Medfinansiering til den statslige honorarstøtteordning
Det drejer sig om paraplyorganisationen Musik Guldborgsund, der omfatter Culthus, Teatret Masken, Jazz på Tværs, Nykøbing F. Teater og Nysted Bio v. Byhusforeningen. Herudover modtager også Riverside Jazz Club og Kulturforeningen Oskar et kommunalt tilskud øremærket til musikerhonorarer, sidstnævnte til en række ’Dagligstuekoncerter i Maglebrænde’.
Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, Martin Lohse, siger: ”Vi er glade for, at vi kan være med til at sikre udbredelsen af rytmiske koncerter i vores lokalområde. Det gør vi med beslutningen om kommunal medfinansiering til Statens Kunstfonds honorarstøtteordning. Vores dygtige koncertarrangører sørger for, at borgere i hele kommunen kan opleve rytmisk musik af høj kvalitet og for enhver smag. De viser musikalsk nytænkning og genremæssig mangfoldighed og understøtter udvalgets fokus på et rigt og alsidigt kulturliv i kommunen og en bred adgang til kunstneriske aktiviteter for alle. Musik skaber fællesskaber og glæde og er derved med til at give et rigt hverdagsliv. Jeg ser personligt frem til en række gode musikalske oplevelser i 2021.”
Musik Guldborgsund modtager 200.000 kr. i tilskud, Riverside Jazz Club 55.000 kr. og Kulturforeningen Oskar 36.000 kr.
Det kommunale tilskud giver musikstederne mulighed for at søge om statsligt tilskud. Den lokale medfinansiering skal som minimum udgøre 50 % af den samlede støtte.
Læs mere om honorarstøtteordningen her: https://slks.dk/tilskud/stamside/tilskud/honorarstoette-til-rytmiske-spillesteder/
Kontakter
Kulturkonsulent Julie Damgaard på 2518 1899.
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
Udvalg vedtager navneændring: Fra plejecenter til plejehjem26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Navneændring på ældreområdet betyder, at plejehjem erstatter plejecenter. Ældre og Omsorgsudvalget har besluttet, at der er behov for en navneændring, der har fokus på hjemlighed.
Slagterigrunden bliver en grøn indgang til havnen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det tidligere slagteri på den sydlige del af havnen i Nykøbing Falster er nu revet ned. Enkelte mindre bygningsdele er bevaret, og får nyt liv som orangeri og cykelparkering. Hele området omdannes til en grøn og indbydende indgang til hele havneområdet.
Sakskøbing får nyt liv gennem fem nye byprojekter25.6.2025 10:42:47 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune er nu klar med en investering på over 4,4 millioner kroner i fem konkrete projekter, der skal gøre Sakskøbing grønnere, mere indbydende og trygt. Alt sammen baseret på borgernes egne ønsker og idéer. Projekterne sker som en del af kommunens områdefornyelse Sakskøbing Byrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum