Med bæredygtighed og kvalitet i fokus: Rømø Rejer Aps åbner snart

På havnen i Rømø blæser en vind, som næsten kan mærkes i den anden ende af telefonforbindelsen. Jens Otto Runge har travlt for tiden, fortæller han. Pr. 1. oktober 2020 blev han ansat til at stå for den daglige drift i virksomheden Rømø Rejer Aps og skal på kort tid forberede ikke alene sig selv, men hele Skandinavien på, at Rømø Rejer Aps kommer til at tage et kvantespring lige lukt ind på markedet for delikatesser fra havet.

- Da jeg hørte historien om Rømø Rejer Aps skabt af Troels Hellesøe-Jensen og Lasse Guldberg Sörns, måtte jeg bare være med. Det er et fantastisk projekt, som har store udsigter, fortæller Jens Otto Runge. 

Om kort tid bliver der trykket på start på den helt nye rejepillemaskine, som har fået fast plads på havnen. Den skal håndtere mange tusinde friskfangede rejer fanget af Lasse Guldberg Sörns og Troels Hellesøe-Jensen og derefter sælges og nydes af danskerne. Rejepillemaskinen er et lille, grønt mirakel, som slår et slag for både bæredygtighed og kvalitet på rejemarkedet.

- Det er jo helt vildt, at man hidtil har ageret, som man har gjort. Rejer og fisk skal nydes så frisk som muligt – selvfølgelig, vil mange sige – men alligevel har det været kutyme, at rejerne bliver fragtet langvejs for at blive pillet. Det er jo vildt! Det her projekt måtte jeg bare være en del af, siger Jens Otto Runge, der er sprunget ud i opgaven som daglig leder uden kendskab til fiskerierhvervet. Simpelthen fordi det var et job, han ikke kunne sige nej til. 

Behov for en gentænkning

I mange år har det været kutyme, at rømørejerne transporteres med lastbil via Holland til Marokko for at blive pillet. Derefter pakkes de i forskellige emballagestørrelser og fragtes retur til Danmark. Rejernes rejse koster dyrt i klimabelastningsregnskabet og kunne godt gøres smartere, blev barndomsvennerne og fiskeskipperne enige om. Lasse Guldberg Sörns og Troels Hellesøe-Jensen fik ideen til at se sig om efter en ny løsning:

- Vi begyndte at snakke om, hvordan vi selv kunne gøre noget ved det, og så kom vi frem til en pillemaskine, fortæller Troels Hellesøe-Jensen og fortsætter:

- Det måtte kunne lade sig gøre at køre processen smartere med tanke på den teknologi, vi har i dag. Vi trevlede nettet igennem, og så fandt vi det: En rejepillemaskine, der blev produceret i Aalborg.

Barndomsvennerne faldt over Sea Peeler, der er udviklet til at håndtere en anden type rejer, de lidt større dybvandsrejer, end rømørejerne. Maskinen er udviklet med tanke på både at være vandbesparende, skånsom og flexibel. Ejerne bag Sea Peeler var med på udfordringen om at justere mekanikken til mindre rejer og efter cirka 4 måneders produktionstid landede rejepillemaskinen i Rømø Rejers varetægt den 1. november. Leveringsprocessen har dog været påvirket af den nuværende coronapandemi, som har betydet, at en del af mekanikken er lidt længere tid undervejs. Virksomhedens opstart er derfor skudt til den 1. december, hvor de forhåbentligt har alle delelementer på plads og kan servere den første portion friskpillede rejer.

- Vi glæder os til at tilbyde et produkt, som fra den ene dag til den anden kan havne på kundernes frokostborde. Faktum er, at det er en væsentlig forskel fra det nuværende scenarie, fortæller Jens Otto Runge og fortsætter:

- Derfor er vores fornemmelse også, at det her bliver stort. Vi kommer til at reformere markedet med en relativt simpel løsning.

Et grønt stempel fra LAG

Forventningerne er høje hos de tre medarbejdere Troels Hellesøe-Jensen, Lasse Guldberg Sörns og Jens Otto Runge. Det er de også hos den lokale aktionsgruppe, LAG Haderslev – Tønder, der har givet tilsagn til projektet om 306.000 kroner fra den nye grønne pulje med BUGO-midler.

Fra 2020 har regeringen afsat 30 millioner kroner til de lokale aktionsgrupper i landdistrikterne oven i de ordinære 50 millioner kroner. De 30 millioner kroner er møntet på lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne, heraf forkortelsen BUGO.

- LAG Haderslev-Tønders bestyrelse er simpelthen pavestolte af projektet. Det giver så meget mening at understøtte forarbejdning og salg af lokalt producerede fødevarer fra Vadehavet, der samtidig er tænkt bæredygtig gennem værdikæden og skaber lokale arbejdspladser, forklarer LAG-koordinator Solveig Kappel.

Hun kunne for nyligt ringe til trioen med flere gode nyheder. De kunne få bevilget knap 60.000 kroner ekstra end de først tilsagte midler. Det på den baggrund, at LAG Haderslev-Tønders bestyrelse rigtig gerne ville indstille et endnu større støttebeløb til projektet end de 306.000 kroner, men kassen af BUGO-midler var tom. Det betød, at Solveig Kappel kunne overraske med 37.881 kroner fra den ordinære ramme og 22.516,11 kroner i tilskud som efterindstilling. Penge, der har været tilbagebeløb fra et andet projekt.

I alt har den lokale aktionsgruppe fundet 366.497,61 tilskudskroner svarende til 22,21 procent af de samlede projektomkostninger til indkøb af rejepillemaskinen.

Fremtiden for Rømø Rejer Aps

Med kort tid til deadline bliver der løbet hurtigt på kajen på Rømø og pendlet meget til produktionen i Aalborg. Der er meget høje forventninger til fremtiden i virksomheden, når rejepillemaskinen om lidt lander i den sønderjyske varetægt og skal få rømørejerne gjort til det foretrukne valg herhjemme.

Rejerne, der fanges i Vadehavet, har en særligt rund smag af hav. De er en stor delikatesse i flere europæiske lande, og så er fiskeriet af rømørejerne endda MSC certificeret. MSC er forbrugerens guide til bæredygtigt fiskeri og garanterer, at fiskeriet tager mål af bæredygtige fiskebestande, minimal miljøpåvirkning og effektiv fiskeriforvaltning.

Alt i alt er der nok at se til for den dedikerede trio inden rejeeventyret går løs:

- Vi arbejder på højtryk for en hjemmeside og med at finde ud af, hvordan biproduktet skal bruges. Man kan lave en helt vidunderlig rejebisque eller rejefond, men ja, det har vi ikke helt lagt os fast på endnu. Vi er derimod så småt i dialog med grossister, specialforretninger og fiskeforretninger, og det kunne da være sejt at havne på smarte restauranter i København på sigt. Det er nok det næste mål, fortæller Jens Otto Runge.

De håber alle tre, at produktet vil blive så eftertragtet, at virksomheden hurtigt kan vækste og skabe flere arbejdspladser i lokalområdet.

- Nu må vi se, når maskinen ankommer. Men vi regner med, at vi må ud og ansætte 1-2 produktionsmedarbejdere fra dag 1, som kan stå for maskinens drift, forklarer Troels Hellesøe-Jensen og tilføjer:

- Lige nu hjælper vi hinanden, men det er ønsket på sigt, at Lasse og jeg skal ud på vandet igen og kun koncentrere os om at fange rejer.

Fakta: De lokale aktionsgrupper

De Lokale Aktionsgrupper (LAG og FLAG) er lokalt forankrede foreninger, der arbejder for at skabe udvikling og innovation i danske lokalsamfund. Aktionsgrupperne varetager udviklingspuljerne, der kan søges til projekter i landdistrikterne, som på den ene eller anden måde understøtter lokalområdet.

Der er i alt 30 lokale aktionsgrupper i Danmark, hvoraf syv er integrerede FLAG. I de første år af programperioden 2014 – 2016 var der afsat 90 millioner kroner årligt. Med virkning fra 2017 var beløbet faldet til 60-65 millioner kroner. I 2020 er der afsat yderligere 30 millioner kroner til LAG-ordningen, der er møntet på projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. I den nye programperiode fra 2021 – 2017 er beløbet til LAG-ordningen endnu ikke offentliggjort.