Turbine Forlaget A/S

Martin Grøndal serverer dåsemad af høj kvalitet

Del
Den tid, hvor konservering af madvarer primært tjente det formål at gemme mad til dårligere tider, er for længst forbi. I dag kan man finde dåser, der indeholder de lækreste delikatesser, hvis man finder de rigtige. Martin Grøndal har gjort fiskekonserves af god kvalitet til sin levevej, og med kogebogen Dåsemad viser han, hvor nemt det er at lave et yderst delikat måltid baseret på indholdet fra små tindåser.

Danmark er et land med en kyststrækning ud over det sædvanlige. Vi har nem adgang til havet og det spisekammer, der gemmer sig under havoverfladen, men alligevel spiser vi en relativ lille mængde fisk, og den fisk vi spiser, er alt for ofte af en tvivlsom karakter. Det fandt Martin Grøndal ud af i 2015, da han nærstuderede en række rapporter om den tun, der findes på dåse i de danske supermarkeder. Og hurtigt stod det klart, at der var plads til forbedringer inden for alt: indholdet i dåsen, produktionsvilkår, bæredygtighed og sundhed. Martin Grøndal gjorde det til sin mission at gøre fiskekonserves af god kvalitet tilgængelig for danskerne, og samtidig fik han genoplivet nogle af sine bedste barndomsminder: morfars evne til at tage på skattejagt og komme hjem med spændende dåser, så han kunne få den fisk, som han holdt så meget af, men ikke selv havde forudsætninger for at tilberede. Morfaren fik plantet en mission i sit barnebarn, der mange år senere på en sejltur over Atlanten fik fingre i den bedste tun på dåse, han nogensinde havde smagt – og i dag lever af at sælge fiskekonserves.

Nu er Martin Grøndal så klar med den kogebog, som morfar måske kunne have haft glæde af, når dåserne skulle åbnes, og indholdet spises. For hvad skal man stille op med torskerognen, tunen og brislingerne, hvis de ikke bare skal på rugbrødet? I Dåsemad finder man opskrifter på en rørt sardinsalat, tatar med ansjos, thaisalat med blæksprutte og kartoffelrøsti med makrel. Og mange andre spændende retter, der er lavet på fiskekonserves. Det er nemt, og det er lækkert. Dåserne kan holde sig længe, så med et par dåser i køkkenskabet, så er det intet problem at få uventede gæster. Og med dåser i rygsækken, bliver det nemt at lave velsmagende og sund mad på vandreturen. Det er ikke vigtigt hvilken fisk, der bruges i retterne. Man må godt prøve sig frem og lege med opskrifterne. Så længe, man bare husker, at indholdet af konservesdåsen aldrig bliver bedre end det, der konserveres. Og netop derfor er det vigtigt at bruge gode råvare – også når man laver Dåsemad.

Martin Grøndal, bor i Svendborg, er iværksætter og stifter af Grøndals, der sælger fiskekonserves af høj kvalitet til alle, der gerne vil spise fisk med god smag og god samvittighed. Læs mere på www.grondals.dk.

Fakta om bogen:

Titel: Dåsemad – en kogebog med fiskekonserves
Forfatter: Martin Grøndal
Fotograf: Chris Opander Tonnessen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740673548
Sidetal: 202
Udgivelsesdato: 15. november 2021

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Bogens forside, der er præget af Grøndals designprofil.
Bogens forside, der er præget af Grøndals designprofil.
Download
Billedet viser nogle af de mange lækre retter, der kan laves på fiskekonserves af høj kvalitet. Foto: Martin Grøndal under arbejdet med at tage billeder til kogebogen.
Billedet viser nogle af de mange lækre retter, der kan laves på fiskekonserves af høj kvalitet. Foto: Martin Grøndal under arbejdet med at tage billeder til kogebogen.
Download

Links

Information om Turbine Forlaget A/S

Turbine Forlaget A/S
Turbine Forlaget A/S
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Aarhus C

86 12 79 16https://turbine.dk/

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Harry Styles er en nulevende modelegende14.3.2024 10:13:33 CET | Pressemeddelelse

I 2010 trådte en ung Harry Styles ind på X-factor scenen i England for at aflægge audition. Allerede den gang stod det klart, at han kan inspirere og fascinere med mere end sin stemme. Med neglelak, fjerboa, pailletter, jakkesæt og buksedragter har han gennem alle årene været en inspiration for dem, der gerne vil lege med stilen. I Stilikoner: Harry Styles fortæller Lauren Cochrane historien om en sand modelegende.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye