LE34

Masser af plads på uddannelse med jobgaranti og høj løn

Del
Over 25.000 unge skal i august finde et alternativ til deres foretrukne studievalg. Den nyuddannede landinspektør Emilie Meyn opfordrer til at vælge samme alsidige retning som hende.
Emilie Meyn var lidt spændt i begyndelsen af landinspektøruddannelsen, da det ikke er en profession, der tiltrækker sig meget opmærksomhed. Men interessen voksede for hver dag på studiet. Foto: PR.
Emilie Meyn var lidt spændt i begyndelsen af landinspektøruddannelsen, da det ikke er en profession, der tiltrækker sig meget opmærksomhed. Men interessen voksede for hver dag på studiet. Foto: PR.

Nerverne var uden på tøjet for de 90.000 unge, der ved midnatstid i slutningen af juli havde øjnene klinet til skærmen for at se, om de var kommet ind på det ønskede studie. Lidt over en fjerdedel fik afslag og skal derfor bruge august måned til at finde en alternativ plan mellem de 345 uddannelser, der stadig har ledige pladser.

Og de uddannelsessøgende, der kerer sig om ekstraordinære jobmuligheder og et af de højeste lønniveauer for nyuddannede, burde tage et kig på landinspektøruddannelsen. 25-årige Emilie Meyn blev uddannet som landinspektør i juni og er netop begyndt sin fuldtidsansættelse ved landets største landinspektørfirma, LE34. Hun mener, at de unge ville stå i kø, hvis de kendte mere til studiet.   

– Landinspektørfaget har uretfærdigvis fået et lidt støvet image. Og det er helt forkert, for arbejdet handler i bund og grund om at forme Danmarks fremtiden ved hjælp af viden og den nyeste teknologi. Jeg blev hurtigt tiltrukket af uddannelsens bredde og mulighederne for at specialisere sig indenfor de mange forskellige retninger – uanset om du ønsker at arbejde med teknik, arkitektur eller som mig, jura, forklarer Emilie Meyn.

Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet, men kan tages både i Aalborg og København. I alt modtog 52 unge et optagelsesbrev i år, heraf 30 i Aalborg, hvor der er frit optag, og 22 i København, hvor der er plads til 28 på holdet.

Jobgaranti og høj løn

Ledigheden for landinspektører er under én procent og dermed reelt ensbetydende med jobgaranti. Høj efterspørgsel medfører attraktive vilkår, og startlønnen for nyuddannede er i gennemsnit 33.800 kroner, og endnu højere i det private. Morten Lauge Pedersen er professor på Aalborg Universitet og medlem af det studienævn, der tilrettelægger landinspektøruddannelsen. Han forklarer, hvad der kendetegner studiet.

– Det er mangfoldigheden i uddannelsen, der adskiller den fra andre kandidatretninger. Det handler om meget mere, end blot at lære at sætte skelpæle. I dag arbejder vi med droner, geografiske informationssystemer, avancerede it-løsninger og grundlæggende kommunikation til at løse opgaverne. Desværre er der mange, der fortaber sig i selve ordet ”landinspektør”, som lyder lidt gammeldags, mener Morten Lauge Pedersen.

Kommunikation knuser problemer

Emilie Meyn glæder sig til at bruge, hvad hun har lært i sit nye job ved LE34. I det sidste halvår af uddannelsen har hun arbejdet som studiemedhjælper ved netop LE34 og blev tilbudt en fuldtidsstilling, allerede inden hun havde forsvaret sit afgangsprojekt.  

– Jeg specialiserede mig i den juridiske del af uddannelsen, og jeg skal i mit job blandt andet hjælpe ejendomsudviklere, private lodsejere og kommuner med at identificere de juridiske og matrikulære barrierer, der står i vejen for, at de kan skabe det, de gerne vil. På den måde er det et spændende og løsningsorienteret job, der handler meget om kommunikation – både med kunden og med en lang række myndigheder, forklarer Emilie Meyn.

Nøgleord

Kontakter

Olav Arnkjær
PR Consultant, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk

Billeder

Emilie Meyn var lidt spændt i begyndelsen af landinspektøruddannelsen, da det ikke er en profession, der tiltrækker sig meget opmærksomhed. Men interessen voksede for hver dag på studiet. Foto: PR.
Emilie Meyn var lidt spændt i begyndelsen af landinspektøruddannelsen, da det ikke er en profession, der tiltrækker sig meget opmærksomhed. Men interessen voksede for hver dag på studiet. Foto: PR.
Download
Landinspektøruddannelsen slutter med, at de studerende skal aflægge et løfte, som man kender det fra læger og jurister. Selvom branchen er med forrest i den teknologiske udvikling, vidner ceremonien om fagets historiske betydning. Foto: PR.

Med sine forholdsvis små hold er landinspektøruddannelsen kendetegnet ved klasseundervisning og stort sammenhold de studerende imellem. Foto: PR.
Med sine forholdsvis små hold er landinspektøruddannelsen kendetegnet ved klasseundervisning og stort sammenhold de studerende imellem. Foto: PR.
Download
Landinspektører arbejder både ude og inde med mulighed for selv at bestemme fordelingen imellem kontor og byggeplads. Foto: PR.
Landinspektører arbejder både ude og inde med mulighed for selv at bestemme fordelingen imellem kontor og byggeplads. Foto: PR.
Download
Mange kommuner har i de seneste år været nødsaget til at besætte landinspektørstillinger med andre kandidater. Efterspørgslen er tårnhøj. Foto: PR.
Mange kommuner har i de seneste år været nødsaget til at besætte landinspektørstillinger med andre kandidater. Efterspørgslen er tårnhøj. Foto: PR.
Download

Links

Information om LE34

LE34
Energivej 34
2750 Ballerup

77332222http://www.le34.dk

LE34 er med 25 kontorer og over 300 medarbejdere Danmarks største landinspektørfirma. Virksomheden arbejder for bygherrerådgivere, byggebranchen, forsyningsselskaber, landbruget, private og den offentlige sektor i ind- og udland. LE34 er certificeret efter ISO 9001:2008.

Følg pressemeddelelser fra LE34

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LE34

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye