Billund Lufthavn

Massiv sommervækst og udsigt til vinternyheder

Del

Med udgangen af oktober blev der også sat et punktum for årets sommerfartplan. Både oktober og sommerfartplanen slutter af med flotte vækstrater ift. 2019. Oktober har ligeledes budt på åbningen af ny terminaludvidelse og flere uger i demokratiets tegn inkl. et valgmøde i Billund Lufthavn.

Udgangen af oktober sætter også et punktum for sommerfartplanen, og oktober slutter med ligeså flot vækst som de resterende sommermåneder. Der er gået 392.929 passagerer igennem terminalen, hvilket er en vækst på 10,3 procent flere passagerer, end der var i oktober 2019, som fortsat er Billund Lufthavns og luftfartens reelle sammenlignings år.

Med oktobers vækstniveau slutter Billund Lufthavn sommerfartplanen af med et historisk højt antal gæster i terminalen. Der er gået intet mindre end 2.834.499 passagerer igennem i Billund Lufthavn fra april til oktober. Det er en vækst på 10,3 procent ift. samme sommerperiode i 2019, hvilket gør, at oktober er landet præcis på gennemsnitsvæksten for hele sommerperioden.

– Tallene taler for sig selv. Det har været en fantastisk sommer. Det har været hårdt, men medarbejderne har løftet i flok, og det er årsagen til, at det er gået så godt, fortæller Jan Hessellund, adm. direktør Billund Lufthavn og fortsætter:

– Og så slutter vi sommerfartplanen af med en fremragende oktober, hvor vi bl.a. har fremtidssikret en ny del af Billund Lufthavn, da den nye terminaludvidelse i grænsekontrollen blev taget i brug. Derudover har Folketingsvalget også fyldt meget, hvor vi lagde rammer til et valgmøde, hvor der i den grad blev dykket ned i substantielle emner, der skal fremtidssikre dansk økonomi og skabe grøn luftfart.

Masser af vinternyheder at varme sig på

Vinterfartplanen er startet op, og som hvert år betyder det, at en lang række af sommerdestinationerne er gået på pause, men i år er der 11 nyheder vinteren over fra Billund Lufthavn.

Tenerife, Birmingham, Craiova i Rumænien og Bolzano i Italien er blandt de helt nye ruter. Derudover fortsætter Vueling med at flyve til Barcelona gennem vinteren ligesom også, at Wizz Air fortsætter med at flyve til Cluj. Widerøe åbner til Bergen, Turkish Airlines flyver til Istanbul, mens Ryanair fortsætter deres nye ruter til Madrid og Turino. SUN-AIR har netop også genåbnet til deres direkte rute til Manchester. Udover ruteflyene er charterbureauerne også aktuelle med skønne destinationer.

– I søndags fløj Ryanair for første gang til Birmingham, og i går, 31. oktober, startede SUN-AIR i samarbejde med British Airways deres rute til Manchester igen. Der er et stort, attraktivt ruteudbud fra Billund Lufthavn henover vinteren. Derudover har charterbureauerne igen vist sig fra deres fine side og giver vestdanskerne nogle skønne charterdestinationer. Vi har et fuldt overblik over alle destinationer på vores destinationsunivers på bll.dk, siger Jan Hessellund.

Nedgang i luftfragt

Markedet reagerer på urolighederne: Krig og energikrise, og det kan mærkes på luftfragten i Billund Lufthavn. I oktober er der blevet fragtet 6096 tons luftfragt, hvilket er en nedgang på 16,1 procent. Desuden ser luftfarten nogle af de samme udfordringer som de forrige måneder, hvor bl.a. laks på fragtflyene ikke er tilbage på niveau endnu.

– Der sker meget i verden for tiden, der gør, at fragtmarkederne er lidt mere forsigtige, hvilket bl.a. kan ses på vores import. Eksporten er fortsat ramt af, at flere typer gods ikke er tilbage igen pga. store prisstigninger, afslutter Jan Hessellund.

Se tallene for oktober 2022 her.

Kontakter

Billeder

Information om Billund Lufthavn

Billund Lufthavn
Billund Lufthavn
Passagerterminalen 10
7190 Billund

76 50 50 50https://www.bll.dk

Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum