Boligforeningen Faaborg-Midtfyn

Medarbejdere i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn vinder pris for deres indsats

Del
Der var både glæde og stolthed at spore, da driftsleder Heidi Skov Andersen gik på scenen og modtog Boligkontoret Danmarks Jubilæumspris på 15.000 kr. på vegne af kollegaerne i driften i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn. Et fokus på driftseffektiviseringer i den almene boligforening lønner sig.
Ejendomsfunktionær Frank Bo Løvkvist og driftsleder Heidi Skov Andersen fra Boligforeningen Faaborg-Midtfyn modtager Boligkontoret Danmarks Jubilæumspris på 15.000 kr.
Ejendomsfunktionær Frank Bo Løvkvist og driftsleder Heidi Skov Andersen fra Boligforeningen Faaborg-Midtfyn modtager Boligkontoret Danmarks Jubilæumspris på 15.000 kr.

’Det er en rigtig god anerkendelse af vores arbejde med at optimere driften i vores boligafdelinger,’ siger Heidi Skov Andersen. Til daglig er hun driftsleder i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn, men onsdag i sidste uge kunne hun gå på scenen på Scandic Hotel i København og modtage prisen på 15.000 kr., som hun og kollegaerne skal bruge til fælles arrangementer.

Prisen uddeles af Boligkontoret Danmark, der er administrationsselskab for Boligforeningen Faaborg-Midtfyn og 60 andre almene boligselskaber i Danmark. I år har Boligkontoret Danmark 75-års jubilæum, og det blev blandt andet markeret med uddelingen af Jubilæumsprisen på en konference for 150 driftsansatte i boligselskaberne.

Malerarbejde i udbud og styr på belysningen gav pote

De almene boligselskaber er underlagt en række politiske krav om effektivisering af deres drift, og det er de effektiviseringer, som driftsmedarbejderne i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn har arbejdet målrettet med.

’Personalet i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn har gjort et imponerende stykke arbejde og har på flere områder kunnet effektivisere væsentligt,’ siger Adam B. Andersen, der er leder af driftssekretariatet i Boligkontoret Danmark.

Heidi Skov Andersen fortæller, at fokus blandt andet har været på maler- og gulvarbejde i forbindelse med fra fraflytninger.

’Vi har haft 240 fraflytninger de seneste tre år, så her er der en del at hente ved at sende arbejder i udbud. Samtidig arbejder jeg og kollegaerne på at have fingeren på pulsen, så mindre skader i vores boliger ikke når at udvikle sig og blive dyre at få udbedret. Vi når at opdage det, inden det bliver for slidt,’ siger Heidi Skov Andersen.

Desuden handler driftspersonalet stort ind på materialer og tilbehør, som de ved, at de bruger løbende, fx blandingsbatteri, bruserhoveder og bruserslanger.

’Det giver os både gode priser, og vi sparer en masser kørsel frem og tilbage for at hente tingene,’ siger Heidi Skov Andersen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Ejendomsfunktionær Frank Bo Løvkvist og driftsleder Heidi Skov Andersen fra Boligforeningen Faaborg-Midtfyn modtager Boligkontoret Danmarks Jubilæumspris på 15.000 kr.
Ejendomsfunktionær Frank Bo Løvkvist og driftsleder Heidi Skov Andersen fra Boligforeningen Faaborg-Midtfyn modtager Boligkontoret Danmarks Jubilæumspris på 15.000 kr.
Download
Driftsleder Heidi Andersen (th) fra Boligforeningen Faaborg-Midtfyn ved overrækkelsen af Jubilæumsprisen på Boligkontoret Danmarks driftskonference i Scandic Hotel i Kødbyen i København. Boligselskabet Birkebo vandt anden halvdel af den todelte pris.

Information om Boligforeningen Faaborg-Midtfyn

Boligforeningen Faaborg-Midtfyn

Boligforeningen Faaborg-Midtfyn er en almen boligforening med knap 650 lejeboliger fordelt på 16 boligafdelinger i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Boligforeningen administreres af Boligkontoret Danmark, der som en foreningsbaseret nonprofitorganisation leverer administration, rådgivning og serviceydelser til mere end 30.000 lejeboliger landet over for både boligselskaber og kommuner.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye