Medarbejdere i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn vinder pris for deres indsats
’Det er en rigtig god anerkendelse af vores arbejde med at optimere driften i vores boligafdelinger,’ siger Heidi Skov Andersen. Til daglig er hun driftsleder i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn, men onsdag i sidste uge kunne hun gå på scenen på Scandic Hotel i København og modtage prisen på 15.000 kr., som hun og kollegaerne skal bruge til fælles arrangementer.
Prisen uddeles af Boligkontoret Danmark, der er administrationsselskab for Boligforeningen Faaborg-Midtfyn og 60 andre almene boligselskaber i Danmark. I år har Boligkontoret Danmark 75-års jubilæum, og det blev blandt andet markeret med uddelingen af Jubilæumsprisen på en konference for 150 driftsansatte i boligselskaberne.
Malerarbejde i udbud og styr på belysningen gav pote
De almene boligselskaber er underlagt en række politiske krav om effektivisering af deres drift, og det er de effektiviseringer, som driftsmedarbejderne i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn har arbejdet målrettet med.
’Personalet i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn har gjort et imponerende stykke arbejde og har på flere områder kunnet effektivisere væsentligt,’ siger Adam B. Andersen, der er leder af driftssekretariatet i Boligkontoret Danmark.
Heidi Skov Andersen fortæller, at fokus blandt andet har været på maler- og gulvarbejde i forbindelse med fra fraflytninger.
’Vi har haft 240 fraflytninger de seneste tre år, så her er der en del at hente ved at sende arbejder i udbud. Samtidig arbejder jeg og kollegaerne på at have fingeren på pulsen, så mindre skader i vores boliger ikke når at udvikle sig og blive dyre at få udbedret. Vi når at opdage det, inden det bliver for slidt,’ siger Heidi Skov Andersen.
Desuden handler driftspersonalet stort ind på materialer og tilbehør, som de ved, at de bruger løbende, fx blandingsbatteri, bruserhoveder og bruserslanger.
’Det giver os både gode priser, og vi sparer en masser kørsel frem og tilbage for at hente tingene,’ siger Heidi Skov Andersen.
Nøgleord
Kontakter
Adam B. AndersenDriftssekretariatschefBoligkontoret Danmark
Tlf:40 33 80 89adan@bdk.dkBilleder
Information om Boligforeningen Faaborg-Midtfyn
Boligforeningen Faaborg-Midtfyn er en almen boligforening med knap 650 lejeboliger fordelt på 16 boligafdelinger i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Boligforeningen administreres af Boligkontoret Danmark, der som en foreningsbaseret nonprofitorganisation leverer administration, rådgivning og serviceydelser til mere end 30.000 lejeboliger landet over for både boligselskaber og kommuner.
Følg pressemeddelelser fra Boligforeningen Faaborg-Midtfyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.