbånd til hele Nordfyn”?
- Med en kommerciel aktør som Energi Fyn i projektet var der grænser for, hvor dybt vi kunne involvere os i det konkrete arbejde med at skabe tilslutning. Vi har derfor i stedet fungeret som tovholder på projektet, og sørget for at alt kørte på skinner. Det, at gå ud og stemme dørklokker, bliver aldrig en kommunal opgave, så det er gennem frivilligt engagement og opbakning fra lokalråd, at projektet er blevet gennemført.
Hvilken betydning har det for landdistrikterne, at de nu har mulighed for fibernet?
- Der er ikke tvivl om, at det er et vilkår, der har betydning for potentielle tilflyttere. Hvis der ikke er en ordentlig mobil- og netværksforbindelse, ja så er der mange, der vælger det potentielle hus fra, og så vil kommunen heller ikke få den tilflytning, som vi jo ellers gerne vil.
Hvad har været den vigtigste erkendelse for jer i arbejdet med ”Bredbånd til hele Nordfyn”?
- Jeg tror i høj grad, at projektet er lykkedes, fordi det er de frivillige, der har stået bag det. Det er borgerne selv, der har været ude at stemme dørklokker, og det betyder, at de er blevet mødt af en større positivitet, end hvis det var kommunen, der havde presset på for at få husstandene at tilslutte sig et bredbåndsprojekt til 3.000-4.000 kr. Når det er borgerne selv, der kommer med en opfordring til de øvrige borgere, er der flere der hopper med på vognen.
Kan det få betydning for jeres fremadrettede arbejde med landdistriktsudvikling?
- Bredbåndsprojektet er et skoleeksempel på, hvad samarbejdet mellem kommunen og landdistriktsrådet kan føre med sig. Derfor har vi også løbende dialog med landdistriktsrådet om nye initiativer, der kan fremme bosætningen, og som kommunen kan støtte op omkring. Konkret har vi lige nu sat gang i en kampagne om forskønnelse af landdistriktsområderne, hvor det igen er borgerne selv, der driver projektet frem.
Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer?
- Det, der har været vores største succes, er vores tætte dialog og samarbejde med landdistriktsrådet, der bliver taget med på råd i mange af vores beslutninger. Det er et samarbejde og en gensidig tillid, der er bygget op over flere år. Det betyder at vi kan have en konstruktiv dialog – også der hvor der er udfordringer og problemer. Vi tør ”gå til” hinanden, fordi vi gør det i en ordentlig tone, fordi vi ved, at vi vil hinanden det godt.
- Vi bruger rigtig meget tid på dialog, men det er godt givet ud. For vi trækker i samme retning. Og vi har en landdistriktspolitik, som landdistriktsrådet har været med til at formulere, så de har i dén grad taget ejerskab til den.
Se en kort film om projektet "Bredbånd til hele Nordfyn" her
Nøgleord
Kontakter
Mette Korsholm, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
