Mdundo.com A/S

Mdundo.com: Omsætningen øget +200% og antallet af brugere 13% over forventningen ved børsnoteringen

Del
Bestyrelsen for den afrikanske musiktjeneste, Mdundo.com A/S, som er børsnoteret på Nasdaq First North Growth Markets i København, har godkendt Selskabets årsrapport for perioden 1. juli 2021 – 30. juni 2022, der viser høj vækst og væsentlig forbedring af omsætningen.
Mdundo stifter og administrerende direktør, Martin Møller Nielsen (tv) og medstifter, den afrikanske popmusiker, Frasha (th)
Mdundo stifter og administrerende direktør, Martin Møller Nielsen (tv) og medstifter, den afrikanske popmusiker, Frasha (th)

Highlights:

Høj brugervækst:

  • Ved udgangen af ​​regnskabsåret havde koncernen 20,3 millioner månedlige aktive brugere, hvilket overgår den oprindelige guidance på 18 millioner for måneden.
  • Det største land var Nigeria med i alt 4,9 millioner månedlige aktive brugere, efterfulgt af Sydafrika med 3,7 millioner, Kenya med 2,8 millioner og Tanzania med 2,4 millioner. 

Udvikling i omsætning:

  • Reklameindtægter forblev den dominerende indtægtskilde: Omsætningen fra annoncer placeret på Mdundo er steget med 165% fra DKK 2,25 mio. til DKK 5,95 mio. i forhold til regnskabsåret, der sluttede juni 2021.
  • Partnerskaber med teleselskaber fremmer hurtig vækst i ny indtægtskilde blandt 150 millioner potentielle kunder: Partnerskaberne tegner sig for DKK 1,31 mio. i omsætning for regnskabsperioden eller 18% af periodens samlede omsætning. Selskabet meddelte ved børsnoteringen, at abonnementsindtægter forventes at udgøre 40% af den samlede omsætning i fremtiden, hvilket stadig er tilfældet.

Nye licensaftaler og vækst i musik kataloget:

  • Det samlede antal tilgængelige sange på Mdundo.com, direkte uploadet til tjenesten, voksede med 43% til i alt over 400.000 sange.
  • Ledelsen annoncerede en licensaftale med Universal Music Group, et af de førende musikselskaber globalt.
  • Mdundo har allerede eksisterende licensaftaler med Warner Music Group og Believe Digital, som tilsammen leverer 1,7 mio. sange, der er tilgængelige for Mdundos brugere.

Finansiel performance:

  • Omsætningen for regnskabsåret blev på DKK 7,2 mio., hvilket svarer til en vækst på 216% fra 2020/21.
  • Årets EBITDA udgør minus DKK 8,0 mio., hvilket er inden for seneste forventning på minus DKK 8-9 mio. for 2021/22, og væsentligt bedre end de oprindelige forventninger for året på minus DKK10 - 11 mio.
  • Det ordinære resultat efter skat udgør minus DKK 9,7 mio. Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende og i overensstemmelse med Mdundos vækststrategi og mission om at være den primære pan-afrikanske musiktjeneste indenfor få år og have 50 millioner unikke månedlige aktive brugere medio 2025.
  • I forbindelse med børsnoteringen på Nasdaq First North i september 2020 rejste Selskabet yderligere kapital for at understøtte vækstrejsen. Nettoprovenuet var ca. DKK 36 mio.  og ved udgangen af ​​regnskabsåret 2021/22 var likviditeten DKK 7,3 mio. plus et indskud på DKK 15 mio.  på Selskabets skattekonto, som nu er indbetalt til Selskabets bankkonto.

Outlook:

  • Ledelsen forventer en stigning i omsætningen fra DKK 7,3 mio. i 2021/22 til DKK 13-16 mio. i 2022/23, mens EBITDA forventes at ligge i intervallet minus DKK 7-8,5 mio. som følge af en øget investering med fokus på at skabe værdi pr. bruger gennem premium-produkter og telco-partnerskaber.
  • For regnskabsåret 2022/2023 forventer ledelsen 25 mio. månedlige aktive brugere op fra 20,3 mio. i juni 2022.
  • Mdundo meddelte tidligere i juni 2022, at det sigter mod 50 millioner månedlige aktive brugere samt en positiv EBITDA for regnskabsåret, der slutter juni 2025.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Mdundo stifter og administrerende direktør, Martin Møller Nielsen (tv) og medstifter, den afrikanske popmusiker, Frasha (th)
Mdundo stifter og administrerende direktør, Martin Møller Nielsen (tv) og medstifter, den afrikanske popmusiker, Frasha (th)
Download
Mdundo stifter og administrerende direktør, Martin Møller Nielsen, fra selskabets hovedkontor i Nairobi, Kenya
Mdundo stifter og administrerende direktør, Martin Møller Nielsen, fra selskabets hovedkontor i Nairobi, Kenya
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Mdundo.com A/S

Mdundo.com A/S
Mdundo.com A/S
Jagtvænget 2
2920 Charlottenlund

https://www.mdundo.com/

Om Mdundo: 303 millioner afrikanere syd for Sahara har adgang til internettet via deres mobiltelefon - et tal der ventes at vokse til 474 millioner i 2025. Mobilbrugerne lytter til musik på deres mobiltelefon, men det sker primært gennem ulovligt download i lighed med situationen i Europa og USA for 15 år siden. Flere forhold medvirker til, at udviklingen nu går i samme retning som i Vesten, således at musik i større omfang tilgås via lovlige musiktjenester og musiktjenester målrettet markedet.

  • Mdundos marked: Der er få etablerede pladeselskaber i Afrika, og der lyttes meget til ulovlig musik - ligesom det var tilfældet i Danmark for 10-15 år siden. Ca.  80% af den musik der lyttes til i Afrika er afrikansk musik. De globale musiktjenester er delvist tilgængelige på kontinentet, men ikke tilpasset de lokale forbrugerønsker og behov.
  • Mdundos musiktjeneste: Mdundo er udviklet 100% efter de afrikanske forbrugerønsker og behov. Tjenesten kan tilgås online via hjemmesiden mdundo.com og via en android app  - optimeret til ustabile internetforbindelser og low-end smartphones.
  • Mdundos strategi: Mdundo har fokus på 15 lande i Afrika, men med et ekstra kommercielt fokus i Kenya, Nigeria, Tanzania, Ghana og Uganda. Mdundo vil være den førende, lovlige panafrikanske musikplatform og forventer aggressiv brugervækst i fremtiden via geografisk ekspansion samt via panafrikanske partnere.

Følg pressemeddelelser fra Mdundo.com A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mdundo.com A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye