Medaljevindere står i kø til kåringen af Årets Fund
8.12.2021 15:06:01 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Politiken, DIF og Team Danmark:
Medaljevindere fra de største internationale konkurrencer vil stå side om side, når Årets Fund i dansk idræt bliver hyldet på en af de sidste dage i 2021.
Efter at have ligget i dvale i et år på grund af pandemien bliver kåringen genoptaget af Danmarks Idrætsforbund (DIF), Team Danmark og Politiken. Alle specialforbund i dansk idræt har haft mulighed for at indstille atleter, som komiteen bag prisen efterfølgende har vurderet for at nå frem til en nominering af de ti største gennembrud i det forgangne år.
De ti nominerede er opremset alfabetisk efter deres forbund:
- Automobilsport: Christian Rasmussen (21 år). Vinder af Indy Pro-serien med syv løbssejre undervejs og kvalifikation til Indy Light.
- Brydning: Turpal-Ali Alvievich Bisultanov (20 år). VM- og EM-semifinalist og EM-guld for juniorer i 87 kg-klassen.
- Cykling: Carl-Frederik Bévort (18 år). EM-guld og nr. 4 ved VM på 4.000 m-holdet. Nr. 4 i enkeltstart ved U19-VM.
- Golf: Christoffer Adam Bring (23 år). EM-guld individuelt og for hold.
- Håndbold: Mathias Gidsel (22 år). VM-guld og OL-sølv.
- Judo/Ju-jitsu: Mathias Madsen (22 år). Guld ved U23-EM (2020) og tæt på OL-kvalifikation.
- Sejlsport: Frederik Rask (26 år). VM-bronze i 49’er sammen med OL-deltager Jakob Precht.
- Svømning: Helena Rosendahl Bach (21 år). EM-sølv i 200 m butterfly og OL-kvalifikation.
- Triatlon: Alberte Kjær Pedersen (23 år). Sølv ved U23-VM og World Cup-sejr i Mexico på den olympiske distance.
- Volleyball: Clara Bernberg Windeleff (19 år)/Sofia Nørager Bisgaard (19 år). Bronze U20-EM og kvalifikation til U19-VM.
»I DIF er vi selvfølgelig utrolig glade for, at kåringen af Årets Fund bliver genoptaget efter en pause i 2020, hvor pandemien gjorde det meget vanskeligt for Danmarks største talenter at vise deres høje niveau i internationale konkurrencer. Så meget desto mere imponerende er det, hvor tydeligt listen over de ti nominerede dokumenterer, at dansk idræts talentudvikling er særdeles robust og bliver ved med at skabe imponerende resultater«, siger formanden for DIF, Hans Natorp.
»De nominerede til Årets Fund er et felt af medaljevindere fra OL, VM, EM og andre internationale konkurrencer på højt niveau. Det faktum bygger videre på kåringens fortælling om, at dansk idræt arbejder kontinuerligt, dygtigt og effektivt med udvikling af talenter. Jeg er overbevist om, at listen over nominerede til prisen endnu en gang rummer navne, der vil sætte tydelige spor i dansk idræts historie«, siger Team Danmarks administrerende direktør, Peter Fabrin.
Den endelige kåring finder sted 29. december.
Fakta
Årets Fund 2021
Årets Fund er Danmarks ældste idrætspris. Den blev uddelt første gang i 1929 med Politiken som initiativtager. I dag står Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark også bag prisen.
Vinderen af kåringen modtaget 75.000 kroner, der er henholdsvis 15.000 og 10.000 kroner til nr. 2 og 3, mens de øvrige nominerede modtager 5.000 kroner.
Kåringen blev suspenderet i 2020 på grund af coronapandemien. Den seneste vinder er således tennisspilleren Holger Rune, der blev hyldet i 2019.
Nøgleord
Kontakter
Jakob DraminskyOL-presseansvarlig
43262024
Information om Danmarks Idrætsforbund

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
