Aalborg Universitet

Matematisk model giver domstole værdifuldt DNA-værktøj

Del

En DNA-profil er ofte et vigtigt spor i sager om voldtægt eller andre seksuelle overgreb mod kvinder, men hvis efterforskerne kun har sparsomt biologisk materiale, kan resultaterne være svære at fortolke og bruge i en retssal. Nu sætter Aalborg-forsker præcise tal på den såkaldte bevismæssige vægt af DNA fra Y-kromosomer, og det er et værdifuldt værktøj for domstolene.

AAU-forsker Mikkel Meyer Andersen har sammen med sin australske kollega kortlagt Y-kromosomers bevismæssige vægt.
AAU-forsker Mikkel Meyer Andersen har sammen med sin australske kollega kortlagt Y-kromosomers bevismæssige vægt.

Når politi og anklagemyndighed skal efterforske sager om seksuelle overgreb mod kvinder, kan det være et vigtigt spor, hvis man kan finde rester af DNA, der er efterladt af gerningsmanden. Men i tilfælde som fx voldtægt, er der ofte så meget DNA fra offeret, at det kan være svært at isolere en prøve, der med sikkerhed stammer fra gerningsmanden. Derfor vælger retsgenetikere i den situation ofte at fokusere på den DNA, der sidder på Y-kromosomer, fordi den med sikkerhed stammer fra en mand.

I modsætning til en almindelig DNA-profil, der som regel bliver lavet ud fra alle 22 kromosompar (de par, der ikke er kønskromosomer), har der hidtil været stor usikkerhed om, hvor megen bevismæssig vægt man kan tillægge en Y-profil. Det skyldes, at Y-kromosomet hos mænd, der har fælles forfædre, ofte vil forekomme uden nogen særlig variation. Derfor har Mikkel Meyer Andersen sammen med sin kollega David Balding fra University of Melbourne i Australien udarbejdet en computermodel, der kan hjælpe med at forstå, hvor mange mænd der har samme profil i en population. Det kan have afgørende betydning for, om der kan fælles dom i en sag.

- Vi kan med denne nye metode hjælpe retten ved at indsnævre antallet af mulige gerningsmænd fra måske flere hundrede tusinder til under 100 – og ofte endda langt færre, forklarer Mikkel Meyer Andersen.

Sikker viden om usikkerhed

Computermodellen, som de to forskere har udarbejdet sammen, kan simulere globale og lokale befolkninger med en lang række forskellige variabler; hvor mange drengebørn, man får i gennemsnit, hvor stor befolkningstilvæksten er, hvor stor mobiliteten er osv. Sammen med eksisterende viden om, hvordan Y-kromosomerne arves, og hvor ofte de muterer, kan modellen bruges til at give et ret nøjagtigt billede af, hvor unik en Y-profil er. Dermed får domstolene et værdifuldt værktøj til at vurdere hvor tungt et DNA-match fra Y-kromosomet skal veje i en straffesag.

Desværre har en profil, der kun er baseret på DNA fra Y-kromosomer, hidtil været sværere at fortolke end en ”almindelig” DNA-profil, der som regel bliver lavet ud fra alle 22 autosompar (de par, der ikke er kønskromosomer).

Bortset fra nogle enkelte mutationer, bliver Y-kromosomer nemlig givet direkte videre fra far til søn uden nogen særlig variation. Det betyder at mænd, der er i familie med hinanden gennem fælles forfædre, med stor sandsynlighed har ens DNA på Y-kromosomet, hvilket gør at de ikke kan skelnes fra hinanden på den måde.

Det bliver i familien

Når man skal afgøre hvor stor bevismæssig vægt en DNA-profil har, bruger man begrebet ’random match probability’. Det er betegnelsen for, hvor sandsynligt det er, at en tilfældig mand på gaden har den samme DNA-profil som den, der er fundet på gerningsstedet - og dermed hvor meget vægt profilen kan tillægges som bevisbyrde. Med normale DNA-profiler er tallet forsvindende lille, men med Y-profiler er det sværere at gennemskue.

- Brødre, fædre, farfædre, onkler og fætre på fædrene side vil ofte have samme Y-profil. Det kan gå helt ud i halvtreds led, så der kan sagtens være match mellem mænd, som slet ikke ved at de er i familie med hinanden,” forklarer Mikkel Meyer Andersen. ”De er dog langt tættere beslægtet gennem deres fædre end to tilfældige mænd,” siger han.

Mikkel Meyer Andersen understreger også, at DNA-match ikke alene kan bruges som metode til at udpege gerningsmanden til en forbrydelse. Derimod kan det være en effektiv måde at afkræfte en mistanke på.

- Hvis man har en mistænkt, som ikke matcher på Y-DNAet, kan man ofte udelukke ham som gerningsmand,” siger Mikkel Meyer Andersen. -Og det er en rigtig, rigtig god ting.

Se Mikkel Meyer Andersen fortælle om arbejdet her: https://youtu.be/JSPlit_K800

Fakta

Mikkel Meyer og David Baldings arbejde er netop blevet offentliggjort i det amerikanske tidsskrift PLOS Genetics.

Nøgleord

Kontakter

Mikkel Meyer Andersen, lektor på Aalborg Universitet, tlf. 9940 8857, mikl@math.aau.dk
Sanne Holm Nielsen, pressekontakt, tlf. 9940 3517, shn@adm.aau.dk

Billeder

AAU-forsker Mikkel Meyer Andersen har sammen med sin australske kollega kortlagt Y-kromosomers bevismæssige vægt.
AAU-forsker Mikkel Meyer Andersen har sammen med sin australske kollega kortlagt Y-kromosomers bevismæssige vægt.
Download
Download
Lektor Mikkel Meyer Andersen. Foto: Jakob Brodersen
Lektor Mikkel Meyer Andersen. Foto: Jakob Brodersen
Download

Links

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Innovativt design af fundamenter til havvindmøller kan næsten halvere prisen11.7.2018 08:00pressemeddelelse

Et sugebøttefundament til en havvindmølle, der kan samles med bolte på havnen, inden det sejles ud til sin placering. Det er resultatet af et projekt mellem Aalborg Universitet, Siemens Gamesa, Universal Foundation A/S og Fred. Olsen Wind Carrier A/S. Et resultat, der kan sænke prisen på fundamentet med op til 40 procent, og som i sidste ende også vil sænke forbrugernes elregning

Demente liver op i interaktion med menneskelignende robotter, men forsker advarer mod ukritisk brug9.7.2018 08:30pressemeddelelse

Et nyt forskningsprojekt viser, at mennesker med svær demens har stor gavn af kontakt til sociale robotter. Det får dem til at live op, og de begynder at tale og blive socialt aktive. Men ifølge forskeren bag projektet, Jens Dinesen Strandbech, er der etiske udfordringer forbundet med teknologien. Der er således risiko for, at robotterne kan blive brugt til at passivisere besværlige demente borgere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum