Medarbejdere hjemsendt efter mistanke om uberettiget opslag i journal
19.4.2023 20:32:38 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Region Sjælland har hjemsendt et antal medarbejdere, mens det undersøges, om der var faglig begrundelse for de opslag, de i løbet af weekenden har lavet i patientjournalen tilhørende den 13-årige pige fra Vestsjælland, der lørdag eftermiddag ifølge politiet blev udsat for bortførelse og alvorlige overgreb.
Efter en politieftersøgning blev pigen fundet søndag og i ambulance bragt ind til undersøgelser på Rigshospitalet. Samtlige opslag i pigens journal gennemgås og det undersøges, om medarbejderne havde et berettiget ærinde i forbindelse med behandlingen af den 13-årige.
Hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang fra Rigshospitalet har talt med pigens mor om opslagene i datterens journal. Han har på hospitalernes vegne undskyldt og understreget, at han og ledelsen i de to regioner ser med dybeste alvor på denne sag. Han har også aftalt med moren, at regionerne orienterer offentligheden om sagen.
”Vi har alle været dybt berørt over den her sag, men jeg bliver virkelig både rystet og ulykkelig over, hvis der er nogle af vores medarbejdere, der ikke har kunne styre deres nysgerrighed og har snaget i en journal, der ikke bare handler om et barn, men et barn, der har været udsat for en forfærdelig forbrydelse. Det er i mine øjne skærpende omstændigheder,” siger Rasmus Møgelvang.
Regionerne har øjeblikkeligt igangsat alle relevante ansættelsesretlige procedurer, og sagen er anmeldt til både Datastyrelsen og Styrelsen for Patientklager. Desuden er regionerne i dialog med politiet.
Politianmeldelse overvejes
”Jeg kan ikke udtale mig om de konkrete ansættelsesretlige konsekvenser for de enkelte medarbejdere, men med de skærpende omstændigheder i den konkrete sag, så betyder det, at alle ansættelsesretlige konsekvenser – herunder afskedigelse - er i spil. Samtidig vurderes det i hver enkelt tilfælde, om der skal ske politianmeldelse af den enkelte medarbejder,” siger Rasmus Møgelvang.
De to regioner vil grundigt evaluere sagen, om der er behov for at justere i regionens kontroller med patienternes sundhedsoplysninger.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom færre tænder en cigaret, så er der flere, som bruger nikotinposer. Flere føler sig stressede, og mange fortæller om dårlig og for lidt søvn. Sundhedsprofilen tegner et billede af helbred og sundhed i Region Hovedstaden og viser igen, at sundheden er ulige fordelt.
Region H forlænger kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger25.2.2026 12:10:02 CET | Pressemeddelelse
Der skal være flere læger, der hvor patienterne er sygest. Det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler i Region Hovedstaden ser ud til at virke og bliver nu forlænget til udgangen af 2026.
Annemarie Hellebek takker af som direktør på Bornholms Hospital24.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 10 år i direktionen på Bornholms Hospital har 64-årige Annemarie Hellebek besluttet, at der skal være en anden balance mellem arbejde og familieliv.
Annemarie Hellebek takker af som direktør på Bornholms Hospital24.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 10 år i direktionen på Bornholms Hospital har 64-årige Annemarie Hellebek besluttet, at der skal være en anden balance mellem arbejde og familieliv.
Lægerne i Region Hovedstaden har fået afklaring på, hvor mange patienter de skal have i 202629.1.2026 13:18:44 CET | Pressemeddelelse
I dag får alle alment praktiserende læger i Region Hovedstaden information om, hvor mange patienter deres lægeklinik som minimum skal have i 2026. Region Hovedstaden har i dag en god lægedækning, og mange læger har allerede i dag flere patienter end de nye ’minimumstal’ lægger op til. Ingen patienter tvinges til at skifte læge som følge af de nye patienttal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
