Tønder Kommune

Medaljevindere og frivillige ildsjæle søges

Del
Kultur- og Fritidsudvalget og FritidsForum søger prismodtagere til årets store prisfest inden for foreningslivet.

Den 1. juni er Kultur- og Fritidsudvalget og FritidsForum traditionen tro vært, når det store frivillige arbejde, der ydes af de mange foreninger under FritidsForums område, blive påskønnet, og hold og enkeltpersoner, som har vundet et mesterskab i det forgangne år, bliver hædret.

I denne forbindelse efterlyser Kultur- og Fritidsudvalget og FritidsForum lige nu indstillinger til både foreningspriser under FritidsForums område – ildsjæle som fortjener et ekstra skulderklap – og indstillinger på hold eller enkeltpersoner, som har vundet et mesterskab.

Forvaltningen har opfordret alle godkendte foreninger under FritidsForum til at indsende indstillinger på kandidater.

Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget René Andersen glæder sig til at modtage indstillingerne:

- Vi har så mange folkeoplysende foreninger under FritidsForums område, og der bliver gjort et kæmpe stort stykke arbejde – frivilligt vel at mærke. Nu er det tiden til at kigge i sin forening, hvem man mener, der skal hyldes. De bedste til at komme med forslag er foreningerne selv, så det er nu, man kan indsende indstillinger.

Formanden for FritidsForum Morten Riis udtaler:

- Der er rigtig mange frivillige ude i foreningerne, der har ydet en flot indsats i mange år, men vi vil også gerne have indstillinger til Ungdomsprisen til de unge under 25 år. Der er mange unge personer i vores folkeoplysende foreninger, der hver dag yder en prisværdig indsats og som fortjener påskønnelse.

Fristen for indsendelse er den 1. april 2023.

Sådan indstiller du:

Indstillingsformular til både Foreningspriser og Hædring af mesterskaber findes på Tønder Kommunes hjemmeside www.toender.dk/priser.

Prisuddelingen holdes den 1. juni i Skærbækcentret. Først vil de hold og enkeltpersoner, som det forgangne år har vundet et mesterskab, modtage en velfortjent hæder for deres flotte præstationer. Dernæst rettes fokus mod de mange frivillige ildsjæle, der yder en stor indsats i foreningerne under FritidsForums område.

Fakta:

Foreningspriser – følgende priser uddeles:

2 ungdomspriser

6 leder-, instruktør- og trænerpriser

6 foreningsindsatspriser

Hædring af mesterskaber:

Mesterskabet skal ligge i perioden 1.4.2022 – 31.3.2023.

Personer eller hold under 18 år hædres, hvis man har vundet DM, LM, JM eller et sønderjysk/regionsmesterskab. Det samme gælder, hvis man har vundet guld, sølv eller bronze ved enten OL, VM, EM eller NM.

Personer eller hold over 18 år hædres for samme mesterskaber – bortset fra JM og sønderjysk/regionsmesterskab.

Kontakter

Information om Tønder Kommune

Tønder Kommune
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder

+45 74 92 92 92https://www.toender.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Tønder Kommune klar til dialog med lodsejere om lavbundsprojekter3.7.2025 13:45:23 CEST | Pressemeddelelse

Tønder Kommune er nu klar til at tage næste skridt i arbejdet med den grønne trepart. Efter et intensivt forarbejde er kommunen i samarbejde med den Lokale Lokale Trepartsgruppe (LLT) klar til at tage en snak med lodsejerne om indsatsen. Der er identificeret flere områder, der har potentiale til at blive kollektive lavbundsprojekter i forskellige størrelser og skalaer. Arbejdet sker som led i den nationale Grønne Trepart, hvor målet er at nedbringe landbrugets CO2-udledninger, forbedre den økologiske tilstand i kystvande og skabe mere sammenhængende natur.

Olie på Rømø – strandene er afspærret12.6.2025 13:27:51 CEST | Pressemeddelelse

Der er konstateret olieforurening langs stranden fra Lakolk og hele vejen ned til sydspidsen af Rømø. Det er små olieklumper, der ligger i plamager tæt ved vandkanten.Derfor er strandene i området lige nu spærret – og badning er forbudt. Beredskabet er på stedet og samarbejder tæt med politiet, Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Vi holder øje med situationen og gør, hvad vi kan for at begrænse skaderne. Vi opfordrer alle til at respektere afspærringerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye