Massiv søgning til lynhurtigt bredbånd
15.11.2018 08:47:55 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Nyhed
Sidste år var der 73 ansøgere til den statslige pulje til lynhurtigt bredbånd. I år er det tal næsten fordoblet til 137. Samtidig skal ansøgerne kæmpe om andel i det hidtil største støttebeløb – 110 mio. kroner. Der er indløbet ansøgninger for 150 mio. kroner, så ikke alle ansøgere får del i puljen.
”De mange ansøgninger til bredbåndspuljen viser, at der stadig er lokale områder i Danmark, hvor der ikke er adgang til hurtigt bredbånd. Det bekræfter mig i, at puljen er et godt supplement til den markedsbaserede udrulning af bredbånd i Danmark,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Forud for årets ansøgningsrunde blev rammerne for bredbåndspuljen justeret. Det har været et ønske fra regeringen og de øvrige partier i Folketinget, at særligt udkantsområder med ringe adgang til lynhurtigt internet skal tilgodeses.
Et blik i ansøgerfeltet viser, at det hovedsagelig er regionerne Sjælland, Midtjylland og Syddanmark, som har markeret sig med ansøgninger. Samtidig er antallet af ansøgere i Region Hovedstaden er faldet fra 22 i fjor til 12 i år.
”Jeg hæfter mig ved, at der er kommet hele 64 ansøgninger fra Region Sjælland, som er den del af Danmark, hvor bredbåndsdækningen er dårligst. Det er sundt for sammenhængskraften i Danmark, hvis alle danskere får del i den teknologiske udvikling,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Behandlingen af ansøgningerne forventes afsluttet i december, så de godkendte projekter kan få besked inden jul.
Fakta:
- Der er modtaget 137 ansøgninger, som vedrører ca. 6.000 adresser.
- Af de 137 ansøgninger kommer de 64 ansøgninger fra Region Sjælland, som er den region, hvor bredbåndsdækningen er dårligst.
- Der er samlet søgt om tilskud på ca. 150 mio. kr. Der er ca. 110 mio. kroner til rådighed i puljen.
- Behandlingen af ansøgningerne forventes afsluttet i december.
- Kriterierne for puljen er justeret i forhold til tidligere. De nye kriterier tilgodeser i højere grad projekter fra tyndt befolkede områder.
- Regeringen har foreslået, at der på FL19 afsættes 100 mio. kroner til bredbåndspuljen.
Kontakter
Pressechef Jesper Caruso, jesca@efkm.dk / 41729184
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Kristian Brandrup som særlig rådgiver26.6.2026 09:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Kristian Brandrup er ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Regeringen er klar med strakstilskud til udfasning af olie- og gasfyr19.6.2026 09:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Tempoet skal tilbage i den grønne varmeudrulning. Derfor er regeringen nu klar med mere end 500 millioner kroner, der skal gøre det grønne valg billigere og bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum