Matematisk Kantine fylder 60 år
5.9.2019 10:28:22 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Nej, det er ikke en regnefejl. Det er i dag præcis 60 år siden, at Matematisk Kantine første gang langede et stykke kage over disken til en sukkerkold studerende. Prisen var 30 øre – det samme som en kop kaffe, i øvrigt.
Siden er MatKant blevet en institution i Aarhus, både for universitetets studerende og medarbejdere (nuværende såvel som tidligere) og for mange af egnens borgere.
Som navnet antyder blev Matematisk Kantine grundlagt i Matematisk Instituts den gang nybyggede lokaler, om end den dengang hed Frokoststuen.
Bag den stod en forening af medarbejdere ved Institut for Matematik, men klientellet var ikke begrænset til dem. I 1959 var der 168 studerende i de matematisk-fysiske faggrupper, men der var 945 på det lægevidenskabelige fakultet, og mange af dem kom også myldrende.
Mylderet fortsatte
Det samme gjorde tusinder af studerende fra en lang række uddannelser på Aarhus Universitet i de følgende årtier. En del af dem kom alligevel forbi, for matematik indgår i mange andre uddannelser end lige matematik. Men den væsentligste årsag er nok, at kantinen under sin første leder, Emmy Thorup, i løbet af få år fik ry for at være universitetsparkens bedste og hyggeligste frokoststed.
Kantinen og Institut for Matematik flyttede til de nuværende lokaler i 1967, og siden har den (kantinen, altså) været nødt til at inddrage mere og mere plads.
Tilstrømningen er nemlig tiltaget, og kantinen omsætter nu for omkring 12,5 mio. kr. om året, eksklusiv moms. Og den drives stadig af en forening. Den hedder nu Foreningen af studerende og medarbejdere ved Institut for Matematiske Fag.
Trængsel om aftenbuffet
En del af den tiltagende tilstrømning skyldes naturligvis, at Aarhus Universitet har fået flere studerende og medarbejdere. En nok så væsentlig grund er, at Matematisk Kantine i 2011 begyndte at servere om aftenen, hvor folk strømmer til buffeten i forbindelse med Folkeuniversitetets forelæsninger på AU og de Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.
Og da der er åben adgang, kommer der også folk fra byen, som bare vil have et godt måltid mad til en rimelig pris.
Ifølge kantinens bestyrer, Jørgen Bæk, er langt størstedelen af aftengæsterne dog stadig enten fra Folkeuniversitetet, foredragene eller på forskellige måder tilknyttet universitetet.
Mad fra bunden
Jørgen Bæk har ledet Matematisk Kantine i 30 år og er en af de fire kokke, som sammen med fire smørrebrødsjomfruer, to bagere, fem kantineassistenter og to elever for tiden sørger for, at gæsterne ikke behøver at gå sultne derfra.
”Vores fokus er god hjemmelavet mad til mange og til lave priser. Og vi laver maden fra bunden, vi bruger yderst få halvfabrikata,” siger Jørgen Bæk.
Det gælder også fødselsdagskagerne og buffet’en, som kantinen disker op med under dagens fødselsdagsfest.
Du kan læse mere om festen, kantinen og dens historie på matkant.dk
Kontakter
Kantineleder Jørgen Bæk
Mobil 2066 3886
Mail baek@math.au.dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Nyt gennembrud i RNA-forskning kan ændre forståelsen af hjernen16.4.2026 11:37:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning udfordrer den klassiske opfattelse af, hvordan gener styrer hjernens funktion. Det er ikke kun de proteiner, neuroner producerer, der er afgørende – men også de RNA-instruktioner, der bestemmer, hvor og hvornår disse proteiner dannes.
Danske studerende klar til at sende klimasatellit i rummet på Transporter-16 missionen27.3.2026 10:44:48 CET | Pressemeddelelse
Den 30. marts 2026 opsendes satellitten DISCO-2 fra Californien. Bag missionen står danske universitetsstuderende. Satellitten skal fra rummet overvåge de smeltende gletsjere i Grønland og levere data til klimaforskningen.
Fra skrald til klimateknologi: Gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger13.3.2026 12:52:05 CET | Pressemeddelelse
Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i spidsen for projektet.
Genetisk kortlægning afslører nøglen til vinterhårdføre hestebønner10.3.2026 13:06:33 CET | Pressemeddelelse
Med et nyligt lokaliseret genetiskområde på vinterhestebønnen kan forskere nu pege på, hvad der gør at vinterhestebønnen er mere robust i koldere klimaer. Et gennembrud der på sigt kan skabe et større incitament for at så langt flere bælgplanter i f.eks. danske marker.
Ny forskning fra Aarhus Universitet: Marsvin skruer selv ned for støjen6.3.2026 07:51:33 CET | Pressemeddelelse
Den lille danske hval, marsvinet, ser ud til at være udstyret med et medfødt høreværn, som hjælper den med at beskytte sig mod kraftig støj fra blandt andet motorbåde. Resultatet overrasker forskerne bag studiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

