Falck

Mave-tarminfektion topper diagnoselisten

23.6.2017 06:00 | Falck

Del

Det er typisk mave-tarminfektion, der gør os syge på sommerferien, viser statistik fra Falck Global Assistance.

Sommertid er for de fleste lig med ferietid. For nogle bliver ferien dog afbrudt af sygdom el-ler uheld. En opgørelse foretaget af Falck Global Assistance viser, at det især er mave-tarm-infektioner, der volder danskerne problemer, når vi er på ferie.

De seneste år har mave-tarminfektioner udgjort en stor del af de registrerede sager hos Falck Global Assistance, der er Skandinaviens største leverandør af rejseassistance.

- Mave-tarminfektioner er typisk for mange rejsende, hvis man ikke er opmærksom på hygi-ejneforhold. Det er vigtigt at være opmærksom på potentielle smittekilder, som kan være dårligt tilberedt mad, frugt og grønt, der ikke er skyllet og generelt dårlig køkkenhygiejne, siger Jakob Hendel, der er kontaktlæge hos Falck Global Assistance.

- Hvis man alligevel bliver ramt af en infektion, er det vigtigt at drikke rigeligt vand for at undgå dehydrering, siger Jakob Hendel. 

Gode råd til ferien

  • Medbring forsikringsoplysninger og det blå EU-sygesikringskort (ved rejser inden for Europa) i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst under rejsen.
  • Undersøg sygdomsrisici i det land, du rejser til.
  • Vær opmærksom på smittekilder og hygiejneforhold.
  • Sikr dig, at flasker og madbeholdere ikke har været åbnet tidligere, inden du drikker eller spiser.
  • Vask altid hænder før dine måltider og medbring eventuelt håndsprit hjemmefra.
  • Drik rigeligt vand.

Styr på dækningen ved kronisk sygdom eller akut sygdom før rejse

Som rejsende med en kronisk sygdom skal man være opmærksom på, om man er stabil i minimum to måneder op til afrejse. Dette gælder også, hvis man har været syg eller er kom-met til skade inden afrejse.

Kontakt dit forsikringsselskab for rådgivning om dine dæknings-vilkår i forbindelse med en rejse.

Hvis uheldet er ude

Bliver du syg eller kommer til skade i udlandet og har behov for at opsøge lokal lægehjælp eller behandling, har Falck Global Assistance samlet en række råd:

  • Fremvis ved behandling det blå EU-sygesikringskort, hvis du rejser i Europa.
  • Kontakt dit forsikringsselskab, som kan vejlede dig i, hvordan du skal forholde dig.
  • Ved lægehjælp eller behandling, sørg altid for at få dokumentation.
  • Efter hjemkomst kan du kontakte skadeafdelingen hos dit forsikrings-selskab og søge om refusion af udgifter til behandling.

 [FAKTABOKS]

Top-fem diagnoser i sommeren 2016

1. Mave-tarminfektion/mavesygdomme (30%)
2. Øre-, næse-, halssygdomme (21%)
3. Hjertesygdomme (19%)
4. Sårskader (10%)
5. Feber (7%)

Kilde: Falck Global Assistance

For yderligere information eller spørgsmål ang. denne pressemeddelelse, kontakt venligst presseansvarlig hos Falck Global Assistance Marie Vig på 4258 1881 eller Falcks pressetelefon på 7022 0307.

Information om Falck

Falck
Falck
Polititorvet
1780 København V

70 10 20 31http://www.falck.dk/

Følg pressemeddelelser fra Falck

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Falck

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum