Medarbejdere ansat med tilskud skaber udvikling i små og mellemstore virksomheder

Udviklingsmulighederne er mange for små og mellemstore virksomheder inden for f.eks. digitalisering, grøn omstilling. Men ofte mangler virksomhederne de rette kompetencer til at føre opgaverne ud i livet. Derfor er der godt nyt for landets SMV’er, da den succesfulde tilskudspulje SMV:Vækstpilot igen åbner for ansøgninger. SMV:Vækstpilot er en del af det samlede tilbud Virksomhedsprogrammet til SMV’er i hele landet.
”SMV:Vækstpilot er et vigtigt bidrag til at igangsætte udviklingstiltag i små og mellemstore virksomheder. Vi oplever stor interesse for SMV:Vækstpilot blandt virksomheder. Det skyldes, at mange små og mellemstore virksomheder ofte har begrænset erfaring med at ansætte og tænke i retningen af nye uddannelses- og profiltyper, når de står med flere eller nye opgaver, end de selv kan varetage. Det kan betyde, at de går glip af de produktivitetsgevinster, som en øget diversitet kan føre med sig”, fortæller Lasse Thomsen, der er forretningsudvikler i Erhvervshus Nordjylland.
En vækstpilot er en ny medarbejder, som ansættes i seks måneder på ordinære vilkår. SMV:Vækstpilot giver 50 procent i tilskud til lønomkostninger (max. 15.000/mdr.). Inden ansættelse skal vækstpiloten være registreret ledig og have en erhvervs- eller videregående uddannelse.
”SMV:Vækstpilot er med til at øge motivationen til en nyansættelse, specielt ved de mindre virksomheder, hvor det kan være et stort skridt at ansætte en ny medarbejder. Ved denne ordning bærer virksomheden ikke hele den økonomiske risiko alene”, siger Lasse Thomsen.
Vigtigt trinbræt til vækst
556 virksomheder i Danmark har allerede ansat en vækstpilot gennem SMV:Vækstpilot fra 2021-2022. En af dem er iværksættervirksomheden Servisto ApS fra Thisted, hvor SMV:Vækstpilot viste sig at være et vigtigt trinbræt til virksomhedens vækst. Servisto ApS beskæftiger sig med digitale storskærme til udendørs brug, hvor der særligt er efterspørgsel på LED-reklametrailere, og virksomheden ansatte en fotograf med marketing erfaring som vækstpilot, der siden er blevet fastansat.
”Vi har altid være meget analoge i vores tilgang til kunderne, og vi havde brug for opbygning af et brand og en visuel identitet. Vi ledte efter en kompetent medarbejder, som forstår sig på SoMe-platforme og det grafiske, så vi kunne højne vores professionelle udtryk udadtil til vores kunder”, siger medstifter og direktør Simon Bagger.
Vækstpiloter ansættes efterfølgende
Det er særligt de små SMV’er, der søger om SMV:Vækstpilot. Mere end halvdelen af de virksomheder, der tidligere har søgt tilskudspuljen, har mellem 0 og 5 ansatte. På landsplan har 344 virksomheder afsluttet vækstpilotforløbet, og af disse svarer 62 procent, at de efterfølgende har ansat vækstpiloten.
”Vi betragter i høj grad SMV:Vækstpilot som en gevinst både for virksomheder og vækstpiloter: Virksomheder få taget hul på et konkret udviklingspotentiale og har ofte behov for vækstpilotens kompetencer efter forløbet er afsluttet, og vælger derfor at fortsætte ansættelse uden løntilskud”, siger Lasse Thomsen.
Nordjysk Erhvervsfremme står klar til at hjælpe
Erhvervshus Nordjylland og de nordjyske erhvervskontorer står klar til at hjælpe virksomheder med sparring på deres konkrete udviklingsopgaver. Derudover har Erhvervshusene et bredt samarbejde med mange aktører med fokus på at sikre det gode match mellem virksomheder og kommende vækstpiloter.
”Puljen er enkel for virksomhederne at søge, og virksomheder skal endelig ikke holde sig tilbage, de skal bare række ud til deres regionale Erhvervshus for gratis og uvildig sparring og vejledning”, forklarer Lasse Thomsen.
Nøgleord
Kontakter
Lasse ThomsenForretningsudvikler
Tlf:31 53 58 25lt@ehnj.dkBilleder

Links
Information om Erhvervshus Nordjylland
Fakta om SMV:Vækstpilot
SMV:Vækstpilot er en del af Virksomhedsprogrammet, hvor SMV’er har mulighed for at få 50 pct. i tilskud til lønomkostninger til ansættelse af en vækstpilot i op til seks måneder (max. 15.000 kr. pr. måned). Vækstpiloten ansættes på ordinære vilkår og skal inden ansættelsesstart være registreret ledig og have en erhvervs- eller videregående uddannelse.
SMV:Vækstpilot åbner for ansøgning 13. marts kl. 12.00. Puljen udmøntes efter først til mølle-princippet. Der kan i alt ansættes cirka 455 vækstpiloter på landsplan indenfor de næste tre år.
Fakta om Virksomhedsprogrammet
Over 7.000 virksomheder har allerede søgt om hjælp til at styrke deres forretning gennem Virksomhedsprogrammet, der drives af landets seks Erhvervshuse.
Virksomhedsprogrammet blev igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i sommeren 2021 med REACT-EU-midler for at afhjælpe konsekvenserne af COVID-19 hos SMV’er og understøtte en grøn og digital genstart. Nu videreføres programmet med ca. 430 mio. kr. og to nye spor; SMV:PRO og SMV:Grønne Kompetencer. Virksomhedsprogrammet er støtte af midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, EU’s Regionalfond og Socialfonden Plus.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland
Nordjyske virksomheder skal med på den digitale bølge for at øge produktiviteten15.5.2023 09:37:28 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsminister Marie Bjerre deltager, når DI og Erhvervshus Nordjylland holder event om digitalisering i produktionsvirksomheder 22. maj på NOVI i Aalborg. Danske og særligt nordjyske små- og mellemstore produktionsvirksomheder sakker bagud, når det kommer til digitalisering, og det går ud over produktivitet, grøn omstilling og eksport.
Investering i grøn omstilling gavner virksomheders forretningen9.5.2023 11:14:42 CEST | Pressemeddelelse
Stigende krav fra kunder og myndigheder, et bedre omdømme og hensyn til klimaet. Der er mange grunde til at arbejde med grøn omstilling, og nu kan små og mellemstore virksomheder søge tilskud til nye grønne investeringer, rådgivning og kompetenceløft i virksomhedsprogrammerne SMV:Grøn 2.0 og SMV:Grønne Kompetencer.
Ny medarbejder i Erhvervshus Nordjylland skal styrke digitaliseringen i nordjyske virksomheder12.4.2023 13:18:02 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Nordjyllands nye medarbejder skal styrke de nordjyske virksomheder digitalt inden for bæredygtighed og internationalisering.
Produktionsklyngen MADE etablerer hub i Nordjylland28.3.2023 11:04:59 CEST | Pressemeddelelse
MADE's nye medarbejder skal være med til at styrke digitaliseringen i produktionsvirksomheder i Nordjylland.
430 mio. kr. til små og mellemstore virksomheder28.2.2023 15:26:57 CET | Pressemeddelelse
Det succesfulde Virksomhedsprogram imødekommer den store efterspørgsel fra virksomheder over hele landet og tilføres ca. 430 mio. kr. til rådgivning, investering og kompetenceudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum