Martin Graae Jørgensen modtager Danske Forlags jubilæumslegat for sit arbejde med Turbines klassikerserie
Martin blev ansat på Turbine i 2015 og har med sin dedikerede indsats, arbejdsomhed og omfattende viden på området formået at etablere en omfattende serie af nyoversatte klassikere, som har høstet stor anerkendelse, mange anmelderstjerner og generel opmærksomhed, siden seriens første bind udkom for fire år siden.
”Siden Martins start hos Turbine har det været hans drøm at skabe en klassikerserie, og det har været en fornøjelse at se og følge hans arbejde og engagement i de nu mere end 21 udgivelser, som klassikerserien i dag indeholder. Navne som Vladimir Nabokov, Stefan Zweig, Sigrid Undset, Hjalmar Söderberg og mange flere er blevet gjort tilgængelige i nye oversættelser.
Martin er en enormt dygtig og dedikeret redaktør med en faglighed og viden, der ligger over de flestes. Hans positive tilgang og venlige facon gør, at han lykkes med meget,” lød det i indstillingen til legatbestyrelsen.
”Jeg er meget glad for, at jeg stadig lige præcis kan gå for at være yngre,” kommer det fra Martin, ”men selvfølgelig endnu mere glad for, at et udvalg ved Danske Forlag synes, jeg er dygtig. Det betyder enormt meget for mig. At arbejde med bøger hver dag, sammen med forfattere, oversættere, redaktører, korrekturlæsere, boghandlere, festivalarrangører og alle de andre, der får litteraturen til at leve i Danmark hver dag, det gør mig ægte lykkelig.”
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Bliv klogere på din hund15.11.2024 12:03:10 CET | Pressemeddelelse
Hunden er menneskets bedste ven, og som hundeejer gør man sit bedste for at passe på sin logrende ven. I Hundens bog af Gitte Kamp er der plads til at skrive om sin hunds personlighed og finurlige påfund, og derudover er der også masser af uundværlig viden om hunde og pleje af dem.
Thea Rytter: Barndommen er alt for kort til kedelig strik15.11.2024 11:24:35 CET | Pressemeddelelse
Fabelsweateren er en moderne klassiker blandt strik til børn. Den farvestrålende sweater, hvor det ene ærme er en enhjørning med manke har begejstret et utal af børn – og voksne, der har haft den på strikkepindene. Nu er opskriften tilgængelig i bogen Fabelagtigt børnestrik, der indeholder Thea Rytters klassikere og helt nye opskrifter.
Neandertalerne i nyt lys12.11.2024 15:54:18 CET | Pressemeddelelse
I bogen Nordlige neandertalere fortæller Trine Kellberg Nielsen, Danmarks førende neandertalerforsker, at vi med stor sandsynlighed bærer rundt på cirka 2% neandertaler i vores DNA.
Skibsværfternes historie i ord og billeder7.11.2024 11:07:48 CET | Pressemeddelelse
Danmark har spillet en stor rolle i forhold til den globale handelsflåde. Det første oceangående skib med dieselmotor blev i 1912 lavet på værftet B&W på Refshaleøen i København, og Emma Mærsk var ved søsætningen i 2006 fra Lindøværftet verdens største containerskib. I Skibsværfternes historie beskriver Lars K. Christensen den hverdag og de mange forskellige arbejdsopgaver, som mange tusinde mænd og kvinder har haft rundt om på de danske stålskibsværfter.
Commando-raids fra Anden Verdenskrig sættes i kontekst28.10.2024 12:24:47 CET | Pressemeddelelse
Der er altid to sider af en sag. Derfor giver Martin A. Husted spalteplads til både angriberen og forsvareren i fagbogen Den som vover – historien om to specialoperationer i Anden Verdenskrig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum