Mary Fonden støtter piger i Burkina Faso
Burkina Faso er et af verdens fattigste lande og præget af klimaforandringer, konflikt og ustabilitet. Omkring syv procent af befolkningen lever som internt fordrevne. Det har alvorlige konsekvenser – især for de mest sårbare grupper, som ofte er piger og kvinder. Formand for Mary Fonden H.K.H. Kronprinsessen besøgte for nylig landet for at sætte fokus på piger og kvinders rettigheder. Her besøgte Kronprinsessen bl.a. Gisèle Kambou-centeret, som nu får Mary Fondens særlige donation.
De piger og kvinder, der kommer på Gisèle Kambou-centeret har alle deres egen unikke og barske historie. En af dem er Rahinatou på 30 år, der fortæller om, hvordan hun som 9-årig var på ferie hos sin bedstemor, og uden at vide det på forhånd, blev sat op på række med andre piger i en ceremoni, hvor de en efter en blev omskåret og efterfølgende lå og blødte. En jordemoder havde oplyst hende om, at hun skulle opereres, før hun kunne føde. Hun håber nu at kunne få hjælp i centeret. En anden ung pige er Aminata på 15 år, der fortæller, hvordan hun blev voldtaget af en mand, hun mødte hos bageren. Hun blev herefter gravid, og hendes far smed hende ud hjemmefra. Centeret gav hende husly og hjælp til at få overgrebsmanden fængslet. Hun har beholdt barnet, og centeret betaler hendes skolepenge, så hun kan fortsætte sin skolegang.
”Piger og unge kvinder i Burkina Faso kæmper med, at deres mest basale rettigheder bliver overtrådt. Det var hjerteskærende at møde piger, der f.eks. lever med daglige smerter og helbredsproblemer, fordi de mod deres vilje er blevet omskåret. Men det giver håb at se, at der er stærke og dygtige organisationer, der giver pigerne en udstrakt hånd og hjælper dem, så godt de kan – bl.a. med at få en uddannelse og adgang til reproduktive sundhedsydelser. Den hjælp, som Gisèle Kambou-centeret giver pigerne, er med til at øge deres chancer for, at de kan få en bedre fremtid og give deres børn bedre vilkår, end dem, de selv har fået. Jeg er virkelig glad for, at vi i Mary Fonden kan gøre det muligt for centeret at give flere piger og kommende mødre adgang til uddannelse for at sikre dem en bedre fremtid. Og så vil jeg gerne sige tak til de unge kvinder og pigerne for at stå frem og fortælle deres historier”, siger Kronprinsessen.
Donationen på 50.000 USD fra Mary Fonden til Gisèle Kambou-centeret er øremærket til at støtte, at pigerne i centeret får adgang til eller kan fortsætte deres uddannelse.
Hos foreningen Voix de Femmes, der står bag Gisèle Kambou-centeret er man rigtig glade for Kronprinsessens engagement i projektet og donationen fra Mary Fonden.
"Bidraget vil sikre skolegang og erhvervsuddannelse til pigerne og udvikle deres lederskab, så de kan blive ambassadører for afskaffelse af kønsbaseret vold i Burkina Faso. Det vil derfor forbedre livet for de mange piger, der overlever eller er i fare for at blive udsat for kønsbaseret vold. På vegne af centeret, alle pigerne og deres familier udtrykker jeg vores glæde og begejstring over at modtage denne donation, og jeg udtrykker vores uendelige taknemmelighed over for Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen af Danmark", siger Mariam Lamizana, der er formand for foreningen Voix de Femmes.
Fakta om Gisèle Kambou-centeret
Gisèle Kambou-centeret ledes af NGO’en Voix de Femmes, er etableret i 2005, og har lokale afdelinger i syv af Burkina Fasos 13 regioner.
Centeret tilbyder følgende ydelser til særligt kvinder og piger:
- Primær sundhedspleje til mødre og børn.
- Juridisk bistand og retshjælp: En advokat er til rådighed for at rådgive og hjælpe ofre for bl.a. kønsbaseret vold og kvindelig omskæring med at kræve erstatning.
- Psykosocial og psykologisk bistand: Socialrådgivere og en psykolog står til rådighed for børn, kvinder og piger, såvel som for deres familier.
- Oplysningsaktiviteter for at ændre de samfundsstrukturer og sociale normer, der hæmmer ligestilling.
Fakta om Mary Fondens særlige donation
Hvert år uddeler Kronprinsessen Mary Fondens særlige donation til et projekt eller en organisation, som har vist særligt potentiale, og som flugter med fondens formål.
Mary Fonden identificerer, driver og evaluerer projekter i samarbejde med relevante eksperter, organisationer, fonde og virksomheder inden for fondens overordnede formål om at bekæmpe social isolation.
Mary Fondens særlige donation er tidligere gået til bl.a.:
- Dansk Folkehjælp, der hvert år deler julehjælp ud til enlige forsørgere (300.000 kr.)
- UNALA, der arbejder med reproduktiv sundhed blandt unge i Indonesien (50.000 USD)
- Krisecenter for kvinder i Kabul (50.000 USD)
- Bydelsmødre, Fonden for Socialt Ansvar (250.000 kr.)
- Dansk Flygtningehjælps arbejde i nærområderne (250.000 kr.)
- Women Deliver-stipendiater til 14 unge ledere (250.000 kr.)
- Brothers For Life, Sydafrika (250.000 kr.)
- Fórum Mulher, Mozambique (250.000 kr.)
- Orchid Project (50.000 kr.). ”Afrika Nu”-indsamlingen (200.000 kr.)
- Maternity Worldwide, Etiopien (250.000 kr.)
Kontakter
Bodil Liv HolmKommunikationschef
Tlf:26 60 78 49blh@maryfonden.dkBilleder
Information om Mary Fonden
Mary Fonden er stiftet med det formål at bekæmpe social isolation. Fondens indsats er koncentreret inden for tre områder: Mobning og Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed, hvor projekter identificeres, udvikles og gennemføres i partnerskaber med forskere, fonde og organisationer.
Følg pressemeddelelser fra Mary Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mary Fonden
Børns sprog kan løftes med lille indsats23.2.2024 06:32:22 CET | Pressemeddelelse
Kun en halv time om ugen skal der til. Med en målrettet indsats kan man styrke børns sprog relativt simpelt. Det viser et nyt studie af Mary Fondens program LæseLeg, der har til formål at løfte små børns kommunikative evner og derigennem sociale kompetencer.
Mary Fondens særlige donation går til sociale haver13.12.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
H.K.H. Kronprinsessen uddeler i år Mary Fondens særlige donation til det sociale værested Offsides Sociale Haver, der tilbyder psykisk sårbare og mennesker i udsatte positioner værdighed, mening og fællesskaber i det fri.
VIVE-rapport: Unge oplever ensomhed på seks forskellige måder2.12.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny omfattende undersøgelse af ensomhed blandt unge giver en dybere forståelse af ensomhed blandt unge. Undersøgelsen identificerer seks unikke måder, hvorpå unge kan opleve ensomhed.
Ny undersøgelse: Hvert andet barn mellem 5-9 år kan opleve at føle sig forkert i skolen30.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Mary Fonden og Red Barnet viser, at en stor del af forældrene til de mindste skolebørn oplever, at deres børn kan føle sig forkerte, og at mange har svært ved at passe ind i skolens fællesskaber.
H.K.H. Kronprinsessen pakkede rygsække til børn på krisecentre14.8.2023 16:16:32 CEST | Pressemeddelelse
Mary Fonden, Ole Kirk’s Fond og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre har nu i 15 år uddelt rygsække med tøj, legetøj m.m. til børn, der kommer på krisecenter med deres mor. Mandag den 14. august deltog H.K.H. Kronprinsessen i pakning af rygsække til den årlige udsending til landets krisecentre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum