Røde Kors

Massivt behov for hjælp efter Pakistan-jordskælv

Del
Ødelæggelserne efter sidste uges jordskælv i Mirpur-distriktet i den pakistanske del af Kashmir i Pakistan har ramt lokalbefolkningen hårdt. Mange tusinder mangler mad og tag over hovedet, og hjælpearbejdet er i fuld sving.

40 mennesker er døde, 680 såret og samlet 130.000 mennesker berørt af jordskælvet, som også har ødelagt 8600 huse helt eller delvist. Ifølge myndighederne havde skælvet en styrke på 5,8.

”Jordskælvet i Mirpur er et brutalt vidnesbyrd om, hvordan tusinder af mennesker på et splitsekund bogstaveligt talt får revet deres livsgrundlag væk. Vi rykker hurtigt ud for at hjælpe folk med at få genopbygget deres liv, som ligger i ruiner. Udover førstehjælp har Røde Kors særligt fokus på at skaffe tag over hovedet til de mange tusinder, der har mistet deres hjem og de sidste dage har overnattet i det fri,” siger generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl.

Røde Kors uddeler blandt andet presenninger og telte og sørger for moskito-net, køkkensæt, mad og filtre til vandrensning.

Røde Kors’ landsindsamling på søndag den 6.oktober handler netop om hjælp til mennesker, som af den ene eller anden grund står uden et hjem:

”Vi kan komme langt for de 1.000 kroner, som en indsamler typisk samler ind. Jeg håber derfor, mange vil overveje at bruge 2-3 timer af deres søndag på at samle ind. Hjælpen fra hver eneste indsamler vil kunne gøre en enorm forskel,” siger generalsekretær Anders Ladekarl.

Om Røde Kors-indsamlingen:

Under temaet ”Uden et hjem” samler Røde Kors den søndag den 6.oktober til en række nationale og internationale indsatser og det akutte katastrofearbejde. En indsamler samler typisk 1.000 kr. ind – for de penge kan Røde Kors give:

  • 6 måneders støtte til en voldsudsat kvinde og hendes børn
  • 365 dage med rent drikkevand til 37 mennesker i nød
  • Mad til en hel familie i fire måneder
  • Presenninger, der giver 10 familier ly og beskyttelse mod vind og vejr
  • Varme tæpper til 20 katastroferamte børn

Man kan melde sig som indsamler hos Røde Kors på www.rødekors.dk/indsamler eller telefon 7010 0000.

Kontakter

For henvendelser til Anders Ladekarl kontakt Røde Kors’ pressetelefon:


3529 9699
Røde Kors.dk/presse

Information om Røde Kors

Røde Kors
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø

+45 35 25 92 00https://www.rodekors.dk/

Røde Kors er altid til stede

Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.

192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.

Følg pressemeddelelser fra Røde Kors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Røde Kors

Når lovgivning møder praksis - hvordan flygtninge, frivillige og sagsbehandlere navigerer mellem integration og hjemrejse13.3.2024 06:00:00 CET | Presseinvitation

Røde Kors, DRC Dansk Flygtningehjælp og Københavns Universitet holder den 18. marts konference på Christiansborg. Her præsenterer forskerne den nyeste viden om, hvordan paradigmeskiftet i dansk udlændinge- og integrationspolitik påvirker flygtninge, frivillige og sagsbehandlere. Vi spørger, hvor det stiller flygtninge og integrationen i dag, og hvordan vi styrker deres betingelser i en hverdag, der er mærket af midlertidighed og uvished.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye