Masser af fly på platformen og rekorder i Cargo Centeret
1.7.2021 14:55:17 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse

Efter et års tid i mørke er lyset her endeligt igen. Den ene gode nyhed er kommet efter den anden, og nu har Udenrigsministeriets rejsevejledninger farvet Europakortet næsten helt grønt igen. Det har haft en påvirkning på aktiviteten i Billund Lufthavn. I juni 2021 var der 68.563 passagerer igennem terminalen, hvilket svarer til 332,8 procent af 2020 og 18,3 procent af, hvad der var i 2019.
– Hver gang, der er åbnet lidt op for at rejse igen, har folk grebet chancen og fyldt flyene fra lufthavnen. Den første uge i skolernes sommerferie er altid populær at rejse i. Her er belægningen på flyene i Billund Lufthavn kun 5 procent fra niveauet i 2019. Så det er fyldte fly, der letter herfra, og det kan mærkes på aktiviteten og stemningen blandt de mange rejsende i terminalen, fortæller Jan Hessellund adm. direktør i Billund Lufthavn og fortsætter:
– Efterspørgslen og udbuddet passer godt sammen lige nu, så planlægningen er god. Turkish Airlines flyver igen til Istanbul, LOT til Warszawa, Icelandair til Island, Norwegian til Oslo og Ryanair har genåbnet 10 af sine Billund ruter og åbner i morgen til nyhederne Kreta og Venedig. Vueling har som nyt flyselskab i Billund Lufthavn åbnet tre nye ruter og har derudover annonceret en ny rute til Gran Canaria. Alle ruterne har både metaforisk og bogstaveligt luft under vingerne.
Hurtigere til Billund Lufthavn
Den 28. juni præsenterede Regeringen en bred infrastrukturaftale, som sikrer, at Billund Lufthavn kommer på motorvejsnettet. Det skaber selvfølgelig glæde i lufthavnen, fordi det kommer til at understøtte den internationale tilgængelighed fra Billund Lufthavn, som er til gavn for erhvervsliv, turisme og dansk økonomi.
– Selvom motorvejen først igangsættes i 2026, så har vi nu en motorvej i udsigt, og det er fantastisk. Vi havde selvfølgelig gerne set hele strækningen fra Hobro til Haderslev blive medtaget i aftalen. Men opkobling til et internationalt knudepunkt giver mening for hele Danmark. Og det er vi meget glade for, fastslår Jan Hessellund.
Cargo når nye all time rekorder
Luftfragten fra Billund Lufthavn er flyvende og når nye højder – også i forhold til 2019. I juni 2021 er der blevet fragtet 6.594 tons gods igennem lufthavnen. Det er en stigning på 19,3 procent i forhold juni 2020, men det er som nævnt også en stigning på 12,7 procent ift. juni 2019.
Der er flere parametre, der er årsagen til væksten. Bl.a. kan det nævnes, at Turkish Airlines Cargo vækster meget i og med, at de har opjusteret fra to ugentlige afgange til tre ugentlige. Kurerflyene DHL, TNT Fedex og UPS oplever ligeledes alle vækst. Jan Hessellund har kun pæne ord omkring fragtsiden og kigger lyst på fremtiden:
– Jeg har så meget ros og respekt tilovers for hele teamet omkring vores Cargo Center Billund. De er omstillingsparate og løser hver en opgave flot, og nu ser vi endda også en vækst ift. 2019. Vi har mange spændende projekter i gang på cargosiden, som er i tråd med vores Vækststrategi 2040. Det glæder vi os til at fortælle meget mere om, det kommende års tid, afslutter Jan Hessellund.
Faktaboks: Husk at orientere dig inden din rejse
Det er klogt som rejsende at forberede sig hjemmefra om, hvilke regler der gælder for det flyselskab, man flyver med, og for den destination man rejser til. Orientér dig om, hvad der er af gældende regler ift. vaccine, testkrav og øvrig indrejsedokumentation. Der kan være forskellige regler fra flyselskab til flyselskab og også alt efter, hvilken destination man skal til. Ligeledes er det en fordel, at checke in hjemmefra via lufthavnens hjemmeside samt komme i god tid til lufthavnen inden afrejse.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Nye ruter skyder sommerprogrammet i gang i Billund Lufthavn1.4.2026 11:59:09 CEST | Pressemeddelelse
Marts blev en måned med store fejringer i Billund Lufthavn. Sommerprogrammet er nu i gang, og de første nye ruter er allerede lettet, mens luftfragten oplevede en øget aktivitet med flere charteroperationer.
Massiv vækst i Billund: Norwegian kickstarter hidtil største satsning i Vestdanmark28.3.2026 13:33:58 CET | Pressemeddelelse
Med ni nye direkte ruter og en næsten tredobling af rutenetværket cementerer flyselskabet Norwegian i dag sin position som en nøglespiller i Vestdanmark. Udvidelsen, der i dag blev markeret i Billund Lufthavn, sikrer markant bedre forbindelser til både Sydeuropas ferieperler og populære storbyer som London og Edinburgh.
For første gang i Billund Lufthavns historie: Direkte rute til Napoli2.3.2026 16:20:16 CET | Pressemeddelelse
Vinteren går på hæld, og sommerprogrammet står for døren i Billund Lufthavn. Det betyder nye direkte ruter – heriblandt en historisk nyhed: For første gang nogensinde får Billund Lufthavn en direkte ruteforbindelse til Napoli.
Luftfragt åbner året stærkt i Billund Lufthavn2.2.2026 14:18:32 CET | Pressemeddelelse
Luftfragten i Billund Lufthavn fik en god start på 2026. I januar steg mængden af fragt med 14 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Væksten gælder både eksport og import.
80 mio. kr. til ny cargo-terminal: Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten2.1.2026 15:53:05 CET | Pressemeddelelse
Byggeriet igangsættes i foråret 2026 – de nye faciliteter styrker lufthavnens konkurrenceevne som et af Nordeuropas største centre for luftfragt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

