UNICEF Danmark

McCartney, Elton John og Lady Gaga synger lørdag for i kampen mod corona

Del
Lørdag nat optræder et sublimt hold af internationale superstjerner fra deres egne stuer for at indsamle penge til kampen mod coronavirus, som UNICEF og WHO står i spidsen for – TV-stjerner styrer showet – og du kan se med.

Tænk på en superstjerne - og det kan næsten garanteres, at vedkommende kan opleves live lørdag nat. Det sker, når støttekoncerten One World: Together at Home – løber af stablen natten til søndag.

Kæmpestjerner som Paul McCartney, Elton John, Eddie Vedder, Stevie Wonder, John Legend, Alanis Morissette og Chris Martin fra Coldplay vil alle optræde i deres egne hjem, mens tv-værterne Jimmy Kimmel, Jimmy Fallon og Stephen Colbert styrer showets gang.

Og der er en helt særlig grund til, at stjernerne indtager de hjemmelavede scener. Som vi kan huske det fra den legendariske Live-Aid koncert, der i 1985 samlede ind til Afrikas sultende børn, forsøger stjernerne at samle ind til FN´s Covid-19 Fond, der skal bekæmpe sygdommen verden over.

En del af pengene går til UNICEF, og generalsekretær Karen Hækkerup har svært ved at få armene ned over koncerten. ”Der er nogle begivenheder, der definerer generationer. Corona vil definere vores generation, både fordi den på tragisk vis vil kræve så mange liv, men også fordi vi fællesskab kommer med nogle svar, viser sammenhold, og hjælper alle dem, der ikke kan komme igennem den her krise alene. Den her koncert, tror jeg, vil blive husket som en stjerne, der lyste i en mørk tid. Jeg er simpelthen så glad for, at de her mennesker stiller op,” siger Karen Hækkerup.

Udover at samle penge ind er formålet med showet også at hylde verdens sundhedspersonale, der lige nu kæmper mod coronavirussen. ”Det gør jo kun showet ekstra relevant. Der er mennesker, der hver dag, også her i Danmark, sætter deres eget liv på spil for at redde andre. Dem skal vi hylde – jeg sidder i hvert fald limet til skærmen, det er helt sikkert, og jeg håber mange danskere vil gøre de samme,” siger Karen Hækkerup.

’One World: Together at Home’ vil kunne ses live på TV2 og TV2 Play fra klokken 02.00 natten til søndag den 19. april. Til alle dem med lidt mere danske døgnrytmer vises showet igen søndag den 19. april om aftenen via begge kanaler.

Kontakter

Pressechef Peter Lykke Lind. Tlf. 30531916, mail: pllind@unicef.dk

Billeder

Links

Information om UNICEF Danmark

UNICEF Danmark
UNICEF Danmark
Rentemestervej 62
2200 København NV

https://www.unicef.dk/

Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye