Mdundo.com A/S

Mdundo.com: Forventer 50 mio. brugere og positivt EBITDA i 2025

Del
Mdundo.com, en af Afrika's ledende musiktjenester, er glade for at kunne annoncere en strategiopdatering for perioden juni 2022 til juni 2025, herunder guidance for året 2022/23. Selskabet forventer 50 mio. brugere og positivt EBITDA i 2025. Selvskabet er ledet af den Danske direktør, Martin Møller Nielsen og børsnoteret i København på Nasdaq First North Growth Markets.
Mdundo stifter og administrerende direktør, Martin Møller Nielsen (tv) og medstifter, den afrikanske popmusiker, Frasha (th)
Mdundo stifter og administrerende direktør, Martin Møller Nielsen (tv) og medstifter, den afrikanske popmusiker, Frasha (th)

I løbet af de seneste to år har Mdundo øget antallet af månedlige aktive brugere med 290% fra 5 mio. til forventede 19-20 mio. i juni 2022, og omsætningen er vokset med ca. 340% i samme periode. Selskabet præsenterer nu "2025-strategi" samt 2022/23-guidance.

Mdundos 2025 strategiske fokus:

  • Frem mod 2025 er Mdundos fokus at vokse månedlige aktive brugere fra forventede 19-20 millioner månedlige aktive brugere i juni 2022 til i alt 50 millioner månedlige aktive brugere.
  • Selskabet stræber endvidere mod et positivt EBITDA i finansåret, der slutter juni 2025.
  • Øget fokus på at skabe værdi pr. bruger igennem betalte teleselskabsprodukter. Sidste år annoncerede Mdundo tele-partnerskaber med Vodacom i Tanzania samt MTN og Airtel i Nigeria. Partnerskaberne gør det muligt for teleselskabets kunder at abonnere på Mdundos premium-produkter direkte gennem deres teleselskab.
  • Et dybere fokus på de fem største musikmarkeder i Afrika syd for Sahara: Kenya, Tanzania, Nigeria, Ghana og Sydafrika. De fem lande tegner sig for en samlet befolkning på 410 millioner mennesker (30% af Afrikas befolkning).
  • Mdundo vil fortsætte det stærke fokus på masse-markedet i Afrika. Fra 2020 til 2025 forventes mobilinternetabonnenterne at vokse med en gennemsnitlig vækstrate på 9,3% p.a. og nå næsten 500 millioner internetabonnenter.
  • Fortsætte sit fokus på lokalt relevant indhold, formater og kanaler. Tjenesten tilgås primært via hjemmesiden, Mdundo.com, og har mere end 100.000 afrikanske kunstnere, som har uploadet musikken direkte via tjenesten, der tilbyder lokalt relevant musik.
  • Visionen er justeret fra "At give Afrika nem og lovlig adgang til musik" til "At give Afrika let og lovlig adgang til onlineunderholdning", hvilket afspejler en langsigtet ambition om at bevæge sig over i andre typer af onlineindhold og underholdning, som f.eks. sportsindhold og podcasts for at tiltrække et bredere publikum til tjenesten.

"Vores vækststrategi de sidste 2 år har båret frugt med stærk brugervækst og en konstant vækst i omsætningen på tværs af vores kernemarkeder. Ser vi frem mod 2025, vil vi fortsat fokusere på aggressiv vækst i brugere og omsætning, men med et øget fokus på at skabe værdi pr. bruger, og vi forventer et positivt EBITDA ved udgangen af ​​2025." Adm. Direktør, Martin Møller Nielsen.

Guidance for regnskabsåret 2022/23:

  • 25 millioner månedlige aktive brugere inden juni 2023.
  • Omsætning: DKK 13-16 mio.
  • EBITDA: Minus DKK 7 til 8.5 mio.

“Vores fokus vil forblive på bruger- og omsætningsvækst, og vi forventer at vokse vores omsætning med cirka 100 % de næste 12 måneder. Det store fokus på vækst vil vise sig på bundlinjen det efterfølgende år, som følge af bl.a. løbende investeringer i acquisition af betalende abonnenter og brand building i det kommende år”. Adm. Direktør, Martin Møller Nielsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Mdundo stifter og administrerende direktør, Martin Møller Nielsen (tv) og medstifter, den afrikanske popmusiker, Frasha (th)
Mdundo stifter og administrerende direktør, Martin Møller Nielsen (tv) og medstifter, den afrikanske popmusiker, Frasha (th)
Download
Mdundo stifter og administrerende direktør, Martin Møller Nielsen, fra selskabets hovedkontor i Nairobi, Kenya
Mdundo stifter og administrerende direktør, Martin Møller Nielsen, fra selskabets hovedkontor i Nairobi, Kenya
Download
Mdundo's medarbejdere fra Kenya, Tanzania og Nigeria påført Mdundo's strategiske mål for 2025
Mdundo's medarbejdere fra Kenya, Tanzania og Nigeria påført Mdundo's strategiske mål for 2025
Download

Links

Information om Mdundo.com A/S

Mdundo.com A/S
Mdundo.com A/S
Jagtvænget 2
2920 Charlottenlund

https://www.mdundo.com/

Om Mdundo: 303 millioner afrikanere syd for Sahara har adgang til internettet via deres mobiltelefon - et tal der ventes at vokse til 474 millioner i 2025. Mobilbrugerne lytter til musik på deres mobiltelefon, men det sker primært gennem ulovligt download i lighed med situationen i Europa og USA for 15 år siden. Flere forhold medvirker til, at udviklingen nu går i samme retning som i Vesten, således at musik i større omfang tilgås via lovlige musiktjenester og musiktjenester målrettet markedet.

  • Mdundos marked: Der er få etablerede pladeselskaber i Afrika, og der lyttes meget til ulovlig musik - ligesom det var tilfældet i Danmark for 10-15 år siden. Ca.  80% af den musik der lyttes til i Afrika er afrikansk musik. De globale musiktjenester er delvist tilgængelige på kontinentet, men ikke tilpasset de lokale forbrugerønsker og behov.
  • Mdundos musiktjeneste: Mdundo er udviklet 100% efter de afrikanske forbrugerønsker og behov. Tjenesten kan tilgås online via hjemmesiden mdundo.com og via en android app  - optimeret til ustabile internetforbindelser og low-end smartphones.
  • Mdundos strategi: Mdundo har fokus på 15 lande i Afrika, men med et ekstra kommercielt fokus i Kenya, Nigeria, Tanzania, Ghana og Uganda. Mdundo vil være den førende, lovlige panafrikanske musikplatform og forventer aggressiv brugervækst i fremtiden via geografisk ekspansion samt via panafrikanske partnere.

Følg pressemeddelelser fra Mdundo.com A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mdundo.com A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye