Gladsaxe Kommune

Maskinhus forvandlet til Gladsaxe MultiFitness med plads til alle

Del
Med enkle greb har Gladsaxe Kommune vist, hvordan et gammelt maskinhus kan blive til et fitnesscenter for alle – uanset funktionsevne. H.K.H. Prinsesse Benedikte indviede de nye rammer.
Fra venstre side af billedet: H.K.H. Prinsesse Benedikte, formand for Gladsaxe Kommunes Psykiatri- og Handicapudvalg Kristine Henriksen, formand for MultiFitness Jakob Volther og næstformand for MultiFitness Lone Andersen. Foto: Philip Flindt

Fitness skal være for alle i Gladsaxes nye forening og fitnesscenter. I et gammelt maskinhus på Kellersvej 2 er der blevet skabt en ny ramme, der gør det muligt for mennesker med bevægelseshandicap at dyrke fitness på lige fod med alle andre. Projektet er ét blandt tre, som gennemføres som led i kampagnen ”Fitness for alle”.

Gladsaxe MultiFitness ligger i et boligområde med boliger for mennesker med psykiske og fysiske handicap. Derfor har der lokalt været et stort ønske om at skabe et inkluderende, tilgængeligt og behageligt træningsmiljø i den nye forening Gladsaxe MultiFitness, hvor alle borgere er velkomne. F.eks. er fitnessmaskinerne udviklet, så de også kan bruges af folk, der sidder i kørestol, ligesom der er etableret handicapvenlige toiletter, tekøkken og p-pladser.

- Det er et helt unikt træningscenter, vi har fået stablet på benene her på Kellersvej. Det er måske ikke verdens største, til gengæld er det det mest rummelige. Her har vi lavet plads til både fitness, fællesskab og forskelligheder. Vi håber rigtig mange vil slå vejen forbi og melde sig ind i vores forening, så vi kan videreudvikle og bruge stedet sammen. Alle er velkomne i Gladsaxe MultiFitness – uanset hvem du er, siger Jakob Volther, formand for foreningen Gladsaxe MultiFitness.

Også formanden for Gladsaxe Kommunes Psykiatri- og Handicapudvalg roser initiativtagerne bag projektet.

- Vi er meget optaget af at skabe lighed i sundhed for alle borgere. Derfor er det fantastisk, at vi nu har et fitnesscenter, som er indrettet, så borgere med handicap kan træne, bevæge sig og være en del af et fællesskab – ikke kun med hinanden, men også med borgere i nærområdet udenfor handicapverdenen. På den måde inviterer vi verden indenfor som en slags omvendt integration, siger Kristine Henriksen, formand for Gladsaxe Kommunes Psykiatri- og Handicapudvalg.

Projektet er gennemført i et samarbejde mellem foreningen Gladsaxe MultiFitness og Gladsaxe Kommune som en del af kampagnen ”Fitness for alle”, der drives i et partnerskab bestående af Bevica Fonden, Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Danske Handicaporganisationer, DIF, DGI, Parasport Danmark og Bevæg dig for livet – Fitness.

- Det kræver særlig omtanke, når vi indretter idrætsfaciliteter, der skal danne ramme for aktive fællesskaber for medlemmer med handicap. Den gode velkomst giver os lyst til at yde en ekstra indsats, holde fast i en aktiv livsstil og dyrke fællesskabet, siger Charlotte Bach Thomassen, landsformand for DGI, på vegne af partnerskabet bag ’Fitness for alle’. Og hun fortsætter:

- Alt for mange fitnesscentre er indrettet på en måde, som gør det svært at komme indenfor og få sved på panden, hvis man for eksempel sidder i kørestol. Det har vi i partnerskabet ønsket at ændre på med Fitness for alle og heldigvis har blandt andet Gladsaxe Kommune set det samme behov.

Gladsaxe MultiFitness blev indviet 6. juni 2021 af H.K.H. Prinsesse Benedikte. På grund af COVID-19 blev første del af indvielsen med H.K.H. Prinsesse Benedikte for en mindre kreds af indbudte gæster. Herefter blev der åbnet for offentligheden med et lille glas og et godt medlemstilbud.

Om kampagnen Fitness for alle

’Fitness for alle’ er en kampagne, der skal skabe innovative og nytænkende tiltag, som gør fitness tilgængelig for mennesker med bevægelseshandicap. Gennem forsøgsprojekter, forskning, læring, inspiration og formidling skal kampagnen skabe øget interesse for og ny viden om, hvordan man kan nedbryde både fysiske og sociale barrierer, så der skabes lige muligheder for fitness for alle. Målet er øget sundhed og velvære for alle – til gavn for den enkelte og til gavn for samfundet.

Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Bevica Fonden, Danske Handicaporganisationer, DIF, DGI, Parasport Danmark og Bevæg dig for livet – Fitness udgør tilsammen partnerskabet bag kampagnen. Parterne har samlet afsat op til 7 mio. kr. i anlægsstøtte til de tre projekter. Dertil kommer sparring, uddannelse og inspiration i et udviklingsforløb for de udvalgte projekter, samt et forskningsprojekt, som skal måle på effekten af de nye tiltag. 

Sideløbende med projekternes realisering gennemfører Center for tilpasset idræt og bevægelse, SDU, en forskningsindsats, der skal dokumentere effekten af de nye tiltag. Forskningsindsatsen finansieres af Tryg Fonden. Kampagnens samlede budget er på 12,7 mio. kr.

BARK Rådgivning er sekretariat for partnerskabet og står for den daglige udvikling og gennemførelse af kampagnen.

Kontakter

Kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk

Billeder

Fra venstre side af billedet: H.K.H. Prinsesse Benedikte, formand for Gladsaxe Kommunes Psykiatri- og Handicapudvalg Kristine Henriksen, formand for MultiFitness Jakob Volther og næstformand for MultiFitness Lone Andersen. Foto: Philip Flindt
Fra venstre side af billedet: H.K.H. Prinsesse Benedikte, formand for Gladsaxe Kommunes Psykiatri- og Handicapudvalg Kristine Henriksen, formand for MultiFitness Jakob Volther og næstformand for MultiFitness Lone Andersen. Foto: Philip Flindt
Download
H.K.H. Prinsesse Benedikte modtages af næstformand for MultiFitness Lone Andersen, formand for Psykiatri- og Handicapudvalget Kristine Henriksen og formand for MultiFitness Jakob Volther. Foto: Philip Flindt

H.K.H. Prinsesse Benedikte klipper snoren til MultiFitness sammen med næstformand Lone Andersen. Foto: Philip Flindt
H.K.H. Prinsesse Benedikte klipper snoren til MultiFitness sammen med næstformand Lone Andersen. Foto: Philip Flindt
Download
H.K.H. Prinsesse Benedikte taler med formand for MultiFitness Jakob Volther. Foto: Philip Flindt
H.K.H. Prinsesse Benedikte taler med formand for MultiFitness Jakob Volther. Foto: Philip Flindt
Download
Direktør i Realdania Jesper Nygård holder tale ved indvielsen. Foto: Philip Flindt
Direktør i Realdania Jesper Nygård holder tale ved indvielsen. Foto: Philip Flindt
Download
H.K.H. Prinsesse Benedikte forlader åbningsarrangementet. Foto: Philip Flindt
H.K.H. Prinsesse Benedikte forlader åbningsarrangementet. Foto: Philip Flindt
Download
H.K.H. Prinsesse Benedikte på et løbebånd i MultiFitness i selskab med formand Jakob Volther. Foto: Philip Flindt
H.K.H. Prinsesse Benedikte på et løbebånd i MultiFitness i selskab med formand Jakob Volther. Foto: Philip Flindt
Download

Information om Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

39 57 50 00http://gladsaxe.dk

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner. 

Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.

Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye