DI Østjylland

Medaljefonden kårer Mr. Systematic som Årets Æreshåndværker - Pressemeddelelse klausuleret indtil torsdag den 17. maj kl. 17.00

Del
Pressemeddelelse klausuleret indtil torsdag den 17. maj kl. 17.00 Hårdt arbejde, faglig dygtighed, kreativitet og et ukueligt gå-på-mod. Det er gode egenskaber at have som håndværker. Her er der tale om en sand it-systematiker, nemlig Michael Holm. Tilbage i 1985 byggede han en it-virksomhed op fra bunden. I dag er det Danmarks største privatejede softwarevirksomhed. Han bliver torsdag belønnet med titlen: ”Årets Æreshåndværker”.

Det startede med en Cecil og en guldøl i receptionen på SAS Royal-hotel i København, hvor Michael Holm mødtes med sin kommende kompagnon for sammen at starte en helt ny it-virksomhed i Aarhus. Det blev startskuddet til eventyret om softwarevirksomheden Systematic med hovedsæde på Søren Frichs Vej, der voksede sig til en stor virksomhed - i dag med eksport til 47 forskellige lande. Kompagnonen faldt fra undervejs. Men til gengæld fuldførte Michael Holm it-eventyret, der indtil videre er nået til et kapitel, der rummer over 550 medarbejdere.

Han modtager derfor æresbevisningen i forbindelse med medaljeuddeling til Østjyllands 25 bedste lærlinge, som Aarhus Haandværkerforening, DI Østjylland, DI Silkeborg og DI Randers-Norddjurs står for, og som foregår torsdag den 17. maj kl. 17.00 på Aarhus Rådhus.

Prisen som ”Årets Æreshåndværker 2018” vil blive overrakt af Hans Kongelig Højhed Prins Joachim. Af hensyn til prinsens ankomst bedes pressen være tilstede i Byrådssalen senest kl. 16.45.

- Det kræver ikke så lidt af et gå-på-mod og ikke så lidt forståelse for bits and bytes for at nå så langt, som det er lykkes for Michael Holm. Og han har også i den grad forstået håndværket med at skabe en virksomhed, der ikke kun har succes med produktion og salg, men også kærer sig om et godt arbejdsmiljø, siger medlem af Medaljefondens bestyrelse, smedemester Niels Chr. Christensen.

For undervejs er det strømmet til med hædersbevisninger til Systematic.

For to år siden blev virksomheden kåret som Danmarks mest attraktive it-virksomhed. Kåringen stod Fagbladet Ingeniøren for blandt de mest populære arbejdspladser i it-branchen. I Ingeniørens imageanalyse tog Systematic hele to priser: Både som Årets højdespringer og som den mest attraktive it-virksomhed blandt erfarne ingeniører.

I alt fem gange har Systematic også fået bekræftet, at firmaet hører til blandt eliten af internationale IT-virksomheder. I en netop offentliggjort evaluering af, hvor god virksomheden er til at optimere og forbedre arbejdsmetoder og levere kvalitetssoftware til tiden, scorer Systematic atter topkarakter.

Så torsdag kåres manden bag hele denne succes på Aarhus Rådhus.

Michael Holm er bekendt med, at han får prisen, og han kan interviewes i dagene inden overrækkelsen. Stadig dog med klausul indtil torsdag 17. maj, kl. 17.00.

Medaljefonden:
Fonden arbejder for at tiltrække interesserede og kvalificerede unge til erhvervsfaglige, tekniske og håndværksmæssige uddannelser samt at højne det faglige uddannelsesniveau blandt lærlinge inden for industri og håndværk.

Til det formål belønner Medaljefonden hvert år særligt veludførte svendeprøver og afsluttede skoleopgaver med medaljer, og i helt særlige tilfælde legater. Mere på www.medaljefonden.dk 

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos Medaljefondens sekretariat ved Betina Halvorsen, Aarhus Håndværkerforening på tlf.: 2144 8612, regionalforeningskonsulent Gordon Trier Holm, DI på tlf: 2949 4606 eller pressekoordinator Lars Bøgeskov på tlf: 2236 3138.

Billeder

Information om DI Østjylland

DI Østjylland
DI Østjylland



For yderligere information om DI Østjylland:

Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen
Mail: mjnp@di.dk
Tlf. 3377 4588
Mobil: 2924 7009

Adm. koordinator Vinnie Røslau
Mail: vir@di.dk
Tlf. 3377 3675

Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye