Masser af engagement: Frivillige hos Røde Kors bruger i gennemsnit 21 timer om måneden, viser ny analyse
Kombinationen af at gøre en forskel for andre og bruge sine kompetencer er den primære drivkraft for, at næsten 40.000 frivillige i gennemsnit bruger 21 timer hos organisationen hver måned. ”Det viser, at civilsamfundet har rigtig mange ressourcer at bringe i spil, fx når det gælder nogle af fremtidens velfærdsopgaver”, siger national chef i Røde Kors i Danmark, Marie-Louise Gotholdt
Muligheden for at hjælpe andre er en af hovedårsagerne til, at de frivilligt engagerede i Røde Kors i gennemsnit bruger 21 timer hos den humanitære organisation hver måned. Det viser en helt ny analyse, som Røde Kors har fået udarbejdet af analysebureauet Epinion.
Det store engagement i Røde Kors’ aktiviteter spænder bredt fra den gruppe, som månedligt lægger mange timer i længerevarende indsatser som fx frivilligledelse, genbrug og familieindsatser, til den nye form for ad hoc-frivillighed, hvor lige nu 11.000 frivillige har meldt sig til at tage en enkelt opgave en gang imellem som fx ledsage til vaccination eller følge hjem fra hospitalet. Den typiske frivillige bruger 11 timer om måneden på frivilligt arbejde i Røde Kors, mens nogle af ildsjælene lægger 41 timer månedligt og derfor trækker gennemsnittet op.
Og langt de fleste (92 %) er meget tilfredse eller tilfredse med at være i Røde Kors.
”Det er selvfølgelig præmissen for at være frivillig, for er du ikke tilfreds, jamen så lader du være med at engagere dig. Derfor er vi også glade for, at så mange mennesker i hele Danmark vælger at bruge noget af den tid, de føler, de har tilovers i deres hverdag, på aktiviteter i Røde Kors. For uden dem kunne vi ikke nå ud til så mange, som vi gør og så mange, som har brug for hjælp og støtte fra Røde Kors”, siger national chef i Røde Kors, Marie-Louise Gotholdt.
Hjælp til velfærdssamfundet
Og det er netop muligheden for at bringe sine kompetencer i spil og derved gøre en forskel for andre, som er drivkraften for langt de fleste til at engagere sig. Hele 96 % svarer, at de motiveres af at ’hjælpe andre/gøre en forskel’, og 75 % svarer, at det motiverer dem at kunne bruge ’personlige kompetencer/erfaringer’.
”Resultaterne efterlader meget perspektiv for os som organisation, for de viser, at de frivillige har lyst til og mulighed for at lægge rigtig meget tid, hvis de kan bringe sig selv i spil og oplever, at de er med til at hjælpe andre. Det åbner for nogle muligheder, fx når vi skal se på, hvordan vi som civilsamfundsorganisation kan byde ind med ressourcer til at løfte nogle af de velfærdsopgaver, der vil komme endnu flere af i fremtiden”, siger Marie-Louise Gotholdt.
Landsdækkende organisation
De 40.000 frivillige, som Røde Kors har i dag, er bredt fordelt over hele landet. Særligt i de mellemstore byer står organisationen stærkt. Her er antallet af frivillige højt sammenlignet med antallet af indbyggere i området.
”Vi er en landsdækkende organisation, som engagerer i hele Danmark, og sådan skal det gerne blive ved med at være, for der er brug for Røde Kors i hele landet”, siger Marie-Louise Gotholdt.
Undersøgelsen er lavet af Epinion i samarbejde med Røde Kors. Den indeholder svar fra knap 7000 nuværende frivillige og over 1000 tidligere frivillige.
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Vedhæftede filer
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Ansøgere til Røde Kors Vinterhjælp mangler mad, medicin og gode oplevelser med børnene27.1.2023 11:34:51 CET | Pressemeddelelse
Indtil videre har 10.000 børnefamilier ansøgt om Vinterhjælp hos Røde Kors, som åbnede for puljen 17. januar. ”Der er stort behov for hjælp. Nogle familier mangler ganske enkelt det allermest basale”, fortæller generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl
Frivillige kan have afgørende indflydelse på, at voldsramte kvinder kommer trygt og sikkert videre efter ophold på krisecenter 20.1.2023 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Deltagelse i Røde Kors-netværket Qnet, et netværk af frivillige, der hjælper voldsudsatte kvinder og børn, øger kvindernes trivsel, handlekraft og deltagelse i fællesskaber. Det viser en ny evaluering.
Frivillige kan have afgørende indflydelse på, at voldsramte kvinder kommer trygt og sikkert videre efter ophold på krisecenter20.1.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Deltagelse i Røde Kors-netværket Qnet, et netværk af frivillige, der hjælper voldsudsatte kvinder og børn, øger kvindernes trivsel, handlekraft og deltagelse i fællesskaber. Det viser en ny evaluering, som på mandag præsenteres for medlemmer af Vejle Byråd
Tusind tak: Danskerne slukkede for strømmen og sikrede 30 mio. kr. til Røde Kors’ arbejde for udsatte børnefamilier og andre sårbare i Danmark2.1.2023 14:00:58 CET | Pressemeddelelse
Takket være danskernes lyst til at bakke op om Norlys’ vigtige initiativ til at spare på strømmen 1. januar kan Røde Kors nu sikre hjælp til flere udsatte børn og voksne i Danmark
Bekymringer om økonomi belaster udsatte familier hårdt: Hver anden forælder i stor risiko for depression eller stress 25.12.2022 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste måneders pres på mange familiers privatøkonomi påvirker nu nogle familier så voldsomt, at mange i forvejen udsatte forældre er i risiko for at udvikle en depression. Det viser en ny undersøgelse fra Røde Kors
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum