Materialepas skal sikre kvalitet af genbrugte byggematerialer
Et nyt, digitalt materialepas skal gøre det nemmere at dokumentere kvaliteten af genbrugsmaterialer i byggeriet og sikre, at alle i byggeriets cirkulære værdikæde taler samme sprog.

Et nyt, digitalt materialepas skal gøre det nemmere at dokumentere kvaliteten af genbrugsmaterialer i byggeriet og sikre, at alle i byggeriets cirkulære værdikæde ’taler samme sprog’.
Den 1. januar 2023 fik byggebranchen nye klimakrav, som betyder, at branchen fremover skal bygge med byggematerialer, der belaster klimaet mindre. Indtil nu har det været uklart, hvordan genbrugsmaterialer indregnes i de nye krav. Men med en ny tillægsaftale til national strategi for bæredygtigt byggeri, der forventes at træde i kraft fra januar 2024, er klimapåvirkningen for genbrugsmaterialer sat til nul – hvilket vil øge incitamentet til at bygge med genbrugsmaterialer, ifølge Katrine Hauge Smith fra Teknologisk Institut.
- Branchen skal ganske enkelt til at gøre sig klar til at anvende flere genbrugte byggematerialer. Derfor arbejder vi lige nu på at fjerne en af de velkendte barrierer for genbrug af byggematerialer, nemlig deres mangelfulde dokumentation, siger seniorkonsulent Katrine Hauge Smith.
Mangelfuld information udfordrer genbrug
Når en bygning rives ned, vil informationen om de byggematerialer, der findes i byggeriet som oftest være mangelfuld. Det skyldes dels, at det ikke har været praksis at registrere, hvilke byggematerialer, der har været anvendt og dels, at der ikke har været samme krav til dokumentation af byggematerialer tidligere, som der er i dag. Og det giver udfordringer for at genbruge i praksis.
- Det er nødvendigt, at vi får registreret og deklareret informationerne om de genbrugte byggematerialer, og det arbejde starter allerede inden bygningen rives ned. Vi skal have kortlagt bygningen for både genbrugspotentiale og for skadelige stoffer, og hvis materialerne skal genbruges, skal de ofte suppleres af test af tekniske egenskaber, forklarer Katrine Hauge Smith.
Derfor er Teknologisk Institut, Molio, ConTech Lab og Circue gået sammen i et nyt projekt, som er støttet af den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Målet er at lave en branchestandard for et digitalt materialepas for genbrugte materialer, som alle branchens aktører kan bruge, når de arbejder med at samle data om genbrugsmaterialer.
- Et materialepas samler data om genbrugte materialer, der kan bruges til at vurdere hvorvidt genbrugsmaterialerne er egnet til genbrug i forskellige sammenhænge, forklarer Katrine Hauge Smith og fortsætter.
- Materialepasset erstatter ikke en ekspertvurdering, men skal give en nødvendig og standardiseret viden, så det bliver lettere at lave denne vurdering. Et materialepas skal dermed øge tilliden til de genbrugte materialer og er et vigtigt redskab i at sikre sporbarhed og dokumentation, siger Katrine Hauge Smith.
Inddrager eksisterende viden og digitale redskaber
I de senere år har der været mange gode projekter, som har arbejdet med løsninger for genbrugsmaterialer, og den viden har projektpartnerne ikke tænkt sig skal gå tabt.
- Vi vil videreføre det arbejde, der allerede er udført i andre gode projekter. Fx inddrager vi og bygger videre på alle de erfaringer, der er opnået i Grand Solution projektet Circle Bank, ligesom vi inddrager erfaringer fra det materialepas, der allerede findes for nye byggematerialer på www.materialpass.org, som en stor del af branchen har stået bag, siger Chief Production Officer Bjarke Fjeldsted fra Molio og fortsætter.
- Det er også vigtigt, at et materialepas for genbrugte materialer spiller sammen med den måde, vi beskriver og udveksler viden om nye materialer. Ved at bygge videre på eksisterende arbejde og digitale redskaber, får vi lukket værdikæden, idet de materialer vi betragter som nye i dag jo vil blive genbrugte materialer i fremtiden.
Dokumentationen skal være digital og brugervenlig
En anden barriere ved dokumentation af genbrugsmaterialer er at sikre et dataflow på tværs af aktørerne i hele materialets levetid. Derfor skal materialepasset digitaliseres, så data kan anvendes og udveksles på tværs af digitale platforme. I projektet indgår derfor også et arbejde med at definere og udvikle en dataordbog samt et dataformat baseret på internationale standarder, så data for genbrugsmaterialer fremover kan flyde sømløst mellem relevante aktører og platforme, forklarer adm. direktør Thomas Fabian Delman fra virksomheden Circue.
- Ideen er, at branchens aktører kan benytte materialepasset til at udveksle viden og data i værdikæden og bygge kommercielle forretningsmodeller ovenpå en fælles datastruktur, der vil fungere som teknisk fælleseje. På den måde skaber vi en transparent og brugervenlig tilgang til materialepasset, og sikrer samtidig, at der ikke er én enkelt aktør, der ejer alle vores data om, hvilke materialer, der er indlejret i vores bygningsmasse, slutter Thomas Fabian Delman.
FAKTA OM PROJEKTET:
Projektet løber fra juni 2023 til juni 2024.
Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening
Realdania.
Projektpartnere:
Teknologisk Institut er et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS), der udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til danske erhvervsliv. Divisionen Byggeri og Anlæg repræsenterer Danmarks største koncentration af viden om byggematerialer, herunder materialers bidrag til miljøpåvirkninger i hele deres livscyklus og cirkulær økonomi, ligesom Teknologisk Institut har mangeårige erfaringer med at omsætte viden til uddannelsesforløb.
Molio er det samlende videnscenter for den danske bygge- og anlægsbranche. Det er branchens fælles og uafhængige sted for udvikling og etablering af fælles værktøjer, standarder og viden.
ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri. Her deles al viden og læring, så det kommer hele branchen til gode.
Circue ApS står bag udviklingen af Circle Bank-platformen, der udspringer af et Grand Solution-projekt rettet mod at skalere cirkulært byggeri og samle værdikæden vha. digitale redskaber og beslutningsstøtte.
Nøgleord
Kontakter
Seniorkonsulent Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1404, mail khs@teknologisk.dk
Billeder
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Nyt EU-projekt skal samle viden om avancerede materialer15.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udvikler AI-værktøj, der skal forbinde aktører på tværs af Europa.
Ny asfalt skal mindske partikelforurening fra trafikken3.7.2025 10:46:16 CEST | Pressemeddelelse
Husumvej i København bliver første teststrækning i hovedstaden for ny asfaltteknologi, der potentielt kan reducere partikelforurening fra trafikken
CO2-reduceret forsøgsbeton anvendt med succes på vejanlæg ved Aarhus30.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Første fuldskala demonstration i Danmark viser vejen for udbredelse af CO2-reduceret beton i større skala.
Brugte medicinske engangsprodukter skal have nyt liv30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske hospitaler producerer 4,4 tons affald i timen. Et nyt samarbejde mellem industri, hospitaler og forskning vil etablere infrastruktur til genanvendelse af medicinsk engangsudstyr.
Frostbekæmpelse på byggepladser kan føre til misfarvninger og lugtgener i det færdige byggeri27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut advarer mod brugen af tømidlet urea på indendørsarealer ved vinterbyggeri efter stigende antal henvendelser om ubehagelige lugtgener og misfarvede egetræsgulve.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum