Matas sætter fokus på mental sundhed med nyt Sundhedsbarometer
20.9.2022 09:05:07 CEST | Matas A/S | Pressemeddelelse

Matas har netop lanceret et Sundhedsbarometer, som i løbet af året vil tage temperaturen på kvinders mentale og fysiske sundhed. Den første undersøgelse konkluderer, at unge kvinder kæmper med deres mentale sundhed.
3.500 kvinder i alderen 13-80 år fra Club Matas har givet input til første udgave af Matas’ Sundhedsbarometer, der fremadrettet skal afdække danske kvinders mentale og fysiske sundhed. Indsigterne fra første undersøgelse taler deres tydelige sprog: yngre kvinder kæmper med deres mentale sundhed. Det gælder især de helt unge kvinder mellem 16-19 år, men også helt op i 30’erne er det en udfordring.
”Vi har spurgt tusindvis af kvinder i alle aldre om deres stressniveau, glæde og udmattelse, og helt overordnet viser barometret, at jo yngre man er, jo dårligere er dit mentale velvære. 45% af de helt unge kvinder føler sig stressede. Det er bekymrende, og samtidig er det væsentligt for os som virksomhed at være obs på med så mange ansatte i netop denne kategori. Omvendt viser undersøgelsen, at mange ældre generelt har det godt mentalt,” siger Rikke Wolff, direktør for CSR, HR og Kommunikation hos Matas.
Med mere end 1.000 ansatte i Generation Z mærker Matas det selv hver dag. Derfor har Matas taget konsekvensen og udviklet et ekstra modul til deres elevuddannelse sammen med organisationen True North, der går i luften fra årsskiftet. Modulet skal styrke eleverne i arbejdet med deres mentale styrke.
En af dem, som kan nikke genkendende til konklusionerne fra undersøgelsen, er 24-årige Malene Gulddahl Klint, som har været elev hos Matas og i sommer blev færdiguddannet materialist. Malene har kæmpet med at føle sig udenfor fællesskabet i løbet af sin elevuddannelse hos Matas og ikke at være god nok, som den hun er.
”Malenes historie er desværre langt fra unik, og vi møder mange unge kvinder hos Matas som Malene. Det er bekymrende, og udviklingen går den forkerte vej, det bekræfter vores seneste Sundhedsbarometer. Størstedelen af vores ansatte i Matas er unge kvinder under 30 år, og derfor har vi nu valgt at arbejde dedikeret med fokus på mental sundhed i vores elevuddannelse. Uddannelsen bliver udvidet med et modul i samarbejde med uddannelsesvirksomheden True North etableret af tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth, som skal styrke og udvikle eleverne med sociale kompetencer til bl.a. forbedret selvværd og selvtillid,” siger Rikke Wolff Hjorth, direktør for HR, CSR og kommunikation i Matas.
Matas vil løbende opdatere Sundhedsbarometret, så det er muligt at få et indblik i, hvordan danske kvinder oplever deres fysiske og mentale sundhed i løbet af året.
Flere data fra undersøgelsen:
- 25 % af alle kvinder føler sig stressede – ud af disse er det de unge kvinder, der føler sig mest stressede:
o 16-19 år: 45%
o 20érne: 38%
o 30’erne: 36%
o 40’erne: 24%
o 50’erne: 24 %
o 60’erne: 12%
o 70’erne: 10%
- 36% af alle kvinder føler sig ofte udmattede i løbet af dagen, ud af disse er det især de unge kvinder, der ofte er udmattede (16-19 år 48 % og 20’erne 48%)
- 64% af alle kvinder føler sig glade i hverdagen, kvinder i 70’erne føler sig mest glade (73 %). Til sammenligning føler 42 % af unge kvinder i Danmark sig glade i hverdagen. Følelsen af glæde i hverdagen stiger stort set eksponentielt med alderen
- De unge har flest sygedage. Knap hver femte unge kvinde (19 %) har tre eller flere sygedage om måneden
- Og kun halvdelen af de unge kvinder (52 %) har haft 0 sygedage den seneste måned
Nøgleord
Kontakter
Klaus FridorfKommunikationschef
Tlf:61 20 19 97kfr@matas.dkBilleder
Links
Information om Matas A/S
Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med næsten 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen
Følg pressemeddelelser fra Matas A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Matas A/S
CBS-studerende analyserede 50 millioner observationer fra Matas – nu vinder hun Troubleshooter-prisen10.9.2026 19:15:35 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan en virksomhed bruge sine mange kundedata til bedre at forstå forskellige kunders behov? Det har Juliane Helen Daniel undersøgt med Matas som case. I dag blev hendes speciale hædret med HBH Troubleshooter-prisen på CBS, mens Matas gav HBH-stafetten videre til Le Deux.
Fra få timer om ugen til 25 timer i Matas: "Jeg ser simpelthen bare en stjerne"9.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et tæt samarbejde mellem Sine Christiansen, Holstebro Kommune og Matas i Holstebro hjalp den 28-årige tilbage til arbejdslivet. Siden 1. august har hun været ansat 25 timer om ugen i Matas Ikast. Og efter mindre end en måned er hendes butikschef ikke i tvivl om, at hun har fået en medarbejder med et særligt potentiale.
Özcan har taget imod Matas’ varer i 25 år: "Jeg holder bare snuden i sporet"31.8.2026 13:43:18 CEST | Pressemeddelelse
Da Özcan Ergun fra Humlebæk begyndte på Matas’ lager i 2001, var lageret halvt så stort, truckene havde ikke servostyring, og omkring 10.000 forskellige varer passerede gennem systemet. I dag er tallet omkring 60.000. Den 1. september kan han fejre 25-årsjubilæum – og han har ingen planer om at sætte tempoet ned.
Helena har været 40 år i Matas Skjern: Fra papir og vejning i kælderen til de nyeste TikTok-trends31.8.2026 13:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Da Helena Bank Sørensen begyndte som elev i Matas i Skjern i 1986, blev varer vejet af i kælderen, Matas Striberne kunne dengang stå på 90 centimeters hyldeplads, og butikkens bedste juledag gav 30.000 kroner i kassen. Meget har ændret sig siden da, og 1. september kan hun fejre 40 år i den samme butik – og hun er ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste efter fire årtiers forandring: Menneskerne.
Matas Group vokser og ændrer den nordiske organisation for at sikre profitabel vækst12.8.2026 08:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen vokser i Matas Group, der står bag Matas i Danmark og KICKS i Sverige, Norge og Finland. Kvartalsregnskabet viser, at væksten primært drives af danske Matas, mens KICKS i Sverige fortsat er udfordret. Derfor ændres der nu på organiseringen og ledelsen for at sikre profitabel vækst i hele Norden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


