Maskinmesteruddannelse i Kalundborg? Ja, tak!
24.2.2021 12:09:12 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
I disse år er der særligt efterspørgsel på arbejdskraft med tekniske kompetencer. Det er derfor en kæmpe succes, at Maskinmesterskolen i København nu har valgt at placere en lokal afdeling af maskinmesteruddannelsen i Kalundborg.
Bag arbejdet med at få trukket maskinmesteruddannelsen til Kalundborg står Knowledge Hub Zealand. Det er et samarbejde mellem Kalundborg Kommune, erhvervslivet, de sjællandske uddannelsesinstitutioner og Region Sjælland, som netop har til formål at styrke uddannelsesmiljøet i Nordvestsjælland.
- Erhvervslivet i Region Sjælland skriger på arbejdskraft med stærke tekniske kompetencer. Derfor skal vi lægge os i selen for, at vi kan tilbyde de unge de rigtige uddannelser. At vi har trukket maskinmesteruddannelsen til Kalundborg er en kæmpe fjer i hatten for Knowledge Hub Zealand og viser, at de visioner, vi har for Kalundborg, kan realiseres, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Samarbejde har banet vejen
Mens maskinmesteruddannelsens teoretiske del kan foregå i et almindeligt undervisningslokale, kræver de praktiske forløb adgang til kostbart teknisk udstyr. Det betyder normalt, at der med opstarten at maskinmesteruddannelsen følger store udgifter, hvilket har gjort det nødvendigt at tænke kreativt.
Den teoretiske undervisning foregår i Kalundborg, hvorimod de praktiske forløb gennemføres på en erhvervsskole i enten Holbæk, Slagelse eller Næstved.
- Vi har for længst erkendt, at samarbejde er vejen frem, hvis vi skal flytte regionen. Der skal lyde en stor cadeau til de lokale erhvervsskoler, der har gjort det muligt for os at tilbyde de uddannelsessøgende en fuld maskinmesteruddannelse inden for regionens grænser. Det er jeg meget glad for, siger Peter Jacobsen, formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Sjælland.
Inspiration for fremtidens arbejde
Ved at samle de relevante parter om en fælles udfordring er det på tværs af parterne lykkedes at skabe konkrete resultater til gavn for både borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.
- Indsatsen tjener som inspiration og er det gode eksempel på, at kreativitet, nytænkning og samarbejde viser vejen til den gode og holdbare løsning, slutter Heino Knudsen.
Det første hold på maskinmesteruddannelsen starter op i august 2021.
Fakta om uddannelse i Region Sjælland
- Der bliver 16 % færre unge i 2030 end i 2019 svarende til 5.155 færre unge i alderen 15-17 år. Det svarer til 184 færre gymnasieklasser.
- Ca. 3.000 unge i alderen 20-24 år flyttede i 2018 ud af Region Sjælland, langt de fleste med en gymnasial uddannelse.
- 17 % af de unge, der gik ud af folkeskolen i 2007, har en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse 10 år senere i 2017.
- 26 % af arbejdsstyrken (15-64 år) har en videregående uddannelse i Region Sjælland. Det er det laveste blandt de fem regioner. På landsplan har 35 % en videregående uddannelse.
- 38 % i aldersgruppen 15 til 64 år er ufaglærte.
Kontakter
Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, 51 14 54 96
Peter Jacobsen, formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Sjælland, 20 37 01 05
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny gratis hjemmetest for klamydia og gonorré13.5.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan unge i Region Sjælland bestille en gratis hjemmetest for seksuelt overførte infektioner direkte fra hjemmesiden www.selvtest.dk. Løsningen baner vejen for en landsdækkende ordning.
Datoer for indflytning i de sidste to sengebygninger er på plads5.5.2026 17:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu fastsat en ny tidsplan for indflytning i de sidste to senge- og behandlingsbygninger på Sjællands Universitetshospital i Køge. På trods af at entreprenøren har varslet en forsinkelse på otte måneder, sker selve indflytningen kun tre måneder senere end planlagt.
Ny sociolance skal hjælpe sårbare borgere i Region Sjælland4.5.2026 12:02:47 CEST | Pressemeddelelse
En ny sociolance skal sikre bedre hjælp til nogle af de mest sårbare borgere i Region Sjælland. Bag indsatsen står Region Sjælland i samarbejde med Kalundborg, Holbæk, Lejre og Odsherred kommuner.
Første spadestik taget til 28 nye boliger på Kofoedsminde16.4.2026 13:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har taget første spadestik til 28 nye boliger på den sikrede institution Kofoedsminde i Rødby. Byggeriet er en investering på 195 mio. kr. og forventes taget i brug i oktober 2027. De nye boliger afløser ældre og midlertidige løsninger og skal skabe mere sikre og tidssvarende rammer for både beboere og medarbejdere.
100 år i børnenes tjeneste: Autisme-institution i international særklasse markerer jubilæum10.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et helt århundrede har Himmelev Behandlingstilbud i Hvalsø været et trygt og udviklende sted for børn og unge med særlige behov. I dag er den sociale institution anerkendt som et fyrtårn for arbejdet med børn og unge med autisme – både nationalt og internationalt – og kan i år fejre 100-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
